Han vil ikke være kærester

Helene er forelsket i en mand, der ikke er interesseret i et fast forhold. Skal hun presse på eller opgive tanken om at blive kærester? Læs svaret her.

Jeg har været sammen med en mand i det sidste års tid. Vi har en fin relation og gør mange ting sammen, og ikke mindst har vi virkelig dejlig sex. Men i den sidste måneds tid har jeg følt, at han har trukket sig lidt. Han af­lyser tit vores aftaler, og jeg ender med at tigge ham om at komme alligevel. Jeg føler, jeg bliver mere og mere klæbende, mens han på den anden side trækker sig mere og mere. Det piner mig dybt, for jeg er faktisk ret glad for ham og havde håbet, vi med tiden kunne blive et fast par, men det virker ikke, som om han er interesseret i det.

Han har, før vi mødte hin­anden, været gift i næsten 15 år, men blev skilt fra sin kone for lidt over et år siden. Et brud, der på mange måder var hårdt, har han fortalt, selv om det var ham, der gik. Ekskonen spøger stadig og er jaloux, og de har stadig gæld sammen, så han er også udfor­dret på det område. Og han har givet udtryk for, at han ikke vil bindes på samme måde igen. Hvad skal jeg gøre? Jeg vil på den ene side ikke miste ham, men heller ikke skubbe ham væk ved at virke for desperat.
Hilsen Helene

 

Kære Helene

Det er svært, hvis man kan mærke, at følelserne er ved at dampe af hos den, man er forel­sket i. Og uanset hvad man gør, så ændrer det sig ikke. Man kan ikke tvinge et andet menneske til at være/blive forelsket i én, uanset hvor ”umage” man gør sig. Som du skriver, så trækker han sig mere og mere, jo mere du presser på, og det vil nok be­tyde, at du ender med at skubbe ham væk, fordi han føler sig presset.

Der er flere muligheder, som jeg ser det: Enten må du prøve at pakke dine forvent­ninger, lade være med at presse ham og virke klæbende. Altså skrue ned for kontakten til ham, ikke skrive så meget til ham og acceptere at ses med ham på hans præmisser, og så håbe, at han måske med tiden udvikler de samme følelser for dig og får lyst til at engagere sig mere i jer. Hvis ikke han ændrer sig, må du mærke efter (igen), om du kan være i det på den måde. Eller også må du overveje helt at droppe kontakten til ham. Af­slutte det, uanset hvor ondt det måtte gøre, og hvor ked af det du ville være bagefter. Simpelt hen for at beskytte dig selv og undgå måske at vente på ham forgæves.

Begge løsninger vil have store følelsesmæssige om­kostninger for dig, fordi du skal lægge bånd på dig selv i begge situationer, og du kan nok ikke undgå at blive ked af det, i hvert fald i en periode, uanset hvad du vælger at gøre. Der kunne være en lille chance for, at hvis du slutter det med ham, at han så måske senere, når/hvis alt bøvlet med ekskonen måske er blevet bedre, får overskud og lyst til dig igen og selv vender til­bage, men det er alt for usikkert og ikke noget, jeg synes, du skal kalkulere med. Men umiddelbart lyder det, som om han bare ikke er lige så vild med dig, som du er med ham, og du bliver nødt til at tænke på dig selv her, både på den korte og lange bane. Held og lykke med det.
De bedste hilsener Helle 

Læs også: Jeg vil ikke giftes alligevel