Efter stress og operationer: Amanda Sisse får nyt job

Det sidste halve års tid har ikke været lige nemt for Amanda Sisse. Hun har været ramt af stress, og på det sidste har hendes dreng, William, været flere gange på sygehuset. Men nu lysner det for alvor. Hun har fået nyt job og glæder sig til at tage fat.

Amanda Sisse – eller Amandha, som hun nu kalder sig, havde en helt forfærdelig tid, da det nye år startede. Hun var hårdt ramt af stress og bare det at komme ud af sengen om morgen virkede næsten uoverskueligt. Men da Amanda Sisse også er mor til en kvik dreng, nyttede ikke noget bare at blive liggende.

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse om sin stress: En forfærdelig tid

Den allersidste tid har så været præget af bekymring over netop William. For han faldt ned af et træ og brækkede – igen – armen. Så det var bare afsted på skadestuen og det endda nærmest samtidig med, at William skulle gennem en planlagt operation.

Hænderne fulde igen

Men nu ser det for alvor ud til at lysne for Amanda Sisse fra De unge mødre. Efter en periode uden fast arbejde har hun fået nyt job.

-Så har jeg simpelthen fået hænderne fulde igen, og det er ubeskriveligt fantastisk. Jeg har været så heldig at blive tilbudt at være personlig assistent hos min Coach Izabella Rødtnes, skriver Amanda Sisse på sin blog.

LÆS OGSÅ: Årgang 0: Stephanies smukke hilsen til mor og lillebror

-Det er så givende, og jeg er sikker på, at jeg kommer til, at lære utrolig meget. Jeg er allerede startet så småt, nu har William jo været igennem operationer og noget sygdom, så det har desværre ikke helt været den start jeg havde håbet på, hvor jeg virkelig ville vise mit værd.

-Til gengæld er det den mest forstående chef, så derfor har det alligevel været en rigtig god start, selvom jeg ville ønske jeg kunne ha givet lidt mere af mig selv, allerede fra start, skriver hun.

Kommer til at lære utroligt meget

Amanda Sisse fortæller, at hendes nye job lige er den type arbejde, hun håbede på. For det giver hende mulighed for at arbejde meget selvstændigt og med meget afvekslende opgaver.

-Hver dag er langt fra ens, og nogle dage er det foran computeren, mens andre dage kan det være mere fysisk arbejde. Derudover kommer jeg til at lære utrolig meget om den spirituelle verden, som jo interesserer mig utrolig meget. Jeg kommer til at lære meget om alternative behandlinger, coaching og så meget mere, som er en gave for livet.

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse stopper i De unge mødre

-Jeg kunne simpelthen ikke være mere taknemmelig. Derfor er jeg også meget mere træt de her dage, jeg skal lige ind i rutinen igen. Min tid er også blevet mere sparsom, men jeg er glad, hver evig eneste dag når jeg skal afsted, skriver Amanda Sisse på bloggen.