800 sagde farvel til myrdede Cecilie: Gribende afsked med en engel

*Denne artikel er fra marts 2006*

“Ikke engang Gud kan se en mening med det, der er sket.”

Aldrig før har 500 teenagere været så stille så længe, som da sognepræst Henriette Rosendal i Budolfi Kirke midt i Ålborg by sagde, at de unge aldrig vil få hverken forklaring eller svar på, hvorfor de denne iskolde vinterdag måtte samles i sorg og gråd om Cecilie Kajus Næblerøds blomstersmykkede kiste.

– Der er intet svar på det, der er sket. Vi har kun afmagt. Vi råber og skriger efter en mening, og kun stilhed er svaret. For der er ingen mening. Hun var afholdt, respekteret og vellidt. Hun var ansvarsfuld over for venner og familie, og hun var glad og gavmild. Fremtiden så lys og lykkelig ud, og så pludselig på få sekunder en aften, hvor Cille var klædt på til fest, var det hele slut. Hun var en prinsesse, en blomsterpige. Nu er hun død, 18 år gammel. ”Man kan leve døende eller dø levende. Cille gjorde det sidste,” sagde præsten, mens den myrdedes venner og skolekammerater forgæves kæmpede med tårerne.

I hænderne holdt de roser og fotos af Cecilie, mens de grædende forsøgte at finde trøst og lindring i præstens ord.

Forsøgte at redde hendes liv

I kirken var alle den afholdte piges venner og pårørende. På én af de forreste bænke sad 19-årige Mikkel Holmgaard med smerter på både sjæl og
legeme. Det var Mikkel, der den frygtelige aften fredag den 3. februar på Hasseris Gymnasium forgæves forsøgte at redde Cecilies liv.

Da den 18-åriges piges ekskæreste, David Falk, overfaldt Cille med en brødkniv, lagde Mikkel sig imellem. Han blev ramt i halsen af kniven og var i livsfare.

Den dag, Cecilie skulle begraves, rejste han sig fra sin seng på Ålborg Sygehus Syd for at gå til begravelse.

– Jeg har ikke fortrudt ét eneste sekund, at jeg forsøgte at redde Cille. Jeg ville gøre det igen, siger Mikkel.

Cille var den smukkeste pige

Til stede i Budolfi Kirke var også den 17-årige skoleelev Kristina Westergren, der ikke har kunnet passe sin skole siden den frygtelige tragedie.

Kristina har kendt Cecilie, siden de to gik i folkeskole på Stolpedal Skole i Ålborg. De blev veninder, fordi Cecilie og Kristinas bror, John, en overgang var kærester.

– Cille var den smukkeste, kærligste og dejligste pige, man kan tænke sig, siger Kristina.

– Den nat, jeg hørte, at Cille var blevet myrdet, skrev jeg et brev til hende. I dag kan jeg slet ikke kende skriften. Jeg rystede, og har været helt ude af den siden. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal komme i gang med livet igen. Det er meningsløst og uvirkeligt, og jeg har så ondt af Cilles familie. Jeg var stolt, den gang Cille lånte mig sin konfirmationskjole, så jeg kunne blive lige så fin som hende. Hun var altid flot og moderigtig klædt.

Hun var hans “eneste ene”

Én af de piger, der måske kunne give en forklaring på, hvorfor David Falk, 23, myrdede Cecilie blot to dage efter, at hun havde gjort en afslutning på deres et år lange forhold, er den 23-årige Helle Mikkelsen fra Fjerritslev. Helle var med, da en lille sluttet kreds på 30 personer førte liget af David ud af kapellet på Ålborg Sygehus Syd dagen efter, at Cecilie var blevet begravet.

Helle var gennem to år kæreste med David Falk, og blot et døgn før, han begik sin frygtelige handling, ringede han til hende i Fjerritslev.

– David ville fortælle, at Cecilie havde slået op med ham. Han var ked af det og græd, men han lød ikke som en mand, der kunne finde på at gøre noget så frygteligt. Det tror man jo ikke, at noget normalt menneske kan finde på, siger Helle.

– Jeg havde jævnlig kontakt med David, og han var en glad, positiv og kærlig fyr. Jeg forstår intet af det, der er sket. Men der er ingen tvivl om, at for David var Cecilie ”den eneste ene”. Han spurgte mig, hvad han kunne gøre for at få hende tilbage. Samtalen sluttede med, at David sagde: ”Ved du hvad, Helle. Det kan være, det er Cecilie, der kommer til at miste mest.” Det havde han så frygtelig ret i.

Skreg sin smerte ud

800 menneske i Budolfi Kirke tog afsked med en fantastisk pige. En prinsesse, en engel, et blomsterbarn. Det blev en oplevelse så smertefuld og gribende, at ingen af de tilstedeværende nogen sinde vil glemme den.

Cecilies mor, Lisa Kajus Næblerød, skreg sin smerte og sorg ud i kirkerummet. Selv om præstens tale var smuk og personlig, var der ingen trøst at hente.

– Den slags sker kun i Amerika, men nu står vi her med virkeligheden i lille Ålborgs trygge by, sagde præsten.

I podcasten “Cilles sidste dag” åbner hendes mor, Lisa Næblerød, op om drabet og om den overvældende sorg og smerte, der fulgte med tabet af sin datter.