Tirsdag d. 26. november 2013 - af Lone Landmand / Foto: Søren Kvist
Tærte med tre slags oste
I denne opskrift på ostetærte har Lone Landmand valgt at bruge tre slags oste, der alle er forholdsvis milde, således at alle kan spise med. Men du kan sagtens bruge dine egne yndlingsoste i opskriften. Undgå dog helst de meget lagrede typer.

Lone Landmands tærte med tre slags oste

Lone Landmand deler hver
uge ud af sine lækre opskrifter
fra Lones Landkøkken i
Ude og Hjemme.
[email protected]
Hver uge får du lækre opskrifter fra Lone Landmand i Ude og Hjemme.
Ca. 10 stykker
Ingredienser
Dej
200 g mel
50 g rasp
½ tsk. fint salt
¼ tsk. friskkværnet peber
100 g smør
2 spsk. koldt vand
Fyld
100 g goudaost
100 g emmentaler
100 g comté eller let lagret cheddar
4 æg
¼ tsk. fint salt
¼ tsk. friskkværnet peber
1 knsp. cayennepeber
2 fintskårne røde jalapenos eller
anden mild chilifrugt
1½ dl fløde
1½ spsk. dijonsennep
PRØV OGSÅ: Lone Landmands tærte med rødbede og spinat
Fremgangsmåde
Dej: Bland mel, rasp, salt og peber og ælt smørret ind i blandingen. Tilsæt vand, når smørret er fint fordelt, og saml hurtigt dejen. Tryk den ud i et stor, velsmurt tærtefad - dæk først siderne helt og fordel dernæst resten i bunden. Sæt formen i fryseren i ½ time og forvarm imens din ovn til 200° (ikke varmluft).
Fyld: Riv de tre slags oste og bland dem med æg, salt, peber, cayennepeber, chili og fløde.
Tærte: Tag formen fra fryseren og sæt den i ovnen. Bag tærtebunden i 15 min. og smør dijonsennep ud over bunden, så snart tærteformen tages ud af ovnen.
Hæld fyldet i den forbagte tærtebund og bag tærten i ca. 30 min. afhængigt af din ovn.
Servér ostetærten lun, og du har en raffineret ret til dit frokostbord.xxxx
xxxx
xxxx