Torsdag d. 21. juni 2012 - af Lone Landmand/Foto: Søren Kvist
Tærte med sommerbær
Forkæl dine gæster med en lækker frugttærte

8-10 stykker
Ingredienser til tærte med sommerbær
Tærtebund:
175 g mel
100 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
½ tsk. bagepulver
100 g smeltet smør
Fyld:
500 g blandede sommerbær
100 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
3 store spsk. maizenamel
Fremgangsmåde til tærten
Tænd din ovn på 175° (ikke varmluft).
Bund: Bland mel, sukker, vaniljesukker og bagepulver, tilsæt det smeltede smør og rør dejen sammen. Hæld den ud i et smurt tærtefad (ca. 25 cm i diameter), pres den op ad siden hele vejen rundt og pres dernæst resten af dejen ud i bunden.
Fyld: Bland fyldet af sukker, vaniljesukker og maizena og vend bærrene i blandingen. Fordel den over tærtebunden.
Bag tærten i 30-35 min. afhængigt af din ovn og lad den køle af før servering.
Lækkert tilbehør
Tærten smager rigtig godt sammen med en god is.
PRØV OGSÅ: Rabarbertærte med rugbrød