Jeg er en pige på 17 år, der går i 1. g i gymnasiet.
Jeg har en kæreste, jeg har været sammen med i tre år, og vi elsker hinanden højt. Der er mange, der siger, at sådan en ungdomskærlighed ikke holder, og jeg kommer til at have flere kærester i løbet af mit liv, men det tror jeg faktisk ikke på.
Min kæreste og jeg har noget helt specielt sammen, og vi har ligesom altid vidst, at det skulle være os to, fra første gang vi mødtes. Vi har heller ikke det store behov for at gå i byen og feste, ligesom mange af vores jævnaldrende, og vi har længe snakket om at flytte sammen. Og nu er det sådan, at jeg er blevet gravid.
Det var ikke planlagt, men vi er superlykkelige og vil gerne have barnet. Jeg ved, at vores forældre vil blive chokerede, når vi fortæller det, og sikkert overtale os til at få barnet fjernet, men det er ikke det, vi vil.
Vi ved godt, det kommer til at blive en kæmpe omvæltning i vores liv og det bliver hårdt, men jeg tror, vi er stærke nok til at klare det sammen.
Du tænker sikkert, at vi er dumme og ødelægger vores unge liv, hvis vi får barnet, men vi føler os klar til det.
Hvad siger du?

Question

Jeg er en pige på 17 år, der går i 1. g i gymnasiet.

Jeg har en kæreste, jeg har været sammen med i tre år, og vi elsker hinanden højt. Der er mange, der siger, at sådan en ungdomskærlighed ikke holder, og jeg kommer til at have flere kærester i løbet af mit liv, men det tror jeg faktisk ikke på.

Min kæreste og jeg har noget helt specielt sammen, og vi har ligesom altid vidst, at det skulle være os to, fra første gang vi mødtes. Vi har heller ikke det store behov for at gå i byen og feste, ligesom mange af vores jævnaldrende, og vi har længe snakket om at flytte sammen. Og nu er det sådan, at jeg er blevet gravid.

Det var ikke planlagt, men vi er superlykkelige og vil gerne have barnet. Jeg ved, at vores forældre vil blive chokerede, når vi fortæller det, og sikkert overtale os til at få barnet fjernet, men det er ikke det, vi vil.

Vi ved godt, det kommer til at blive en kæmpe omvæltning i vores liv og det bliver hårdt, men jeg tror, vi er stærke nok til at klare det sammen.

Du tænker sikkert, at vi er dumme og ødelægger vores unge liv, hvis vi får barnet, men vi føler os klar til det.

Hvad siger du?

De bedste hilsener Helle · Accepted Answer

Allerførst tillykke med graviditeten.

Du har da ret i, at det er en meget ung alder, I gerne vil være forældre i, og det er en enorm forpligtelse at få sådan en lille størrelse.

Langt de fleste ville sikkert råde jer til at lade være, men jeg mener ikke, det har noget med alder at gøre, men om modenhed og kærligheden mellem jer. Der findes mange unge mennesker, der har fået barn, og hvor det er gået godt, og der findes lige så mange voksne par, der har fået børn, og hvor de så er gået fra hinanden – der er ingen garantier nogle af stederne.

Det lyder samtidig til, at din kæreste er meget dedikeret omkring det her også, hvilket jo er et rimelig godt udgangspunkt for, at det kommer til at gå jer godt.

Jeg kunne sagtens forestille mig, at jeres forældre vil prøve at overtale jer til at få en abort, men I er i jeres fulde ret til at få barnet, hvis det er det, I ønsker. Og så må I jo håbe på, at de ender med at støtte jer, når først den lille er kommet til verden.

Så jeg vil foreslå jer at fortælle dem nyheden så snart som muligt, så de også har mulighed for at forberede sig på det nye, der kommer til at ske.

Ud over det tænker jeg, at det kan være en god idé at finde støtte andre steder, for eksempel hos Mødrehjælpen, der har forskellige støttegrupper netop til unge mødre.

Måske har din kommune også nogle specialtilbud, I kunne drage nytte af. Og så synes jeg, at du og din kæreste skal få snakket om den fremtid, der er ud over barnet.

Du skriver, at du går i 1. g. Jeg forestiller mig, at du går på barsel, når du er færdig med dine eksaminer til sommer. Men du skal da færdiggøre gymnasiet på et tidspunkt.

Hvad havde du planlagt derefter, før du fandt ud af, at du var blevet gravid? Og hvad med din kæreste? I skal jo leve af noget, og som enhver anden (voksen) vil jeg jo sige, at uddannelse er vigtigt.

Kunne I prøve at lægge en plan for det, så I ikke ender med at drukne i bleer og sutter de næste mange år? Hvis du vælger at læse videre på et tidspunkt, er SU-systemet jo heldigvis ret gearet til det, i forhold til hvor meget du kan få og fleksibilitet i studietiden.

Held og lykke med det.

17-årig pige: Min kæreste og mig er blevet gravid - vi tør ikke sige det til nogen

Hej Helle

Mimis brevkasse: Ung og gravid

Kære L & M

Flere svar

Jeg er min mand utro

Jeg savner hans nærhed

Har mænd eller kvinder mest lyst til sex?

Gift i 31 år: Min mand taler ikke med mig

Jeg ved ikke, om barnet er mit eller ej

Min sexlyst er dalet efter to år med min kæreste

Utro mand: Jeg tog ham tilbage, men er i tvivl

Hjælp mig: Min mand er afhængig af porno

Mest læste

Rikke kunne ikke stå for Morten

Zacharia blev reddet af omsorg

Hypnose fik Jan Hellesøe til at tabe sig 10 kilo

Ekskæresten kræver halvdelen af huset

Fars arv smuldrede: Hvorfor er min tvangsarv kun 1/64 af formuen?