Alice elsker sin landmand

29-årige Alice føler, hun skylder sin mand en del. Der er nemlig stort set ingen grænser for, hvad Thomas gør for hende. - Han er bare helt fantastisk, siger Alice om sin 33-årige landmand.

Foto: Jørgen Ploug

Det er blikket, der siger det hele. Det blik, 29-årige Alice sender sin mand Thomas, da hun kommer hen til kaffebordet med nybagte muffins. Det er fyldt med varme og en smittende glæde. Straks lyser Thomas op i et stort smil. Han er tilsyneladende noget ganske særligt.

- Ja, det er han. Han er der altid for mig. Og så er han rigtig god til at aflæse, hvad jeg har brug for. Derfor synes jeg også kun, det er fint, at han tog til koncert kun to dage efter Theodors fødsel. Jeg vil også gerne glæde Thomas, lyder det fra Alice.

Det er ikke kun tomme ord, når Alice fremhæver sin mands dyder. Det nedlagte landbrug lidt uden for Dronninglund rummer beviset. Da Alice og Thomas forelskede sig i hinanden tilbage i 2003, anede Thomas knap, hvad der var for og bag på en hest.

Og heste var netop Alices store interesse, hvilket ses klart på kontoret, hvor der står opstillet over 50 skinnende pokaler fra stævner, Alice har deltaget i. Selvom Thomas er uddannet landmand med speciale i griseproduktion, er der ikke et eneste slagtesvin på bedriften.

Derimod går der hele 29 ponyer og græsser på de fem hektar jord, der har fået navnet "Stutteri Larsminde". Heriblandt Danmarks nok ældste shetlandspony, Lotte på 38 år, der har fulgt Alice siden barndommen.

- Heste var jo nok ikke lige Thomas, men fordi jeg har den interesse, kastede han sig ud i det. Det, synes jeg, er fantastisk af ham, for det gør jo mig rigtig glad, og det betyder, at vi stort set altid er sammen, fortæller Alice.

Det gælder særligt i samværet med deres tre børn, Alexander på fem år, William på to og Theodor på otte måneder. Ingen af børnene går på institution, men bliver passet hjemme i trygge rammer.

Læs også: Sang til Karolines hjerte

Det hænger fint sammen, selvom Alice har travlt som sygeplejerske på børneafdelingen på Aalborg Sygehus Nord, og Thomas arbejder på en lokal pallefabrik. Da Thomas har nattevagter, og Alice har et par ugentlige fridage, går det hele op i en højere enhed.

Thomas har da også en del erfaring med at passe børn. Faktisk var det Thomas, der gik på barsel, da de fik den førstefødte, Alexander. Han var ikke planlagt. Alice var dengang midt i sin uddannelse, og tidspunktet kunne ikke have været mindre velvalgt. Alice så i øjnene, at hun var nødt til at udskyde sin uddannelse et år.

- Nej, det skal vi nok klare. Jeg kan godt passe ham. Så kan du gøre din uddannelse færdig, lød det fra Thomas. Og sådan blev det. Alice fik udskudt 14 dages praktik, så hun havde den allerførste tid med William derhjemme. Herefter tog Thomas over.

- Det kan godt lyde, som om det var et offer fra min side. Men det var faktisk den bedste tid, jeg har haft. Det var virkelig hyggeligt, og det har også knyttet nogle særlige bånd mellem mig og Alexander, fortæller Thomas.

Den bedste fødsel
Den slags lønner sig på to fronter. For det er en meget taknemmelig Alice, der sidder med Theodor på skødet, mens han kæmper for at nå en muffin.

- Det betød virkelig meget for mig at få gjort uddannelsen færdig. Thomas var helt fantastisk. Også meget betænksom og hjælpsom, så jeg kunne få så meget tid som muligt sammen med Alexander, når jeg kom hjem. Men det var hårdt. Jeg ammede jo stadig. Men vi klarede det på grund af min dejlige mand, smiler Alice hen over kaffebordet.

Men Thomas rummer mere end det. Han besidder en nærmest ukuelig ro i pressede situationer. Det beviste han for otte måneder siden, da Theodor pludselig meldte sin ankomst 14 dage før tiden. Klokken var 6 om morgenen. Thomas lå i sengen med William, da Alice stod i døren.

- Det er nu! Jeg skal føde, sagde hun stakåndet.

- Kan det ikke vente lidt, spurgte Thomas. Men det kunne det ikke. Han måtte op. Ringe efter jordmoderen, der kørte akut til stedet. Imens sørgede han for at passe William og hjælpe til, så Alice kunne føde på gården. På badeværelset, hvor der er varme i gulvet.

Thomas var klar til at tage imod, men jordmoderen nåede dog at ankomme stort set i samme øjeblik, Theodor stak sit lille hoved ud.

- Jeg fødte i løbet af fem minutter. Men det var faktisk den bedste fødsel, jeg har haft. Jeg var ikke på noget tidspunkt nervøs. Thomas var så rolig, at det kun kunne gå godt. Og det gjorde det, griner Alice med den storsmilende Theodor foran sig

Læs også: Reportage fra børnehjem: Naomi forladt af mor