Ann bor med sin eksmand og hans nye kone

To kvinder og en mand. Inger, Ann og Patrik har valgt en anderledes livsstil end de fleste. De trives i den, men vejen dertil har ikke været nem.

På den svenske ø Gotland ligger familiegården Stafva, som Patrick von Corswant driver sammen med sin kone, Inger, og deres to døtre. Det er dog ikke hele husholdningen på gården.

For tre år siden flyttede Ingers mor ind i en af fløjene, og ikke lang tid efter flyttede også Patriks ekskone, Ann Sebek, og hendes søn, Antonin, ind på gården.

– Jeg lever et liv med to koner, siger Patrik med et glimt i øjet og fortsætter:

– Den ene er jeg gift med, og den anden har jeg været gift med. Der findes mennesker, som løfter øjenbrynene, når de hører om den konstellation. Det er jo ikke normalt, at man bruger tid med hinanden efter en skilsmisse, fordi der kan være nogen bitterhed. Men ikke hos os.

Ikke et problem

Ann nikker og siger, at det er fint at bo sammen. Hun ser ikke noget problem i at leve under samme tag som sin eksmand og hans nuværende kone.

– Jeg synes, alt andet er unormalt. Alle burde have det som os. Det kræver selvfølgelig, at man er klar til at snakke med hinanden, også om de dybe ting, siger Inger.

Det har dog heller ikke altid været let for de tre. Det har taget mange års hårdt arbejde at komme til, hvor de er i dag. Alle har arbejdet med sig selv og deres fordomme, så de kunne gøre plads til nye måder at se livet på. Ikke mindst har de lært at tilgive – både sig selv og hinanden.

– Det hele begyndte for tyve år siden, da Ann og jeg skulle skilles. Det var den værste krise, jeg har været i, siger Patrik sukkende.

Som 18-årig mødte Patrik den seks år ældre Ann i byen Alnarp i Skåne. Han tog sine sidste eksamener, før han skulle tilbage for at passe gården, mens hun arbejdede som tandlæge. Det var øjeblikkelig kærlighed, og der gik ikke lang tid, før de giftede sig, Ann blev gravid og de flyttede tilbage til Patriks familiegård, hvor arbejdet ventede på ham.

Kunne ikke klare det

Da Patrik kom hjem med kone og barn, kunne han mærke, at hans forældres forventninger var skyhøje. Udover de 1.000 hektar mark var der også en stor flok kvæg, der skulle passes. Patrik ville bevise for sin far, at han kunne klare det, så han arbejdede døgnet rundt. Ann havde derimod intet job, så hun brugte sine dage på at ride og passe deres to sønner.

– Jeg ville være en god familiefar og samtidig opfylde min fars ønsker for gården, men det var umuligt at være begge steder, fortæller Patrik.

– Jeg havde det heller ikke godt på gården, tilføjer Ann og forsætter:

– Jeg følte mig ikke hjemme på gården, og vi begyndte at skændes med hinanden. Vi ville begge have ret, og ingen af os gav sig. En dag flød bægeret over, og jeg orkede ikke mere. Så sagde jeg til Patrik, at jeg ville skilles.

Fandt sammen med ridelæreren

– Der faldt min verden sammen, siger Patrik.

Hans forældre flyttede fra gården, og det samme gjorde Ann. Patrik blev bitter og holdt både forældrene og ekskonen ansvarlige for alt det dårlige, der var sket for ham.

I samme periode fandt Ann sammen med sin ridelærer, Otto.

På det tidspunkt boede Otto sammen med Inger, der tidligere havde arbejdet som dyrepasser på gården. De to par havde set lidt til hinanden blandt andet over middage. Inger elskede at snakke landbrug med Patrik, mens Ann, der elskede heste, syntes, at Otto var interessant.

Tiden efter skilsmissen var hård for Patrik. Han mærkede angst, han begyndte at få udslæt på hele kroppen, og han sov ikke om natten. Han frygtede for, hvad det næste skulle være. Ville han få mavesår eller et slagtilfælde?

Middag og kys

Patrik gik både til psykologer og terapeuter samt prøvede healing og shamaner. Hvert lille halmstrå greb han. Det var en workshop, der fik det til at vende for Patrik. Pludselig forstod han, at Ann og hans forhold var dømt til at mislykkes, når de hele tiden skændtes. De var lige gode om at køre forholdet i sænk. Det gav ham en ro at finde ud af, han ikke var et offer.

Efter workshoppen rejste Patrik hjem til Gotland igen, hvor Ann og Otto planlagde at blive gift. Patrik tænkte sig til, at Inger nok sad og var ensom, så han ringede og inviterede hende på middag. Det var en middag, der endte med et kys, og efter det tog relationen fart.

– Da jeg forstod, at Inger var interesseret i mig, blev jeg helt varm indeni. Forelskelsen voksede, jo mere vi lærte hinanden at kende, fortæller Patrik.

Hjælper hinanden

Efter et halvt år friede Patrik. Ikke et sekund var kedeligt, når de to var sammen, og der gik ikke lang tid, før Patrik og Inger blev gift. Derefter tog de på en ti dage lang workshop sammen.

Her lærte parret, at samtale er en kunst, og de begyndte selv efterfølgende at arrangere kurser, hvor de ville lære andre, hvad de selv havde lært. Ann og Otto kom også med på et kursus om samtaler, og da de to skulle giftes, var Patrik og Inger inviteret.

– Vi begyndte at ses som par i den nye konstellation. Det var så dejligt at være venner igen, fortæller Inger.

I ti år var ægteskabet mellem Ann og Otto fryd og gammen, men på et tidspunkt begyndte Otto at få det dårligt. Han opsøgte en læge, der fortalte ham, han havde lungekræft. Ni uger senere døde han.

Endte i et tomrum

– Efter det havnede jeg i et sort hul. Jeg havde ingen kontakt til mine egne følelser, så at græde var umuligt for mig. Jeg blev som en robot, fortæller Ann.

Hun vidste også, at det var umuligt for hende at holde deres gård kørende efter Ottos død. Ann arbejdede som tandlæge, så der var ikke tid til at tage hånd om alle gårdens heste. Den eneste mulighed var at sælge.

Mens Ann klargjorde gården til salg, kørte hendes tanker på højtryk. Hun tænkte over, hvor hun nu skulle bosætte sig. Igennem årene havde de to par joket med, at de i fremtiden alle skulle bo på Patriks gård. Den tanke begyndte at fylde mere og mere for Ann. For gården var et kendt sted for hende, og hun vidste, at der var plads nok.

– Både Inger og Patrik var jeg tryg ved, så jeg spurgte dem, om jeg måtte flytte ind, fortæller Ann.

– Der var slet ingen tvivl fra min side af og heller ikke fra Patriks, siger Inger med en varme i stemmen.

En del af huset blev gjort klar til Ann, hvor hun kunne indrette sig med sin søn. Så flyttede de ind og begyndte deres fælles liv under samme tag. Alle i huset har respekt for hinanden, og ingen trænger sig unødigt på. En regel i huset er også, at man altid banker på.

Taler og lytter

Der kan gå dage, hvor de slet ikke ser hinanden. Men Ann og Inger har en daglig rutine med at blinke til hinanden gennem vinduerne med en lommelygte. Så ved de, at alt er godt. Mange aftener mødes alle for at spise middag sammen.

Spørger man dem, om der ikke kan opstå jalousi mellem dem, svarer Inger:

– Når de begynder at tale om gamle dage, kan jeg godt føle mig lidt udenfor. Men det går hurtigt væk, for jeg ved jo, de har haft et liv sammen, før jeg kom ind i billedet.

– Patriks og min romantiske relation er fuldstændig slut. Ellers ville det slet ikke gå, at vi boede sammen, siger Ann.

– Og jeg er altså kun forelsket i Inger, tilføjer Patrik.

Til sidst i interviewet kommer emnet om kommunikation op igen. At det er noget, man lærer igennem et helt liv at blive god til, men det kræver, at man både vil, og at man tør åbne sig for hinanden.

– Der findes værktøjer til at kunne leve godt med hinanden, siger Patrik og afslutter:

– At turde vise sin sårbare side er så vigtigt. Man skal ikke anklage hinanden, men man skal lære at udtrykke sine egne følelser og behov. For det eneste, vi har, er hinanden.