Onsdag d. 30. januar 2013 - af Linda Balsløv / Foto: Martin Tanggaard
Strawberry cheesecake
Her får du opskriften på en lækker Strawberry Cheesecake eller, på dansk, ostekage med jordbær, samt opskrifter til andre lækre cheesecake-variationer.

Du kan bladre i endnu flere lækre varianter af cheesecakes i galleriet ovenfor. Længere nede under denne opskrift på strawberry cheesecake finder også du 15 andre fristende opskrifter på cheesecakes med passionsfrugt, rabarber, hindbær, hyldeblomst, chokolade og meget mere!
Opskrift på amerikansk strawberry cheesecake:
Ca. 10 stk.
Tilberedningstid for strawberry cheesecake:
Ca. 1 time og 15 min. (+ trækketid), heraf arbejdstid ca. 30 min.
Var strawberry cheesecake ikke nok, så prøv en af disse 8 opskrifter på fristende cheesecakes
Ingredienser til strawberry cheesecake
Bund af kiks:
200 g Digestive kiks
75 g mandler
75 g hakket hvid chokolade
100 g smeltet smør
Ostecreme:
400 g Mascarpone (italiensk flødeost)
4½ dl cremefraiche 38 %
145 g lys rørsukker
2 æg
1 vaniljestang
Strawberry-sauce:
250 g jordbær (friske el. frosne)
¼ dl vand
½ vaniljestang
75-100 g sukker
½-1 tsk. citronsaft
1 spsk. Maizena
1 spsk. vand.
Prøv også cheesecake med citron
Fremgangsmåde til strawberry cheesecake
Strawberry cheesecake - kiksebund
Kør let knuste kiks og mandler i en blender ganske kort, det skal ikke være for findelt. Hæld i en skål. Tilsæt chokolade og smør. Rør grundigt sammen.
Kom massen i en springform (ca. 22 cm i dia.). Tryk det jævnt ud, så det "lukker" bunden.
Strawberry cheesecake - Ostecreme:
Kør Mascarpone, æg, 85 g sukker og kornene fra ½ vaniljestang i en blender til en ensartet masse. Hæld ostecremen over bunden kiks.
Bages midt i en 190 grader varm ovn i ca. 25 min. Prøv efter med en dejnål. Tag ud og afkøl.
Bland cremefraiche med resten af sukkeret og kornene fra ½ vaniljestang. Hæld det over den afkølede kage. Bag igen ved 190° i ca. 10 min. Din strawberry cheesecake sættes i køleskabet i 6-8 timer el. natten over.
Strawberry cheesecake - Strawberry-sauce:
Kom jordbær, vand og flækket vaniljestang i en gryde og kog op. Tilsæt sukker og citronsaft. Kog i 5 min.Jævn med Maizena udrørt i vand. Kog yderligere ½-1 min. Lad saucen blive kold.
Strawberry cheesecake - Servering
Transporter din cheesecake i springformen og jordbærsaucen i en beholder med låg.
Hæld jordbærsaucen over ostekagen ved servering, skær ud og server den lækre strawberry cheesecake. Velbekommen!
15 andre fristende opskrifter på cheesecake
Populære kager på Udeoghjemme.dk