Småkager med valnødder og ingefær

Små lækkerbiskner til kaffen eller teen med hakkede valnødder og ingefær og et drys af sukker på toppen.

20-25 stk.

Ingredienser

100 g valnødder
170 g mel
1 tsk. stødt ingefær
100 g smør
100 g sukker + en smule til drys
1 æg

 

PRØV OGSÅ: Småkager med peanuts

 

Fremgangsmåde

Hak valnødderne fint – evt. på en blender.
Bland derefter nødderne med mel og ingefær.
Ælt smør og sukker sammen og tilsæt derpå ægget.
Arbejd melblandingen ind i smørmassen, til du har en samlet dej.
Sæt dejen i køleskab i 45 min.
Rul dejen ud til en plade på ca. 3 mm’s tykkelse og stik derpå kagerne
ud med en rund udstikker. En diameter på 4 cm vil være passende.
Læg kagerne på en bageplade med bagepapir.
Drys et tyndt lag sukker over hele overfladen, på hver kage.
Bag kagerne i 8-10 min. ved ved 190°.