Det gode liv

Jeg måtte ikke få børn

4. januar 2018 af Nina Sommer, Foto: Henrik Bjerg og privat
Da Frederikke blev diagnosticeret med en alvorlig nyresygdom, fik hun også slået sin drøm om børn i stykker.

Du har en nyresygdom, som man kan dø af. Lægens brutalt ærlige ord svæver i luften, og Frederikke har svært ved at tage ordene ind. Det når hun heller ikke, før endnu en afgørende besked kommer mod hende.

– Du kan ikke få børn. Med din sygdom vil der være 50 procent risiko for, at barnet bliver hjerneskadet.

De to udmeldinger hænger i luften som en tyk tåge, og barndomsdrømmen om at holde sit eget barn i favnen begynder langsomt at falme. Men hverken tårer eller spørgsmål bliver rettet mod lægen. I stedet prøver Frederikke mentalt at forberede sig på et liv, der slet ikke kommer til at være, som hun drømte om.

Drastisk forværring

Sammen med kæresten begyndte Frederikke at overveje adoption, og til sidst besluttede parret, at det var måden, de skulle blive forældre på. Men efter en rutinekontrol af Frederikkes nyrer på hospitalet, blev hun indkaldt til en samtale hos lægen.

– Han fortalte, at der var sket et drastisk fald i min nyrefunktion. Jeg havde jo hele tiden troet, at hvis jeg bare tog min medicin, ville der ikke komme problemer. Da han sagde, at jeg skulle have en transplantation, blev jeg chokeret. Han mente endda, at det skulle ske inden for et par måneder, fortæller Frederikke, som begyndte i dialyse et halv år senere.

Hun måtte stoppe på sit arbejde, og hverdagen gik med at sove og håbe på, at der snart ville være en nyre til hende.

– Det er normalt, at man spørger familie og venner først. Det var meget ubehageligt, for jeg følte, at jeg tiggede om et organ. Jeg oplevede stor fortvivlelse i den periode, for jeg kunne ikke finde ud af, om det var for meget at bede om, fortæller Frederikke, der kom på transplantationslisten.

Læs også: Cille fik nyre af mor

Ventetiden

Frederikke stod som nummer to til en nyre, og hun skulle komme til hospitalet med det samme.

Hvis den person, der havde førsteprioritet, havde en infektion eller var blevet syg, kunne Frederikke få nyren.

– Vi var i et rum sammen med de personer, der havde førsteprioritet. Det var virkelig mærkeligt. Sandsynligheden for, at jeg ville få nyren, var ikke særlig stor, og jeg kunne høre, at de to andre hverken var i dialyse eller havde ventet på en nyre så længe som mig, fortæller Frederikke, der den nat måtte tage hjem uden at blive transplanteret.

Frustrationen byggede sig op, og som dagene gik, begyndte det at blive sværere og sværere at vente.

Liv i drømmen

– Jeg følte, at mit liv stod stille. Når jeg så mig omkring, følte jeg, at alle andres liv kørte derudad. Sådan ved jeg selvfølgelig godt, at det ikke var, men når man sidder i dialyse fire gange om dagen, så føler man ikke, man lever sit liv, siger Frederikke, der endnu en gang blev indkaldt til en mulig transplantation.

Men også denne gang var der en, der var et bedre match, og alligevel vidste hun, at det snart var hendes tur.

– Tredje gang, man bliver tilbudt en transplantation, betyder det, at man er det bedste match. Så når de ringede fra hospitalet igen, ville det være min tur. Det gav mig en ro, forklarer Frederikke. En tidlig morgen i sommeren 2014 ringede telefonen endelig.

Frederikke kom sig hurtigt efter operationen. For hver dag, der gik, blev hun friskere, og endelig kunne der igen blive sparket liv i drømmen om at blive mor.

– Jeg fik af vide, at jeg skulle vente et år og se, hvordan min nyre havde det. Hvis jeg ingen komplikationer havde, ville de give os grønt lys, forklarer Frederikke, der i løbet af det år levede med stor optimisme.

Troen på en graviditet

Som tiden gik, blev Frederikkes krop stærkere, og trætheden blev mindre, og Frederikke begyndte at tro på, at hun og kæresten endelig kunne forsøge at blive gravide. 

– På en eller anden måde var det nærmest for godt til at være sandt, at jeg var så tæt på det, jeg havde drømt om så længe. Jeg havde nok svært ved at tro på det, siger Frederikke, mens et smil breder sig på hendes læber. Bare få meter fra hende sover 1½-årige Kristoffer til middag.

– Det var så vildt, da han endelig blev lagt i mine arme. Det var jo lige præcis, som jeg havde drømt om. Den der ubetingede kærlighed, som andre havde snakket om, fortæller Frederikke, der flere gange har kigget op på himlen og sendt en taknemmelig tanke til den person, der mistede livet, så hun kunne få en ny nyre.

Sponsoreret indhold