Jeg føler mig grim hver dag

Som skuespiller, skønhedsdronning og model er Michala vant til at lade sig bade i blitzlys, mens hun selvsikkert kigger ind i kameraet. Men angst, depression og usikkerhed er en del af hendes liv.

Michala sidder på sit værelse i lejligheden på Frederiksberg. Hun har i lang tid haft en følelse af tomhed og tristhed, men hun kan ikke finde ud af, hvorfor hun har det på den måde. Hun har flere gange prøvet at skubbe det væk, men denne dag føles tankerne tungere end normalt. Tankerne kredser om lejlighedens altan, og hun ved, at der er få skridt derhen. Et enkelt hop, så vil det hele være overstået.

– Jeg tænkte hele tiden, at jeg nok ikke havde det så slemt. Jeg syntes, det var skamfuldt, og jeg var bange for, at folk ville se mig i et andet lys, hvis jeg sagde det. Derfor valgte jeg at holde det for mig selv, fortæller 29-årige Michala Rubinstein.

Skuespillerdrøm

For Michala var det aldrig en drøm at blive model. Da hun lå på teenageværelset i Virum, hvor hun voksede op med sine forældre, drømte hun om at pryde det store lærred som skuespiller. Hun holdt fast i drømmen, og tog på teaterhøjskolen Rødkilde på Møn. Senere valgte hun at tage til New York, hvor hun blev optaget på en skuespillerskole i hjertet af Manhattan. Mens hun knoklede med uddannelsen, blev hun en dag stoppet på gaden af en fotograf. Han spurgte, om hun ikke ville komme til en prøveskydning, og modelkarrieren tog hurtigt fart.

Men samtidig med, at hun levede sin drøm i New York, begyndte ensomheden og negative tanker at trænge sig på. Hun skød det væk og fortsatte med at arbejde, indtil hun i 2016 tog tilbage til Danmark. Men tempoet blev ikke skruet ned. Hun arbejdede som model og skuespiller, primært i kortfilm, reklamer og webserier, og hun følte, at hun havde det bedst, når hun havde mange bolde i luften.

Spejlede sig i sociale medier

– Hvis jeg satte mig ned og lavede ingenting, følte jeg, at jeg spildte min tid. Samtidig stillede jeg så høje krav til mig selv og mit udseende, ud fra hvad jeg så på sociale medier, og ligesom mange andre havde jeg svært ved at leve op til det, forklarer Michala.

Sidste år blev hun ringet op af en engelsk director, der stod for den prestigefyldte Miss Earth Fire-konkurrence, der kun er overgået af verdens største skønhedskonkurrence, Miss Universe.

– Det viste sig, at min kollega havde tilmeldt mig, uden at jeg vidste det. Jeg havde en masse fordomme om skønhedskonkurrencer – at det var for smukke kvinder, der kun gik op i det ydre og ikke havde meget andet at byde på, så i starten var jeg skeptisk, forklarer Michala.

Hun fandt dog ud af, at der i konkurrencen var fokus på miljø og bæredygtighed, så til sidst sagde hun ja. Michala var bagud i forhold til de andre deltagere, da hun var kommet sent ind i forløbet, og hun arbejdede hver dag fra morgen til aften for at forberede sig til konkurrencen, der blandt andet handlede om at svare på spørgsmål om miljø og bæredygtighed.

Uventet sejr

– Mens det stod på, mærkede jeg ikke rigtig mig selv. Jeg fokuserede bare på at gøre det arbejde, jeg havde sagt ja til, fortæller Michala, der endte med at vinde den danske del af Miss Earth-konkurrencen, som gav hende en adgangsbillet videre til hovedkonkurrencen.

Konkurrencen foregik online, fordi corona-pandemien rasede over hele verden. Da hun ud af 84 deltagere gik videre gennem alle udvælgelserne til finalen og med en samlet fjerdeplads til sidst vandt titlen som Miss Earth Fire, var glæden overvældende, men også uventet. Danmark havde ikke placeret sig de seneste 19 år, og Michala blev den kun anden dansker, der nogensinde har vundet en krone i Miss Earth.

– Det var jo en surrealistisk følelse, og jeg var utrolig overvældet og stolt.

Men selv om den prestigefyldte titel kunne åbne døre rundt omkring i verden, begyndte tomhedsfølelsen at komme snigende. Fra den ene dag til den anden var det slut, og den fritid, hun pludselig stod med, føltes overvældende.

Uoverskueligt at være perfekt

– Jeg sad med følelsen af, at jeg aldrig var rigtig glad. I begyndelsen tænkte jeg bare, at det måske var normalt. Der er vel ingen, der er glade hele tiden, fortæller Michala, der fortsatte med at arbejde som skuespiller og model.

Men når hun skulle mødes med veninder, føltes det uoverskueligt.

– Jeg var så bange for at fejle. Selv med mennesker, jeg kendte godt. Når jeg skulle ud, begyndte jeg lang tid i forvejen at tænke på, at jeg skulle vise den bedste og mest overskudsagtige side af mig selv. Jeg ville jo ikke skuffe folk, fortæller Michala, der endte med at lade være med at tage telefonen, når veninder ringede. I stedet kunne hun ligge i sengen og føle sig dybt ulykkelig.

– Jeg kan huske, at jeg en dag var på arbejde, hvor min kollega sagde, at jeg lignede en, der havde været til begravelse. Men jeg sagde jo bare, at jeg havde det godt, da hun spurgte. Jeg følte, at det var flovt at have det på den måde, forklarer Michala.

Bange for egne tanker

Hun følte ikke, at hun kunne leve op til de standarder, hun havde sat for sig selv, og hun var bange for at skuffe fotograferne, når de så hende i virkeligheden.

Den dag, da hun blev ramt af tanken om at springe i døden fra sin altan, blev hun bange for sine egne tanker, og grædende ringede hun til sine forældre og fortalte dem, hvordan hun havde det. Hun ringede efterfølgende til lægen, og en test konkluderede, at hun havde en middel til svær depression.

– Jeg ville ikke være ’sådan en’, der havde det dårligt psykisk. Jeg syntes, det var flovt, og jeg var bange for, at jeg ikke kunne få job, fordi folk ville dømme mig for at have en depression. Men da jeg sagde det højt, var det faktisk en kæmpe lettelse, fortæller Michala, der aldrig havde snakket med veninderne om det.

Vi skal tale om det

Da hun endelig gjorde det, fandt hun ud af, at der var en veninde, der også havde angst. En anden havde ocd. Men af frygt for det samme som Michala havde de heller ikke sagt det højt.

– Det var mennesker, jeg kendte rigtig godt, og det er jo helt forkert, at vi ikke følte, at vi kunne fortælle hinanden, hvordan vi havde det. Men det er et kæmpe tabu i en verden, hvor vi alle prøver at leve op til det perfekte, fortæller Michala, der selv dagligt kæmper med sit eget selvbillede.

Til trods for at hun er blevet kåret som en af verdens smukkeste kvinder, kan hun dagligt have følelsen af at være grim, og hun kan stadig være bange for, at hun ikke kan leve op til det glansbillede, der er på sociale medier. Hvad hun i dag godt ved, er et uopnåeligt billede. I øjeblikket venter hun på at få tid hos en psykolog, og i mellemtiden hjælper det at snakke om sine tanker og følelser, og hun håber, at hun ved at stå frem med sin historie kan være med til at bryde tabuet.

Passer på sig selv

– Jeg tror, at især unge piger kan have det svært, når de ser alle de perfekte billeder på sociale medier. Man kan hurtigt føle, at man er den eneste, der ikke har styr på sit liv eller er utilfreds med sig selv, men vi skal huske på, at det er en redigeret virkelighed, fortæller Michala.

Hun har lært ikke at presse sig selv ud i situationer, hvor hun får det dårligt. Hun er blevet bedre til at mærke efter i sin krop, og hun håber, at hun i fremtiden kan holde foredrag for unge om mentalt helbred.

– Jo flere der fortæller ærligt om, hvordan de har det, desto nemmere vil andre også have ved at sige det højt, hvis de har det dårligt. Jeg tror, at vi skal blive bedre til at genkende symptomerne og tage dem alvorligt. Selv om nogen tror, at jeg har det perfekte liv, kan jeg nu sige, at det har jeg ikke. Det er der ingen, der har, og det er helt okay.