Vaniljekranse

Lækre vaniljekranse der dufter af jul

Foto: Martin Tanggaard

Ca. 100 stk.

Det skal du bruge til vaniljekranse: 

Læs også: Flæskesteg med rosmarin

1 vaniljestang
250 g sukker
200 g mandler
500 g hvedemel
350 g koldt smør
1 letpisket æg
 

Sådan laver du vaniljekranse

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.

Bland vaniljekorn og sukker. Klip vaniljestangen i papirtynde "skiver" og bland også dem med sukkeret.

Hak mandlerne ganske fint.

Bland mel, sukkerblanding og mandler i en stor skål.

Hak smørret i og smuldr det med melblandingen.

Saml dejen med ægget og ælt den til en ensartet masse.

Lad dejen hvile i 1-2 timer i køleskabet.

Opvarm ovnen til 200°.

Montér kødhakkemaskinen med et sæt kageplader og kør dejen igennem til lange stænger.

Skær dejstængerne i ca. 10 cm lange, skrå stykker og form dem til kranse.

Sæt kransene på en plade med bagepapir og bag dem i den varme ovn på næstøverste rille i ca. 10 min. Lad dem afkøle på rist.

Tip!
Har du ikke en kødhakkemaskine, kan dejen blot rulles i lange stænger på ca 1 cm's tykkelse, skæres ud og samles i kranse.

Læs også: Traditionel flæskesteg