På sporet: Hvad gør politiet, når et menneske forsvinder?

Vi lever i en fri verden, hvor vi har lov til at gøre mange ting, uden at de offentlige myndigheder eller andre får besked om det.

Vi kan flytte fra Danmark og bosætte os et nyt sted. Vi kan få et nyt navn, en ny familie, et nyt arbejde. Og for nogen er det måske en udvej væk fra et liv, de er blevet trætte af.

Problemet for politiet er bare, at den slags "forsvindingsnumre" kan give voldsomme hovedbrud og meget arbejde til politiet, fortæller Bent Isager-Nielsen og Stine Bolther i fjerde afsnit af krimipodcasten "På sporet".

– Det er ikke ulovligt at forsvinde. Det er uhensigtsmæssigt, men det er ikke ulovligt. Og derfor er det også svært for politiet. For hvis de gør noget, er det skidt, og hvis de ikke gør noget, er det også skidt, siger Bent Isager-Nielsen.

600-700 sager om året

Når en person bliver meldt savnet, så opretter politiet en sag med et dertilhørende journalnummer under det, der kaldes en “savnet – formodentlig forulykket – person”.

Ifølge den tidligere efterforskningschef når politiet at blive indblandet i 600-700 sager årligt, inden den savnede person dukker op igen.

– I langt, langt, langt de fleste tilfælde dukker den forsvundne person op igen efter kortere eller længere tid. Nogle gange kan der godt gå op til et år eller to, inden man finder dem levende eller døde. Men i over 90 procent af tilfældene ligger der ingen kriminalitet bag, fortæller Bent Isager-Nielsen og fortsætter:

– Det skal man huske på i de tilfælde, hvor man tænker: “Hvorfor gik politiet ikke ind i den sag meget før, når nu et menneske forsvandt?”. Politiet kommer aldrig til at gå ind i 600-700 sager om året, hvor man med stor sandsynlighed vil finde frem til, at der ikke er sket en forbrydelse.

Undtagelsen til reglen

Men i nogle ganske få tilfælde er der alligevel tale om en forbrydelse.

Den tidligere drabschef husker især en sag med en 17-årig forsvunden pige. En sag, der mindede om Emilie Meng-sagen, da den 17-årige pige forsvandt, og et halvt år senere blev fundet dræbt.

– Nogle spejdere ude i en skov på Djursland fandt et skelet med en nylonline om halsen. Der var ingen tvivl om, at det var drab. Det blev også bekræftet af obduktionserklæringen. Men indtil da havde ingen overvejet, at der kunne ligge en forbrydelse bag.

– For der var en historie om en stedfar og nogle konflikter i hjemmet, hvorfor pigen tidligere havde gået hjemmefra. Men bare fordi man er gået hjemmefra engang, så er det jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan forsvinde af en anden grund, hvis man går hjemmefra igen, siger Bent Isager-Nielsen.

Frivilligt eller en forbrydelse?

I podcasten spørger Stine Bolther ind til, hvordan politiet så kan gennemskue, om der er tale om en frivillig forsvinden eller en forbrydelse.

Men det har Bent Isager-Nielsen svært ved at give et klart svar på, for der er ikke nogen officiel liste, som politiet kan sætte flueben ud fra, inden de træffer sådan en vurdering.

– Jeg kan ikke huske det ordret, men loven lyder nogenlunde sådan her: “Det påhviler politiet at indlede en efterforskning, hvis der er formodning om, at der er sket et strafbart forhold”.

– Der er altså ikke nogen officielle krav, så man bygger det i stedet for på viden, kompetencer og fakta. Men også ud fra ens intuition, erfaring, stædighed, grundighed, psykologi og jura. Og til sidst vurderer man situationen som helhed.

Han understreger dog, at der er forskel på, hvorvidt den forsvundne person er en voksen eller et barn. Hvis der er tale om sidstnævnte, vil politiet ifølge Bent Isager-Nielsen altid reagerer hurtigere på anmeldelsen, da et barn ikke kan klare sig på egen hånd.

Ny sæson af krimipodcasten “På sporet”

Journalist og forfatter Stine Bolther er vært på krimipodcasten "På sporet", hvor hun sammen med den tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen går bag om de største kriminelle dramaer.

Hver lørdag kl. 12 udkommer der et nyt afsnit af krimipodcasten “På sporet”, som du kan finde der, hvor du normalt lytter til podcasts.