Påskeæg med likør, rom eller nougat

Fine påskeæg dyppet i hvid, lys eller mørk chokolade. Æggene kan du alt efter lyst give smag af appelsin, Grand Marnier, rom eller nougat, eller du kan vælge at spise dem med ren marcipan.

Påskeæg med appelsinskal, Grand Marnier og hvid chokolade

Ingredienser

Fintrevet skal fra 2 usprøjtede appelsiner
Ca. et par tsk. sukker
200 g marcipan
Et par spsk. Grand Marnier
300 g hvid chokolade til at dyppe i
Kandiserede violer til pynt

PRØV OGSÅ: Glaserede æbler

Fremgangsmåde

Arbejd den revne appelsinskal ud i sukkeret for at trække aroma og smag frem.
Arbejd marcipanen igennem og arbejd appelsinpastaen ind i marcipanen sammen med Grand Marnier’en. Smag på massen og tilsæt evt. mere Grand Marnier.

Form påskeæg af massen med hænderne (hvert æg skal veje ca. 10 g). Lad æggene tørre ved stuetemperatur til dagen efter.

Dyp dem herefter i tempereret hvid chokolade (anvend et madspyd eller en tandstikker) og drys med kandiserede violer.

Påskeæg med ren marcipan (evt. nougat) og mørk chokolade

Ingredienser

200 g marcipan
300 g mørk chokolade
Nødde- eller sukkerpynt

PRØV OGSÅ: Orange-fudge med peanut-butter

Fremgangsmåde

Arbejd marcipanen igennem og form æg efter den kursiverede anvisning i første opskrift. Dyp æggene i tempereret mørk chokolade og drys med pynt.

TIP 50 g af marcipanen kan skiftes ud med blød nougat. Rul marcipanen ud til en lang pølse. Skær med en kniv to tredjedele ned i pølsen og åbn sprækken. Læg strimler af nougat i sprækken og modellér massen op om nougaten, så den er skjult af marcipanen. Form og tør æggene efter den kursiverede anvisning.
Dyp dem i tempereret mørk chokolade og drys dem med pynt.

 

Påskeæg med rosiner i rom og lys chokolade

Ingredienser

40 g rosiner
1 dl mørk rom (eller portvin, Cherry Heering eller cognac)
200 g marcipan
300 g lys chokolade
Hakkede valnødder til pynt

 

PRØV OGSÅ: Chokoladekarameller

 

Fremgangsmåde

Læg rosinerne i blød i rom i nogle dage – gerne en uge.
Arbejd marcipanen igennem, til den er blød og tempereret og arbejd derpå rosinerne ind i massen og efterfølgende rommen.
Form æg efter den kursiverede anvisning i første opskrift. Dyp æggene i tempereret lys chokolade og drys med hakkede valnødder.