Quinoa-paté

Prøv denne lækre paté fra Slankeklubben

Foto: Jacob Ljørring og All Over Press



(4 portioner)

Det skal du bruge:
50 g quinoa
2 spsk. rapsolie
1½ dl grøntsagsbouillon
1 lille løg
1 lille gulerod
1 lille knoldselleri
1 presset fed hvidløg
1 kvist timian
25 g kikærtemel eller rismel
1 æg
Salt og peber


Meld dig ind i Ude og Hjemmes Slankeklub i dag



Sådan gør du:
Skyl quinoaen i koldt vand og lad den dryppe godt af. Rist den i 1 spsk. olie i en gryde ved svag varme, til kornene bliver gyldne. Tilsæt bouillon og lad det simre under låg i ca. 15 min., til vædener opsuget. Riv løg, gulerod og selleri på et groft rivejern. Varm 1 spsk. olie op i en stor gryde og svits grøntsagerne og hvidløget heri i et par minutter. Rør quinoa, timianblade, kikærtemel og æg i grøntsagerne og smag til med salt og peber. Hæld massen i en smurt, ovnfast form og jævn den helt ud. Bag pateen i en 200° varm ovn i ca. ½ time.


Prøv også: Spinattærte med feta