Podcast

Nationens mareridt: Alle forældres værste skræk

23. marts Podcast af Johan K. Jensen og Thomas Klinkby. Bearbejdet af Cecilie Tolversen.
Foto: Ritzau Scanpix
I et storcenter vendte Denise blikket væk fra sin 2-årige søn, James, i et øjeblik. Da hun kiggede tilbage, var han væk. Sådan begyndte et sandt mareridt, som kun blev værre, da politiet fandt ud af, hvad der var sket.
James Bulger, der blev kidnappet og dræbt som 2-årig

En fredag eftermiddag i et shoppingcenter lidt udenfor Liverpool i England er Denise Bulger ude at handle med sin 2-årige søn, James.

Han pludrer med alle forbipasserende og går og hygger sig i sin egen verden. Denise har lidt travlt, så hun smutter hurtigt ind til slagteren, mens James venter lige udenfor butikken.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hun vælger nogle koteletter fra kølemontren, får dem pakket ind og betaler. Da hun kigger ud mod James, er han væk.

Sådan begynder alle forældres mareridt, og en grufuld sag der rystede England. Ikke mindst da man opdagede, hvad der var sket, og hvem der stod bag.

Lyt til historien om James i afsnit otte af krimi-podcasten Nationens mareridt.

For at kunne vise dig dette indhold, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

På et overvågningskamera kan politiet se, at to ældre drenge har taget James i hånden og er gået ud af centret sammen.

Ud fra optagelserne står det klart, at der er gået mindre end to minutter fra Denise kigger væk, til de to ældre drenge har ført James gennem cretret og ud af den modsatte indgangsdør.

Næste dag lykkes det for politiet at finde James. Han ligger død ved et jernbanespor og hans krop bærer tydelige mærker og sår fra slag og vold.

Spørgsmålet er nu, om de to ældre drenge, der kidnappede James, også er involveret i drabet på ham.

Sponsoreret indhold