Tak for gaverne

Et trist mørke og et dybt savn efter en mor og en far er hverdagen for mange af børnehjemsbørnene i Rumænien. Men Ude og Hjemme, og ikke mindst en række gavmilde læsere, har vist, at det ikke kræver så meget at tænde et lys i mørket for et barn, der lever uden sin familie i et af de fattigste lande i Europa.

Ved hjælp af en indsamling blandt jer læsere og frivillige menneskers behjertede indsats lykkedes det at få en last fuld af kvalitets-skoletasker, farvetusser, kladdehæfte, pennalhuse, drikkedunke og lommeregnere kørt ned til de efterladte børn i landsbyerne Gavojdia og Lugoj.

Og det virkede nærmest som om, vi kom med en lastbil fuld af livsglæde, da vi trillede ind med en ladvogn på det forsømte og nedslidte børnehjem i den lille landsby vest for Timisoara.

Ingen af børnene anede dog det mindste om deres før-julegave fra Danmark. Men da først nyheden om "en pakke fra Danmark" var ude, spredte rygtet sig omtrent med lysets hastighed.

- Vi skal have en pakke. Kom nu, kom, lød det begejstret, da børnene i sprint hen langs husmurene varskoede deres venner og i stadig større tal stimlede sammen ved den danske VW Transporter.

Læs også: Madalina er børnehjemmets solstråle

Det er den slags opgaver, man kun kan blive et gladere menneske af at udføre. For da det først gik op for børnene, at det virkeligt var dem, der - helt alene - skulle have denne fine, farvestrålende skoletaske propfyldt med skolegrej, var der ingen ende på jublen blandt børneflokken.

- Nej, hvor er den flot. Tusind tak skal I have. Den er jeg bare så glad for, lød det fra 11-årige Maria, der tidligere har vist sit værelse på børnehjemmet frem for Ude og hjemme.

Maria bor i en overkøje i et 25 kvadratmeter stort rum sammen med seks andre piger. Pladsen er trang, og privatlivet begrænser sig til sengearealet og et lille skrammet skab.

Men de nærmest klaustrofobiske forhold i dette lille aflukke af børnehjemmet er glemt i dag, hvor taskerne og indholdet bliver diskuteret med store smil og blanke øjne. 200 kroner der. 400 kroner her. De mange donationer fra gavmilde danskere er endt med den største julegave, børnene nogensinde har fået.

- Tak! Det er virkelig noget, vi har brug for. Tak. Mange, mange tak, lyder det dybt taknemmeligt fra 11-årige Andrea, da Ude og Hjemmes tolk, Carmen Kanya, fortæller pigerne, at gaverne er givet af danskere, der har læst om børnehjemsbørnenes liv i Ude og Hjemme.

- Så må I huske at gøre et godt stykke arbejde i skolen, pointerer Carmen hjerteligt til de små piger. Lederen af børnehjemmet, Theodoro Sorin, virker omtrent lige så glad for skoletaskerne som "hans" børn.

Der er nemlig i den grad brug for nærmest alt på børnehjemmet, der mere minder om en gammel soldaterkaserne end et hjem.

Læs også: Naomi forladt af mor

Ramt af krisen
- Vi har det svært i øjeblikket. Vi har faktisk kun fået 20 procent af de midler, vi plejer at få. Børnedirektoratet fortæller os, at det er pga. krisen, men jeg har nu på fornemmelsen, at krisen også bliver brugt som en undskyldning for at skære så meget, fortæller Theodoro Sorin, der blandt børnene altid bliver kaldt Theo - eller gråskæg pga. sit imponerende frit flagrende overskæg.

At børnehjemmet bogstaveligt talt kører på lavt blus, viser sig også, da Theodoro ankommer - på en hestevogn. Han er nødt til at spare på brændstoffet til børnehjemmets varevogn, og hesten kan nøjes med græsset fra de nærliggende marker.

Theodoro ved at bitter erfaring, at der er brug for at vende hver eneste mønt, for mange af børnene kræver ressourcer mere end nogensinde. Flere af de nye børn er nemlig kommet med alvorlige traumer i bagagen og er egentlig slet ikke egnede til at være på børnehjemmet, der er beregnet til såkaldt "almindelige" børn.

- Vi har nogle børn, der kræver intensiv hjælp. Nogen af dem har aldrig lært at gå i skole. Andre har været presset ud i kriminalitet for at overleve, fortæller Theodoro.

I denne kamp for at strække pengene på børnehjemmet længst muligt er skoletasker da heller ikke på budgettet. Havde børnene ikke fået tasker fra læsernes indsamling, måtte de have nøjedes med udslidte lærredsposer.

Læs mere i Ude og Hjemme i denne uge!