Søde sager uden sukker og mel

Elsker du søde sager, men tåler du ikke mel og sukker, eller vil du bare gerne skære ned på kalorierne, så er opskrifterne her lige noget for dig. Alle desserter og kager er fremstillet helt uden mel og sukker – men de er stadig med masser af smag.

Egokage med citron

Kender du til pludselig at blive ramt af en trang til kage, der er så voldsom, at du ikke kan vente på, at en hel kage bager færdig? Så skulle du prøve denne kage fra mikroovnen.
Du kan bage en enkelt portion kage på kun et par minutter og lynhurtigt stille kagetrangen. Og så er der bare et eller andet ved det at have en kage helt for sig selv, som virker særdeles tilfredsstillende.

Til 1 egokage

LÆS OGSÅ: Far til fire kæmper for sit liv

2 spsk. smør

1 spsk. Sukrin+

3 spsk. mandelmel

1 tsk. FiberHUSK

½ tsk. bagepulver

Et nip salt

1 æg

1 spsk. fintrevet skal fra

en usprøjtet citron

1 spsk. citronsaft

Tilbehør

Flødeskum (kan undværes)

Fremgangsmåde

Smelt smørret i mikrobølgeovnen i den samme kop eller skål, som du vil lave kagen i.

Tilsæt så de øvrige ingredienser og rør godt rundt.

Bag kagen i mikrobølgeovnen ved højeste effekt i 1-2 min., til den kun netop er fast, men stadig ret klæg. Prøv dig lidt frem, indtil du finder den perfekte tid for din mikrobølgeovn.

Servér kagen med en klat flødeskum på toppen eller spis den, som den er.

LÆS OGSÅ: Anne-Maries brevkasse: Jeg føler mig svigtet i sorgen

Se temasiderne ” Søde sager uden sukker og mel” i Ude og Hjemme nr. 15, der udkommer onsdag den 13. april.

Opskrifterne er hentet fra bogen ”Sødt, sundere, syndigt” af Xenia Østerby Jensen og med fotos af Line Thit Klein og Chris Tonnesen.

Bogen, der er på 256 sider, er udkommet på FADL’s Forlag.

Vejledende pris er 299,95 kr.