Derfor har du ingen kæreste

Du vil så gerne møde den eneste ene, men du kan bare ikke finde den rigtige mand. Måske har du bare ikke mødte ham endnu, eller også rykker det bare ikke, når I mødes. Og hvorfor nu det?

Du har et godt job, du er nogenlunde pæn, du lugter ikke, har styr på økonomien, egen lejlighed, søde venner og du har i det hele taget en masse gode ting i dig, som du gerne vil dele med en anden.

Hvorfor er der så ingen mænd, der kan se hvor attraktiv du faktisk er? Jo, det forholder sig måske sådan, at du selv skubber mulighederne fra dig, skriver The Huffington Post.

LÆS OGSÅ: Hun brændte nallerne på kærligheden - Mette Riis fortæller om bruddet med Bjarne Riis

Samlivsekspert og forfatter, doktor Margaret Paul Ph.d. giver fire gode bud på, hvorfor du ikke har en mand:

1. Du forsømmer dig selv

Spørg dig selv, om du forsømmer en af disse ting i dit liv:

-Du har kun fokus på, hvad der foregår i dit hoved, i stedet for at være til stede i nuet og nærværende i din krop.

-Du dømmer dig selv hårdt og presser dig selv for meget.

-Du har diverse afhængigheder, så du ikke behøver mærke dine følelser og fjerner dermed også bevidstheden om din indre ensomhed.

-Du gør andre ansvarlig for din glæde og dit selvværd

Kan du sige "ja" til en eller flere af disse punkter, så har du den første grund til, at du ikke finder kærlighed, forklarer Margaret Paul:

-Folk, som værdsætter og elsker sig selv, samtidig med at de tager ansvar for deres egen lykke og selvværd, er ikke tiltrukket af mennesker som forsømmer sig selv. To mennesker som forsømmer sig selv ender ofte sammen, i håbet om at den ene person vil give dem den kærlighed, de ikke selv er i stand til at give sig selv. De ender som regel skuffede og rykker videre. Vi har nemlig ikke noget kærlighed at dele med andre, hvis ikke vi elsker os selv.

LÆS OGSÅ: Fik du ikke det, du drømte om? Læs hvordan du kommer videre på udeoghjemme.dk
 

2. Du er bange for afvisninger

Denne del tager også udgangspunkt i, at du forsømmer dig selv, forklarer Margaret Paul:

-Når du forsømmer dig selv, altså afviser dig selv, så har du en naturlig angst for at blive afvist af andre. Denne følelse medfører nervøsitet i et forhold, som leder til ønsket om kontrol.

Forsøget på kontrol udøver du måske ved at være over-sød, have sex for tidligt, glemme dig selv og måske endda tolerere en uvenlig opførsel fra partneren - og opfører du dig sådan, så ender det alligevel som regel med, at du så bliver afvist, som du frygtede.
 

3. Du trækker dig væk

Du kan også have følelsen af, at du er nødt til at opgive dig selv for at forfølge kærligheden og det kan stille dig i en situation, hvor du ikke tør give dig hen.

Du tror, du er nødt til at opgive dig selv, så du ikke bliver afvist. Derfor trækker du dig bevidst/eller ubevidst så snart en mand kommer lidt for tæt på. Muligvis ser du det ikke selv, fordi du har fuld fart på i starten af forholdet, men mister interessen så snart, han begynder at gå ind i det for alvor.

LÆS OGSÅ:Derfor gør det så pokkers ondt at blive afvist

4. Din glæde ved livet spiller ind

-Hvis du er et ulykkeligt menneske med dårlig selvværd, hvordan kan du så forvente at et tilfreds menneske med godt selvværd skal falde for dig? Det er usandsynligt. Og problemet er nok også, at du slet ikke selv vil blive tiltrukket af et ulykkeligt menneske. Du håber måske på, at du møder et glad menneske, som kan gøre dig glad, men sådan fungerer det sjældent, siger Margaret Paul.
 

Løsningen:

Du skal spørge dig selv, om din intention med at være i et forhold er at få kærlighed eller give kærlighed?
Hvis det kun er for at få kærlighed, så skal du først lære at elske dig selv og derefter dele ud af den kærlighed, forslå Margaret Paul.

Du skal først og fremmest lære at lave et kærligt miljø for dig selv, og når du ved, hvordan du gør dig selv glad, så vil du opdage, at det er meget nemmere at tiltrække og dele kærlighed med et andet menneske.