Det er aldrig for sent at få farve

En knaldgul badeand på et gammelt skibsmaleri i guldramme. Lyserøde flamingoer i et romantisk skovlandskab. Muntre giraffer ved en dansk skovsø. Og hjorte iført pink tylsskørter i en snedækket skov.

Når 31-årige Simone Andreasen fra Randers griber fat i penslen og maler oven på arvestykker og loppefund i gamle rammer, skruer hun helt op for en nærmest barnlig fantasi og dypper penslen i de gladeste farver på paletten. Og det er mere end svært at kigge på hendes værker uden at smile.

Simone rummer både farverne og det grå

Hun smiler også selv bredt, når hun fortæller om sin kunst. Men Simone har også totalt grå dage, hvor ansigtet ligger i helt andre folder, og tankerne er kulsorte. De dage viser hun lige så åbent, som hun viser sin farverige kunst på Instagram, hvor hun under sit kunstnernavn ”Smaadoodle” har flere end 8.600 følgere. For det hele er en del af hende. Både de knaldgule badeænder og angsten. Den lilla enhjørning og den dystre depression. De luftige balloner og de tunge tanker.

Vil ikke gemme det sårbare mere

Hun kunne selvfølgelig nøjes med bare at vise kunsten, som hun lever af i dag. Men Simone nægter at gemme på det sårbare inde i hendes hoved. Det gjorde hun nemlig, indtil hun var 25 år. Og det blev hun alvorligt syg af. Så syg, at hun var nødt til at ændre hele sit liv for at kunne overleve.

Var en helt anden

– Tidligere var jeg en helt anden. Jeg var en såkaldt ”power-woman”, som bare arbejdede hele tiden, og som slet ikke mærkede mig selv eller de faresignaler, der begyndte at komme, siger Simone.

En morgen for fem år siden kunne hun pludselig ikke løbe fra faresignalerne længere. De væltede hende nemlig, da hun sad i sine forældres sofa og egentlig var på vej på sit arbejde som socialpædagog. Pludselig havde hun så ondt i brystet, at hun ikke kunne gøre andet end at lægge sig ned. Da hun vågnede, rystede hele hendes krop, og hun var hverken i stand til at spise eller drikke.

Simone havde fået et sammenbrud efter mange år med et massivt pres og fortrængte følelser, og fra den dag begyndte hendes forandring. Og et langt behandlingsforløb med terapi, hypnose og en hel masse ro.

Populære malerier

Undervejs fandt Simone ud af, at det gav hende farve tilbage i sindet at male sine skøre motiver på eksisterende kunst. Hun fandt også ud af, at hendes malerier faktisk gjorde andre glade. I dag er der en lang venteliste til hendes næste værker, og sætter hun et maleri til salg på Instagram, er det solgt på få minutter, så hun har opgivet at have en webshop, fordi salget simpelthen går så hurtigt.

Det får hende nu ikke til at skynde sig eller sætte priserne op. Hendes hoved skal have tid, og hendes kunder skal have råd. Også dem med små indkomster.

Et hjem som ikke ligner andres

– Jeg hader snobberi, som hun siger.

Der er heller ikke noget snobberi hjemme hos Simone i et af Randers’ ældste huse, hvor ingen stole ligner hinanden, ruderne er pyntet med isvafler, og de skæve vindueskarme er besat med My Little Pony’s fra 1980’erne, friske blomster, porcelænsdyr og sten med øjne.

Katten fik katte-lagkage og gæster

Her bor Simone med kæresten Sebastian, som er lige så rolig, som hun er urolig, og som er uddannet kok og laver mad, mens hun maler balloner, der stiger op fra skorstenen på et maleri af et stråtækt hus. Parret har ingen børn. Men de har kampfisk, som bliver håndfodret i akvariet. Og katten Moonie, som netop har haft fødselsdag, hvor han fik serveret kattelagkage med tun og kylling, og hvor der selvfølgelig var inviteret et større selskab i anledning af den vigtige mærkedag.

Simone dyrker nemlig alt det gode og sjove og ifører sig gerne pailletjakke og hårbøjle med blomster. Men hun fortæller også ærligt om de dage, når det hele falmer inde i hende.

For det gør det. Et liv som succesfuld kunstner fjerner ikke de negative tanker.

Daglig kamp mod hård selvkritik

– Tingene kører ikke altid så nemt for mig, det må folk gerne vide. Jeg har jo fundet ud af, at jeg bestemt ikke er den eneste i verden, der har det sådan. Det troede jeg, dengang jeg gik og pakkede mine følelser ned, siger Simone, som især kæmper med bekymringer og negative tanker om sig selv.

– Det er en daglig kamp ikke at hoppe med på de tanker, så jeg ikke bliver depressiv. Men jeg er stadig selvkritisk. Selv om jeg elsker mine malerier, tænker jeg hver gang: ”Nå, det her bliver nok ikke solgt.”

Folk har en mening om hende

Simones malerier bliver nu altid solgt. Hun er nu et så stort navn, at hun er sådan en, folk har en mening om. Og når man stikker næsen frem, er andres mening ikke altid lige venlig, så hun kan en gang imellem læse, hvordan andre kritiserer hende og mener, at hendes kunst ikke er rigtig kunst.

De stemmer er hun ikke så bange for.

– Dem kan jeg faktisk kun grine ad. For de er jo ingenting i forhold til de stemmer, jeg har i hovedet. Jeg er vant til det, der er meget værre. I skulle høre, hvor modbydelig jeg er over for mig selv.

Når man selv er åben, er andre det også

Når man er åben om det, man kæmper med, sker der sjovt nok det, at andre også tør være det. Det giver nogle helt særlige muligheder for en kunstner som Simone. Som dengang hun fik besøg af et par, der gerne ville have hende til at male på et af deres gamle landskabsmalerier. Under mødet fandt Simone ud af, at de kæmpede med at blive gravide, og den oplysning fik hende til at male en kæmpe glad sol og en hel masse sædceller, der jagtede den.

– Sådan arbejder andre kunstnere nok ikke. Jeg er da også ligeglad med, om jeg er en rigtig kunstner eller ej. Bare kald mig hærværkskunster, griner Simone, som især har én grund til at male på gamle malerier i stedet for nye nøgne lærreder.

Aldrig for sent at få farve

– Der er noget symbolsk i at tage malerier, der er blevet kasseret, fordi de enten er blevet skadet, eller fordi der er for mange af dem, og så tilføre dem en masse farve og kærlighed. Vi er jo alle sammen en lille smule kasserede en gang imellem. Men det er aldrig for sent at få noget ny farve og blive elsket igen.

Følg Simone

Du kan følge Simone på Facebook og Instagram under navnet Smaadoodle, hvor man både får et indblik i hendes glade kunst og i de grå dage.