De så mig som et problembarn

Kamilla er i dag 38 år, gift mor til to. For nylig blev hun på sit job ramt af angst og har sat sig for at opklare, hvorfor. Ved hjælp af sagsakter fra kommunen stykker hun her sin fortrængte fortid sammen. Her er del 2 af Kamillas historie. 

Det føles som en brandvarm skylle, der vælter igennem hendes krop, da hun ser ham. Foran hende står den mand, hun som niårig pige betragtede som en faderfigur, men som misbrugte hendes tillid og i årevis forgreb sig på hende. Hun genkender hans blik, da de i få sekunder får øjenkontakt ved hæveautomaten, og hun ser for sig en indre film med fortidens overgreb. Til sidst kan hun ikke mærke sin krop, og da hun falder sammen på fortovet, skriger hun.

– Jeg var på vej til min psykiater, da jeg så ham. Jeg må have fået et blackout, for det næste, jeg husker, var, at jeg var hos min psykiater. Der var en dame, der havde hjulpet mig derhen, fortæller 37-årige Kamilla Holm-Nøttrup.

Som Ude og Hjemme fortalte i sidste uge, havde Kamilla siden de tidlige barndomsår levet med frygt for tæv og skældud i hjemmet i Næstved. Utrygheden fik hende til at søge over til en voksen mand i området, en bekendt af familien, som i begyndelsen gav niårige Kamilla den omsorg, hun længtes efter. Men snart blev hans omsorg til seksuelle overgreb, som stod på gennem flere år.

Læs del 1 herunder.

Adskillge indberetninger

At den lille pige opførte sig bekymrende, blev bemærket i adskillige indberetninger til Næstved Kommune fra skole og andre fagpersoner. Alligevel blev hun først som 12-årig fjernet hjemmefra. Da var skaden sket. Kamilla var blevet en vred pige, som lavede ballade for at få opmærksomhed. Efter syv måneder måtte det første opholdssted smide håndklædet i ringen.

9. september 1999: Næstved Kommune, Børn og Unge Kontoret:

Undertegnede har dags dato modtaget kopi om to indberetninger om magtanvendelse over for Kamilla på Højmarksgård. Endvidere har jeg modtaget kopi af opsigelse af Kamilla i opholdsstedet. Med begrundelsen, at Kamilla har voldelig adfærd over for de andre børn og personalet.

I sagsakterne beskrives hun som en hidsig pige med massive problemer, som der skal flere ressourcer til at håndtere.

Derfor blev Kamilla en dag sat ind i en bil, og efter en køretur gennem sjællandske og lollandske landskaber, befandt hun sig 11 kilometer uden for Nakskov. Hun skulle fremover bo på Elværket, der var en institution for drenge med adfærdsproblemer.

Problembarnet

– Jeg kan huske, at jeg ikke måtte ringe til min mor eller mine søskende i den første måned, og det skabte en enorm modvilje i mig. Min mor var syg af kræft på det tidspunkt, og jeg havde et stort behov for at vide, hvordan de havde det, forklarer Kamilla.

På Elværket kom hun næsten dagligt i konflikt med pædagogerne og de andre børn på opholdsstedet. Hun chikanede de andre elever, smadrede døre og nægtede tit at rette sig efter pædagogerne.

28. maj 2000: En beskrivelse af Kamilla – Elværket:

Kamillas adfærd er meget frustrerende. Hun er så grænseoverskridende og vedholdende, at hun er meget svær at nå. (…) Jeg mener stadigvæk, at Kamilla burde have mere psykologhjælp. Hun har mange bekymringer omkring sin mors sygdom. Kamilla bærer rundt på en hemmelighed, som hun gerne vil dele med mig og alligevel ikke. Bedst som hun vil snakke, lukker hun af.

Voldtægterne stoppede, da Kamilla kom på Elværket, fordi hendes krænker boede i Næstved. Men han kontaktede hende flere gange via e-mails og breve, mens hun boede på opholdsstedet. Hans navn og adresse er noteret i Kamillas sagsakter. En dag fortalte hun en medarbejder på Elværket om manden og hans overgreb mod hende.

Talte højt om overgreb

– Jeg ville have dem til at sige til ham, at han skulle holde op med at kontakte mig. Men da jeg fortalte, hvad der var sket, sagde de, at de var nødt til at kontakte min mor. Det ville jeg ikke have, så jeg valgte bare at sige, at det var løgn. De mente jo alligevel, at jeg løj hele tiden, forklarer Kamilla.

28. maj 2000 – En beskrivelse af Kamilla – Elværket:

Den store hemmelighed, Kamilla har båret på, har jeg nu fået fortalt. (…) Det har dog skabt megen vrede i Kamilla, at jeg har fortalt det til andre her på stedet (…) Hun sagde, at det hele var løgn, og at hun havde sagt det for at få opmærksomhed. Den aften kastede hun rundt med en masse ting på sit værelse.

I to år boede Kamilla på institutionen. Få gange var hun tilbage i Næstved, hvor hun gerne ville besøge sin syge mor. Men ofte nægtede hendes mor at se hende, da hun i mellemtiden havde fået en ny kæreste, der ikke brød sig om Kamilla.

Da moren havde brudt med Kamillas ‘far’ nogle år forinden, var en velbevaret hemmelighed blevet afsløret. Kamilla fik nu at vide, at han ikke var hendes biologiske far, og at han ikke ville have mere med Kamilla at gøre. Det pustede yderligere til følelsen af at være uelsket, og da hendes mor døde, følte Kamilla sig så tom og værdiløs, at hun forsøgte selvmord.

Stoffer og alkohol

Som årene gik, begyndte Kamilla at dulme sine følelser med stoffer og alkohol. Hun vendte tilbage til Næstved, hvor hverdagen ofte gik med at ligge i sengen, lave ballade og hænge ud med unge, der havde de samme triste skæbner, som hun selv. En livslang drøm om at få en stor familie, flimrede langt ude i det fjerne, men hun var bevidst om, at hun ikke ville sætte børn i verden, før hun fik styr på sit liv.

Da hun mødte Sander, troede hun, at han var lige som alle de andre, hun havde kendt, der kom og gik igen. Men efter han i flere dage i træk havde sovet i en lænestol ved siden af hendes seng, begyndte hun at undre sig.

Fandt kærligheden

– Jeg spurgte en dag, hvad han ville med mig. For jeg forstod ikke, hvorfor han stadig var der. Han sagde, at han godt kunne lide mig, og jeg kan huske, at jeg syntes, det var underligt. Det var der ikke mange, der havde sagt til mig, forklarer Kamilla.

Hun blev kæreste med Sander, på en betingelse af, at hun stoppede med at tage stoffer. For Kamilla begyndte livet at tage en positiv drejning. Hun begyndte at arbejde som pædagogisk assistent, og sammen med Sander fik hun to børn.

– Jeg havde masser af energi, og jeg følte, at jeg kunne klare det hele. Jeg var bevidst om, at jeg skulle gøre det modsatte af, hvad min mor havde gjort i forhold til os børn, ellers tænkte jeg ikke meget over min barndom. På det tidspunkt havde jeg brugt så mange år på at lægge låg på mine følelser, at jeg havde fortrængt årene med utryghed og seksuelle overgreb, forklarer Kamilla.

Forkæl dig selv med et abonnement på Ude og HjemmeDer er ingen binding!

Lammet af angst

Hun fik arbejde på et opholdssted, og en dag fik de en pige ind, der var blevet seksuelt misbrugt af sin far. Da Kamilla læste hendes papirer, var det som at læse om sig selv. Pigen havde svært ved at spise forskellige madvarer, og Kamilla fik flashback til de gange, hvor hun havde oplevet, at maden voksede i hendes mund.

– Faren var blevet dømt og sad i fængsel. Alligevel fik vi besked på, at pigen skulle besøge ham hver anden weekend, selv om hun ikke ville. Det kunne jeg ikke klare, fortæller Kamilla, der begyndte at komme med undskyldninger over for sin mand for ikke at gå på arbejde.

Til sidst sagde hun op, men den efterfølgende tid begyndte hun alligevel at få det dårligt. Hun blev plaget af angstanfald, og den før så energiske Kamilla blev en skygge af sig selv.

– Jeg fik flashbacks til både overgreb og den vold, jeg havde været udsat for som barn. Det var som en indre film, der blev spillet for mig, og til sidst kunne jeg nærmest ikke gå uden for en dør på grund af angst, forklarer hun.

Herefter valgte Kamilla at indvie sin mand i sin hemmelighed.

– Han sagde, at der var mange brikker, der faldt på plads for ham. For eksempel kan jeg ikke lide, at folk rører ved mit hår, fordi jeg er blevet revet i det så mange gange. Lugten af stearinlys, der bliver pustet ud, har jeg det også svært med. Min krænker havde altid stearinlys, nævner hun.

Vil være en god mor

For Kamilla var det en lettelse at åbne for sin fortid, selv om hun er bevidst om, at den nok altid vil kaste en sort skygge over hendes liv. Hun er sygemeldt på grund af angst, og hun forsøger at bearbejde sine traumer, så hun kan være den bedst mulige mor for sine børn, der er syv og ni år gamle.

– Når jeg kigger på mine børn, forstår jeg ikke, at man kunne behandle mig sådan, da jeg var barn, fortæller Kamilla.

Hun har ammet sine børn, båret dem i vikle og sover sammen med dem om natten for at give dem størst mulig tryghed. Men hun erkender også, at hun har svært ved at sige nej til dem.

– Jeg overkompenserer nok for min egen dårlige barndom. Hvis de ikke bryder sig om deres fastelavnskostume, kan jeg finde på at købe et nyt dagen efter. Så jeg skal være bedre til at sætte grænser, men det får jeg heldigvis hjælp til, fortæller Kamilla.

Vil hjælpe andre

I 2016 valgte hun at melde sin krænker til politiet. To år senere, i 2018, blev forældelsesfristen for den type forbrydelser afskaffet. Alligevel vurderede politiets anklager, at sagen var forældet, fordi der var gået mere end ti år, siden Kamilla sidste gang blev seksuelt misbrugt, da de nye regler trådte i kraft.

Nu håber Kamilla i stedet, at hendes historie kan være med til at sætte fokus på de reaktionsmønstre, børn udviser, hvis de oplever vold og overgreb i deres barndom.

Når hun i sine sagsakter kan læse, at hun bliver beskrevet som en udadreagerende pige med grænseoverskridende og seksualiseret opførsel, undrer hun sig over, at der skulle gå så mange år, før nogen greb ind. Og at hendes krænker kunne gå ustraffet.

– Jeg føler, at jeg på en måde skreg, hvad der var forkert i mit liv. Men at der ikke var nogen, der lyttede. Man fokuserede mere på, at jeg skulle lære at opføre mig ordentligt, så jeg kunne indgå i en social sammenhæng. Men min opførsel stammede jo fra de svigt, jeg blev udsat for, fortæller Kamilla.

Både dengang og nu er kirken et åndehul for hende, for her finder hun ro og accept af sig selv som person.

– Det er jo i bund og grund det, jeg har higet efter hele livet. At blive elsket, set og accepteret. I dag har jeg flere mennesker, der elsker mig. Jeg mangler stadig at elske mig selv. Det håber jeg, kommer en dag.

 

Kamilla får et pusterum i den frikirke, som hun kommet i siden barndommen. 
Foto: Søren Lamberth/Aller Foto & Video og privat.

Kamilla får et pusterum i den frikirke, som hun kommet i siden barndommen. 

 

Citater fra kommunens sagsakter

Næstved Kommune, handleplan, den 4. oktober 2004:

Kamilla er den næstældste af fire søskende, hvor der er tre fædre. De to yngste børn har samme far. Hun har ikke haft nogen kontakt til ham. De mindre søskendes far boede hos dem, fra Kamilla blev født, og indtil hun var 12 år. Han udøvede psykisk terror og var voldelig såvel over for Kamilla som moderen, som også slog Kamilla.

Som lille var Kamilla stædig og hysterisk, og der var store problemer i hjemmet. Hun kom i vuggestue, da hun var 11 måneder. De kunne ikke styre hende, og derfor kom hun i børnehave som toårig. Da Kamilla var fire år, blev der etableret en hjemme-hosser på grund af, at moderen ikke kunne magte hende alene. Det havde ikke den store effekt, og foranstaltningen stoppede efter et år.

Kamilla skiftede skoler på grund af store adfærdsmæssige problemer. Familien blev tilknyttet Familieværkstedet, da der også var problemer med de andre søskende. Kamilla søgte meget sin mors accept.

Alle Kamillas søskende blev anbragt uden for hjemmet. Kamilla blev seksuelt misbrugt, fra hun var 8-13 år af en ven af familien. Som 12-årig blev Kamilla to gange seksuelt misbrugt af en ældre mand, som kendte mormoren. Han fik en betinget dom. Hun har i sin barndom været meget seksuelt grænseoverskridende.

Som 13-årig begyndte Kamilla at ryge hash og havde senere et alkoholforbrug, der var skadeligt for hende.

Kamilla kom på opholdsstedet Højmarksgård i januar 1999, hvor hun var i otte måneder. Kontrakten blev opsagt, bla. fordi Kamilla var voldelig over for personalet og de andre børn.

Hun kom på den selvejende institution Elværket og var der ca. to år. Kamilla rejste, fordi hun kom op at slås med en af de andre unge. Under opholdet var der store problemer med konflikter såvel med personaler som de andre unge.

Kamilla flyttede hjem til mormoren i tre måneder. Hun boede så tre måneder på Marskvej i et hus, som hører under Unge Netværket og flyttede efterfølgende til bofællesskabet på Dyrnæsvej og var der ca. et år, hvor der var de samme problemstillinger som tidligere.

Da Kamilla blev 18 år, flyttede hun i egen bolig, hvor hun ikke kunne lide at være og derfor boede rundt omkring. Kamilla har været indlagt flere gange på grund af suicidalforsøg, og det blev vurderet, at hun har en personlighedsforstyrrelse og har været udsat for et omfattende omsorgssvigt i sin opvækst.

Forkæl dig selv med et abonnement på Ude og HjemmeDer er ingen binding!

25. april 2000, Næstved Kommune

Opringning fra (navn), der meddeler, at Kamilla (14 år) ikke længere får hjemmeundervisning, idet læreren ikke vil undervise Kamilla på grund af hendes adfærd samt opførsel.

23. oktober 2000, Næstved Kommune

Indberetning fra kurator (navn). Opholdsstedet vil ikke længere beholde Kamilla (15 år), da de ikke kan arbejde med hende. Kamilla er ekstremt grænseoverskridende.

25. oktober 2000, Næstved Kommune

Elværket har besluttet, at de gerne vil fortsætte (med Kamilla), hvis der bevilges yderligere ressourcer i form af støtte på ikke under 25 timer om ugen (…) Desuden ønskes indføjet i kontrakten, at opholdsstedet får dækket de udgifter, de har som følge af det hærværk, Kamilla udøver.

2003, Næstved Kommune

Kamilla (18 år) fik i september 2003 en betinget dom i to år med tilsyn fra Kriminalforsorgen på grund af, hun havde medvirket til et voldeligt overfald mod en ung mand.

30. juni 2004, Næstved Kommune

Kamilla (19 år) har udskrevet sig selv fra Oringe (psykiatrisk hospital) til Bo og Netværket i Horslunde med besked på, at vi ikke har nogle tilbud til hende, såfremt hun ikke lader være med at indtage spiritus, piller og hash, samt at hendes måde at kommunikere med omgivelserne på skal ændres, ellers vil hun blive smidt ud af Bo og Netværket.

4. oktober 2004, Næstved Kommune

Kamilla (19 år) bliver aggressiv, når hun ryger hash.