Kikærte-snack

Lækker og sund snack fra Slankeklubben.

Foto: Jacob Ljørring og Thinkstock

4 personer

Kan bruges i salater og som tilbehør.

Det skal du bruge:
125 g tørrede kikærter
3 l vand
1 spsk. rapsolie
1 tsk. fint salt
1 tsk. karry eller et grillkrydderi

Læs mere om Slankeklubben og meld dig ind her!

Sådan gør du:
1. Sæt kikærterne i blød i vand i mindst 10-12 timer, fx natten over.

2. Hæld vandet fra og bring ærterne i kog i et hold frisk vand tilsat lidt salt.

3. Lad ærterne koge i 2-3 timer. Hæld dem i en sigte og lad dem dryppe godt af.

4. Læg dem i en lille bradepande og vend dem med olie, salt og karry.

5. Bag dem i ovnen ved 150° i 1-1½ time, til de bliver sprøde.

Lækker citronfromage

Energi pr. portion
167 kcal / 698 kJ
Fedt: 6 gram
Kulhydrat: 20 gram
Protein: 6 gram
Kostfibre: 4 gram

Kikærter - friske eller på dåse
Kikærter kan købes både tørrede og på dåse. Går du ind for at tilberede maden fra bunden, er det en god idé at tilberede en hel pose kikærter og fryse dem, du ikke skal bruge, ned i mindre portioner til senere brug. Ærterne er hurtige at tø op, og de taber ikke i smag ved at blive frosset ned. Har du sparsomt med tid, kan dåseærterne være en god løsning.