Torsdag d. 3. maj 2012 - af Gitte Heidi Rasmussen.Foto: Inge Skovsdal
Smarties cookies
Lækre cookies med Smarties pynt

Ca. 16 store småkager
Det skal du bruge:
375 g hvedemel
225 g sukker
175 g smør
1 æg str. L
1 æggeblomme
Pynt
200 g chokolade - hvid, lys eller mørk Mini-smarties eller minislik.
Sådan gør du:
Bland mel og sukker og smuldr smørret i blandingen, så det ligner revet ost. Saml dejen med æg og æggeblomme og ælt
den hurtigt sammen.
Lad dejen hvile i 30 min. i køleskabet. Rul dejen ud på et meldrysset bord i 5 mm's tykkelse og udstik store, runde kager - ca. 8 cm i diameter - ved hælp af et glas.
Bag kagerne ved 190° i ca. 10 min., til de er gyldne og sprøde.
Lad dem køle af på en bagerist.
Pynt:
Smelt chokoladen over et vandbad. Smør den smeltede chokolade ud på kagerne og dekorer straks med smarties eller slik.