Fredag d. 17. februar 2012 - af Pia Friis Andreassen
Grønskolling
Prøv en lækker grøn burger!

Det skal du bruge:
4. stk.
4 store burgerboller
1 portion chilimayo ½-¾ salathoved i hele blade (fx ærtesalat eller lollo rossa)
½-1 agurk
Grøntsagsfars:
2 dåser kogte kikærter
(afdryppede)
3 spsk. havregryn
¼ dl sojasauce
3 spsk. rasp
1 spsk. rapsolie
1½ tsk. stødt spidskommen
1½ tsk. stødt koriander
½ tsk. cayennepeber
3-4 spsk. rapsolie til stegning
Grøntsagsfars:
Mos kikærterne med en gaffel.
Rør mosen sammen med de øvrige ingredienser. Form farsen til fire flade bøffer med en kniv og steg bøfferne i olien ved middelstærk varme i ca. 3 min på hver side.
Tag dem forsigtigt af panden.
Lad dem "trække" i et par minutter, derved bliver de lidt fastere.
Burger:
Tilbered chilimayo.
Lun bollerne i et par minutter i en 200° varm ovn.
Skær dem igennem og smør dem med lidt chilimayo. Læg salatblade, grøntsagsbøf, mere chilimayo og tykke agurkeskiver på.