Tirsdag, 21. juni 2016 - 19:07 - af Lone Landmand
Snegle med chokolade
Dejlig gærkage fra bradepanden med lys eller mørk chokolade, kardemomme og remonce. Sneglene bør spises straks efter tilberedning. Alternativt kan de fryses ned og tages frem i en fart, når der ikke er tid til at bage.

Ca. 20 stk.
Ingredienser
Dej
15 g gær
½ l mælk
1 æg
125 g rørsukker
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. salt
150 g smør
Ca. 1 kg mel
150 g grofthakket mørk og/eller lys chokolade
Æg til pensling
Remonce
150 g smør
150 g flormelis
1 spsk. vaniljesukker
1 spsk. mel
PRØV OGSÅ: Ananaskage med ristet kokos
Fremgangsmåde
Dej: Udrør gæren i den kolde mælk og tilsæt æg, rørsukker, kardemomme, salt, smør skåret i tern og mel. Hold lidt af melet tilbage, da den nødvendige mængde afhænger af typen. Ælt dejen sammen og ælt til sidst grofthakket chokolade ind i den.
Sæt dejen til hævning natten over, så udvikles langt mere smag end ved hurtig hævning.
Remonce: Lad smørret til remoncen få stuetemperatur og rør det sammen med flormelis, vaniljesukker og mel.
Snegle: Pres et stykke bagepapir ud i bradepanden, så det følger sider, hjørner og bund.
Drys mel på køkkenbordet og pres dejen ud til en firkant på ca. 40 x 50 cm. Smør remoncen på og rul dejen sammen på den lange led.
Skær dejen ud i ca. 20 skiver og fordel dem i bradepanden med skærefladen opad. Pensl med sammenpisket æg og lad sneglene efterhæve i ½-1 time afhængigt af dit køkkens temperatur.
Opvarm ovnen til 200° (ikke varmluft) og bag sneglene i ca. 20-25 min. afhængigt af din ovn – sneglene skal være gyldne og gennembagte, men endelig ikke mørke i bunden.
TIP Frys et eventuelt overskud ned, mens bagværket endnu er lunt.
10 lækre kager og desserter med pærer:
10 lækre kager og desserter med pærer


Tarte tatin
En klassisk fransk tarte tatin laves egentlig med æbler, men det giver også et fremragende resultatet at bruge sæsonens nyplukkede pærer. Tærten bages på hovedet, men det er ikke så besværligt, som det lyder.






Pærekage med sprød smuldredej
Hyg dig med en lækker pærekage, der er hurtig og nem at lave - og perfekt til en regnfuld eftermiddag. Kagen kan også bages med æbler.


Pæretærte med vaniljerørt cremefraiche
Bagt pære med revet marcipan og kold vaniljecremefraiche sætter et perfekt punktum for en god middag.


Karamelliseret pære
Frisk og sød dessert, med lækker karamel og mandelsplinter som pynt.
Se opskriften her


Kanelsyltet pære med vaniljecreme
Denne dessert er perfekt til et middagsselskab. Smager fantastisk og er let og enkel at lave.


Bagt pære og chokolademousse
Lav en lækker dessert med bagt pære og chokolademousse.




Pære med chokolade
Enkel og sund dessert, lige til en hyggelig fredag aften.