På sporet: Hvornår er der tale om voldtægt?

Mange forbinder nok voldtægt med en gerningsmand, der ikke kender sit offer. Men sådan er virkeligheden slet ikke for alle de 1662 anmeldere af voldtægt eller voldtægtsforsøg, som politiet fik sidste år.

Det fortæller Stine Bolther og Bent Isager-Nielsen i andet afsnit af den nye sæson af krimi-podcasten ”På sporet”, som handler om voldtægter.

– Der er mange af os, der tænker på voldtægt som en bøhmand, som kommer ud af busken og overfalder et helt uskyldigt offer. Men langt de fleste overgreb og voldtægter foregår i relationer, hvor parterne kender hinanden – og ofte kender hinanden rigtig godt, uddyber Bent Isager-Nielsen i podcasten.

Hvornår er nej et nej?

Men hvor der ofte ikke er tvivl om, hvorvidt en voldtægt er fundet sted, hvis gerningsmanden og offeret ikke kender hinanden, så bliver det straks mere kompliceret, hvis gerningsmanden og offeret har en tæt relation.

– De kender måske hinanden. De har måske kysset og krammet. Der er måske endda videoovervågning fra et diskotek, der viser, at de dansede tæt. Og så går de hjem sammen.

– Men så kommer uenigheden, når de er alene. Ingen vidner, ingen overvågning. Hvornår er et nej et nej? Og det er dér, de fleste overfaldssager ligger, fortæller den tidligere drabschef.

Vold eller trusler om vold

I 2021 fik Danmark en såkaldt samtykkelov. Det betyder, at hvor man tidligere ikke nødvendigvis kaldte sex uden samtykke for en voldtægt, så er det i dag en voldtægt, hvis der ikke er givet samtykke.

– Den gamle voldtægtsparagraf var meget enkel. Den sagde med få ord, at der skulle være vold eller trusler om vold, før man kunne blive straffet for voldtægt. Og det er man altså gået væk fra nu, forklarer Bent Isager-Nielsen.

Han understreger, at vi i dag dermed har en markant anderledes lovgivning omkring voldtægt, end vi havde for bare et par år siden.

Frivilligt eller samtykke

En anden detalje som Bent Isager-Nielsen hæfter sig ved, når det kommer til den nye lovgivning omkring voldtægt, er ordvalget.

– I forbindelse med den nye samtykkelov var der nedsat et strafferetsplejeudvalg, hvoraf 10 ud af de 11 specialister faktisk anbefalede, at man brugte ordet ’frivilligt’ i stedet for ’samtykke’. Men det valgte politikerne helt usædvanligt ikke at følge. De var nemlig bange for, at det ikke var stærkt nok.

– De var især bekymrede for den situation, hvor en kvinde måske er angst og i rædsel fryser i situationen. Hun siger hverken ja eller nej, og det kan så misforstås af gerningsmanden, som tænker: ”Jamen, når hun hverken siger eller gør noget, så er det nok frivilligt”. Så man valgte ordet ’samtykke’.

Bent Isager-Nielsen er heller ikke i tvivl om, hvorvidt den nye samtykkelov kan hjælpe fremtidige voldtægtsofre.

– Det korte svar er ja. Jeg tror, at mange voldtægtsofre fremadrettet vil føle sig bedre set og behandlet af systemet, siger Bent Isager-Nielsen i podcasten ”På sporet”.

Ny sæson af krimi-podcasten ”På sporet”

Journalist og forfatter Stine Bolther er vært på krimi-podcasten "På sporet", hvor hun sammen med den tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen går bag om de største kriminelle dramaer.

Hver lørdag kl. 12 udkommer der et nyt afsnit af krimi-podcasten ”På sporet”, som du kan finde der, hvor du normalt lytter til podcasts.