Juleroman: Flettede hjerter 1:7
Del 1:
Udenfor hylede novembervinden og fik granguirlanderne til at gynge frem og tilbage. Indenfor på Pias kontor var der lunt og hyggeligt. Hun havde tændt bloklys i den kønne juledekoration, som hendes veninde Julie havde lavet til hende.
Kontoret var lille, men godt indrettet, og Pia havde allerede travet det rundt adskillige gange efter frokost. Fotografen havde været forbi i går. Det var første gang, hun skulle tale med en journalist, og hun var ærlig talt lidt nervøs.
- Hold nu op, prøvede hun stumt at sige til sig selv. Du er 36 år, du har prøvet lidt af hvert og haft succes med det meste, og du plejer at være rigtig god til at komme i øjenhøjde med andre mennesker.
Alligevel blafrede sommerfuglene i hendes mave, for det var vigtigt, at hun sagde det rigtige. Hendes største bekymring gik på, om journalisten skulle få indtryk af, at hun bare var ude på at score kassen på stakkels, ensomme mennesker, som desperat håbede på at finde én at flette fingre og hjerter med i den kommende, søde juletid.
Sådan var det slet ikke. Det nystartede kontaktbureau var hendes hjertebarn, og hun kunne have tjent meget mere, hvis hun var blevet i jobbet som personalekonsulent.
Et vindstød slyngede en ladning hagl mod vinduet. I det samme blev der banket på døren. Så var det nu.
Hun gik ud i den smalle gang og åbnede.
– Margit Knudsen? Velkommen, jeg er Pia Holm.
– Hej, Pia. Sikke et møgvejr!
– Lad mig tage din frakke.
Oplev Sveriges største julemarked
Pia rystede lidt hagl af frakken, mens hun hurtigt bedømte Margit Knudsen til at være omkring de 45. Pæn, slank, ingen vielsesring. Hun viste hende ind i kontoret og bad hende sætte sig i sofaen. Her foretrak Pia at sidde, når hun talte med folk. Skrivebordet med computeren brugte hun kun, når hun var alene.
Margit Knudsen takkede ja til kaffe og en vaniljekrans fra bageren henne om hjørnet. Hun hev en blok frem fra tasken og klikkede med kuglepennen.
– Som vi aftalte i telefonen, vil jeg gerne lave en artikel om kontaktbureauet til vores livsstilstillæg. Giv mig lige nogle facts om dig selv først … Hvad er din baggrund for at tro, at du har særlige evner med hensyn til at matche enlige?
Igen rørte sommerfuglene på sig i Pias mave. Hun drak lidt af kaffen og svarede:
– Jeg er uddannet inden for personalepleje og har taget nogle kurser i psykologi. Men jeg tror, at det vigtigste er at interessere sig for andre mennesker og være i stand til at spotte lige præcis det, der gør dem til noget særligt.
– Hvorfor et gammeldags kontaktbureau, når der er så mange muligheder på nettet?
– Det er mit indtryk, at flere og flere foretrækker seriøs matchmaking frem for at skulle date et uendeligt antal mennesker, som de alligevel aldrig ville passe sammen med, svarede Pia.
- Hvordan griber du det an rent praktisk?
– Jeg har dels ret dybtgående samtaler med mine klienter, dels beder jeg dem udfylde et skema. Desuden bruger jeg min sjette sans.
– Din sjette sans? gentog Margit Knudsen og så på Pia. – Fortæl lidt mere om den. Måske kan du give et eksempel på, at den er kommet dig til nytte?
Pia havde været forberedt på det spørgsmål, og hun havde tjekket med Julie og Jens, at det var okay at fortælle historien, men uden at nævne deres navne.
– I december sidste år var jeg og en god veninde gæster ved et stort, romantisk julebryllup, sagde Pia. – Jeg kendte ikke min bordherre, men i aftenens løb blev jeg overbevist om, at han og min singleveninde kunne være et match. Det lykkedes mig at få ført de to sammen samme aften, og i dag bor de sammen. Det var blandt andet den historie, der gav mig lyst til at starte bureauet. Og det blev så til alvor for en måned siden.
Margit Knudsen skriblede ned, mens endnu en omgang hagl slog mod vinduet.
– Okay … Hvordan synes du så, at man er en god partner? spurgte hun.
– En god partner skal have skabt sig selv et godt fundament som single, svarede Pia. – Han eller hun skal sætte pris på sit eget selskab og ikke forvente, at det er partneren, der skal levere lykken. Den skal man finde i sig selv. En god partner skal være i stand til at tage imod kærlighed, og i et godt forhold skal de to parter være enige om, at der må være plads til uenighed og forskelle.
– Super … Margit Knudsen nikkede, og Pia slappede lidt mere af. Det gik slet ikke så dårligt.
– Har du selv fundet den store kærlighed? spurgte Margit Knudsen nu.
Pia tøvede lidt med at svare. Hun havde ikke lyst til, at artiklen skulle handle om hende selv. Hun kunne godt fortælle, at hun havde elsket Thomas og været lykkelig med ham, indtil han døde i en trafikulykke i 2010, men det ville hun ikke.
– Der har været meget kærlighed i mit liv, men det tilhører privatlivets fred, sagde hun i en let tone.
I et kort glimt så hun den mand for sig, som hun skulle mødes med om halvanden time. Stig. Hendes hjerte slog et ekstra slag.
Margit Knudsen kastede et blik på sit ur. Nu smilede hun.
– Dit motto, ”kærlighed eller pengene tilbage” … er det seriøst ment?
Pia gengældte smilet.
– Jeg kan godt lide at anslå en humoristisk tone. Men ja, hvis en klient bliver skuffet og beder om at få sine penge tilbage, så finder vi ud af det. Det er dog ikke sket endnu.
– Bare det sidste, Pia. Hvis nu du skulle udpege et match til mig … Jeg er 47, fraskilt, mor til to voksne børn, elsker at lave mad og at rejse, har en svaghed for alt irsk og har besøgt Irland mange gange.
Pia nikkede langsomt. Hun havde omgående fået en bestemt person i tankerne.
– Hvis det var alvor, skulle jeg naturligvis have mere at vide, sagde hun. – Men bare for eksemplets skyld kan jeg godt vise dig et forslag …
Hun rejste sig og tog en mappe ned fra reolen. Det var det med Irland, som havde fået en klokke til at ringe i hendes hoved. Nu lod hun hurtigt øjnene løbe over Alisdair Schmidts profil. Det hele passede.
Hun lagde noget over navnet og de fire fotos, før hun satte sig ved siden af Margit Knudsen.
– Denne mand kunne være et bud, sagde hun. – Som du kan se, er han 51, og faktisk har han rødder i Irland. Han er slank, har sort, gråsprængt hår og er enkemand uden børn.
– Spændende, mumlede Margit Knudsen. – Nå, men tak for nu. Artiklen kommer i på fredag.
– Det vil jeg glæde mig til.
Hun fulgte Margit Knudsen ud igen og vinkede til hende fra den åbne dør. Pia havde kun lige nået at sætte sig ved skrivebordet, da der igen blev banket på. Overrasket så hun, at det var Margit Knudsen. Hun smilede på en måde, som fik hende til at se meget yngre ud.
– Du, Pia … Jeg vil gerne melde mig ind og udfylde den der formular. Kan du maile den til mig? Og så må du godt arrangere et møde mellem mig og ham den gråsprængte med de irske aner.
Pia blinkede lidt mod hende. – Med henblik på en artikel? For så tror jeg ikke …
– Nej, helt privat. Jeg skriver ikke et ord om det!
Det var allerede ved at blive tusmørke, da Pia travede gennem byen hen til den café, hvor hun havde aftalt at mødes med Stig til et glas gløgg klokken 16.30. Igen havde hun sommerfugle i maven, for det var meget længe siden, hun havde mødt en mand, der tiltalte hende på den måde.
Siden hun havde mistet Thomas, havde hun ikke haft meget held på den front. Faktisk havde hun oplevet flere skuffelser. Men Stig var hun blevet tiltrukket af i det sekund, hans varme, brune øjne mødte hendes. Det var seks dage siden. Af alle steder i verden var det sket på et møntvaskeri, som Pia havde været nødt til at bruge, fordi vaskekælderen under hendes beboelsesejendom var ved at blive renoveret.
Stig havde været der i forvejen, og sjovt nok var det også hans første besøg i det vaskeri. Mens maskinerne snurrede, havde de smilet til hinanden og var faldet i snak. Pia havde ikke sagt noget om bureauet, men de havde talt så godt sammen, og de havde også grinet højt flere gange.
Da deres tøj var vasket og tørret, havde Stig med et lille, klædeligt glimt af usikkerhed spurgt, om de ikke skulle ses igen og tale videre? Pia havde sagt ja og givet ham sit mobilnummer, og i forgårs havde han sms’et og foreslået et glas gløgg på caféen ved parken.
Dér var caféen. Det lille træhus var kønt pyntet op med en ranke af gran rundt om døren, og på hver side af den stod blafrende fakler.
Deltag i Ude og Hjemmes store julekonkurrence
Inden døre slog duften af kanel og nelliker hende i møde.
Stig var åbenbart ikke kommet endnu, så Pia fandt et bord til to i et hjørne. Den unge pige, der kom hen for at tage imod hendes bestilling, havde et sødt juleforklæde på.
– Jeg venter på én, sagde Pia. – Nej, for resten, jeg vil gerne have et glas gløgg med det samme.
Et øjeblik efter smagte hun på den stærke, søde og krydrede drik for første gang i år. Hvorfor kom Stig ikke? Nu var han allerede 10 minutter forsinket. Pia tjekkede mobilen for at se, om han havde sendt en besked, men der var kun en sms fra Julie og én fra Pias mor, som efterspurgte en ønskeseddel.
Pia prøvede at slappe af og sige til sig selv, at det var okay at sidde her alene og vente. Det var det jo, selv om alle andre var sammen med nogen. Tilmed var det unge par ved det nærmeste bord så forelskede i hinanden, at de kyssede hvert andet minut.
En halv time senere havde Pia drukket gløggen og var blevet træt af at vente, for nu var det ikke længere i orden. Hun betalte og gik ærgerlig og skuffet ud i kulden. Nu var det helt mørkt, og der var et strejf af frost i luften. Hun overvejede at gå hele vejen hjem, men sprang alligevel på bussen.
Hjemme hos sig selv prøvede hun at lade være med at tænke på Stig. Hun måtte have fejlbedømt ham, sådan var det, for hvis han havde været den person, hun havde troet, ville han aldrig have ladet hende sidde der og glo alene.
Hun spiste i køkkenet og satte sig bagefter ind foran tv med endnu et glas gløgg. Det var sikkert sprængfuldt af kalorier, men i aften ville hun tillade sig den luksus.
Nyhederne løb hen over skærmen, mens Pias tanker fløj hid og did og irriterende nok blev ved at finde tilbage til Stig. Nej, nu ville hun altså koncentrere sig om det, der foregik på skærmen. Hun stirrede stift på nyhedsoplæseren, som talte om en desperat narkoman, der tidligere på dagen havde viftet med et våben i en vinforretning og tilmed taget gidsler. Derefter gik han over til at tale om udbredt snefald i Alperne.
Kameraet panorerede hen over nogle snedækkede bjerge, da Pias mobil pludselig gav sig til at kime.
8 gode råd til julegave-shopping på nettet
”Stig ringer”, stod der i displayet. Hun havde ikke fået slettet hans nummer endnu, men det ville hun gøre. Hun syntes, det ville være umodent at lade være med at svare, så hun tog den og sagde uden alt for meget varme i stemmen: – Det er Pia.
– Hej, Pia, det er Stig… Du, jeg beklager virkelig meget, men …
– Det er ok afbrød hun ham hurtigt. – Bare glem det. Og slet mit nummer, så er du sød.
Hun afbrød og blev siddende lidt med mobilen i hånden, mens hjertet faldt til to igen. Skulle hun have givet ham chancen for at forklare sig? Måske, men hun havde kunnet mærke på sig selv, hvor meget det påvirkede hende, at hans mørke, bløde stemme flød ind i hendes øre. Og ærligt talt skulle der en rigtig god forklaring til for at få hende til at se bort fra, at hun var blevet brændt af, for det var jo det, der var sket.
Hurtigt slettede hun hans nummer og greb programoversigten for at se, om der dog ikke kom en god film.
Det var virkelig blevet en fin artikel, og så endda over to sider! Pia sad på kontoret og læste den begejstret igennem, da telefonen ved siden af hende kimede. Hun tænkte, at det var Julie eller moderen, der også havde set artiklen og ville lykønske hende. Men det var en mand, der var i den anden ende af forbindelsen.
– Pia? Hej hej, det er mig, Alisdair Schmidt, lød en tydeligt fornøjet stemme. – Jeg er simpelthen nødt til at fortælle dig, at jeg er yderst tilfreds. I forgårs mødte jeg hende Margit, du havde håndplukket til mig, og der var både englesang og stjernekastere og det hele. Vi skal spise middag sammen igen i aften. Som du nok kan regne ud, må du altså gerne sætte begge vores profiler på pause, ikke? Jeg tror sørme, det skal være hende og mig …
– Det glæder mig meget, svarede Pia. – Så gør jeg det.
Hun afbrød og sukkede lidt, mens hun kiggede ud i luften. Måske var hun bare bedre til at fikse andres kærlighedsliv end sine egne?
Her kan du læse 2. del af 'Flettede hjerter' >>
Kom i ekstra julestemning med disse 16 opskrifter med kanel:
16 opskrifter med kanel
