Tirsdag, 7. juni 2016 - 19:05 - af Lone Landmand
Rabarberchutney
Chutneyen er det salte køkkens marmelade. I denne chutney går smagen af rabarber, rørsukker, chili, vanilje og kardemomme op i en højere enhed.

1 glas
Ingredienser
400 g rabarber skåret i 2 cm lange stykker
175 g rørsukker
½ tsk. chilipasta eller ½ rød chili
1 flækket vaniljestang
10 grønne kardemommekapsler
1 dl pære- eller æblecidereddike
Fremgangsmåde
Hæld ingredienserne i en lille tykbundet gryde, bring indholdet i kog og lad det simre i 20-30 min. uden låg. Rør af og til i blandingen og kog den ind til en passende konsistens. Du kan evt. også jævne den med en smule majsstivelse udrørt i lidt koldt vand, hvis du ønsker chutneyen mere fast.
Hæld rabarberchutneyen på et rent glas og opbevar den på køl. Alternativt kan du henkoge chutneyen.