vegetar
Lav din egen ketchup
24. august 2016 af Redaktionen
Når du laver din egen ketchup, er det nemmere at gennemskue, hvad den rent faktisk indeholder. Og så smager den altså også meget bedre!

Ketchup - ingredienser
500 g godt modne tomater
1 mellemstort løg
½ rød peber
½-1 rød chili
2 spsk. olie
1 banan
1 dl æblecidereddike
Ca. 125 g sukker
½-1 tsk. salt
1 tsk. paprika
Groftkværnet peber
Ketchup - fremgangsmåde
Fjern tomaternes lille, grønne stilkfæste og skær tomaterne i grove stykker.
Pil og hak løget.
Rens peberfrugt og chili og skær dem i lidt mindre stykker.
Svits grøntsagerne i en gryde i olien i 5-6 min. ved jævn varme.
Tilsæt bananen skåret i mindre stykker, eddike og sukker.
Lad det simre mørt under låg i 20-30 min.
Blend massen i en foodprocessor eller med en stavblender.
Smag ketchuppen til med salt, paprika og peber.
Tilsæt evt. konserveringsmiddel og hæld ketchuppen i skoldede flasker.
Opbevar dem køligt.
Opskriften er fra Ude og Hjemme nr. 34, der er på gaden onsdag den 24. august 2016. Her får du en række lækre opskrifter med solmodne tomater.
