En læser fortæller: Mor gjorde julen magisk

Da hun døde, tænkte jeg, at intet ville kunne få mig til at holde jul igen.

Den bedste jul var med mor

Min mor var den størst tænkelige fan af julen, og hun gav mig nogle vidunderlige juleoplevelser, selv om hun som enlig mor og lavtlønnet ikke havde ret meget at gøre godt med. Det koster heller ikke en herregård at bage æbleskiver eller pebernødder, og materialer til dekorationer hentede vi hvert år i naturen.

Julegaverne fra mor var ikke i den dyre ende, men hun var god til at lægge lidt til side hele året, og hun fandt altid det rigtige til en overkommelig pris.

Mine forældre var gået fra hinanden allerede før min fødsel, og min kontakt med far var svingende, mest fordi hans nye kone var meget jaloux anlagt. Jeg fik altid dyre ting af ham, måske på grund af dårlig samvittighed, og mor var i stand til at glæde sig på mine vegne over de flotte gaver.

I det tidlige forår 2013 blev mor syg af kræft, og det blev et slemt forløb, hvor håb og angst konstant skiftede. Desværre svandt håbet i årets løb, og jeg droppede ud på uddannelsen og passede min mor derhjemme i de sidste uger. Alle frarådede mig at gøre det, men jeg har aldrig fortrudt det, tværtimod. Jeg er meget taknemlig for, at jeg fik så meget tid som muligt med min mor, og at vi nåede en sidste december sammen.

Jeg foretrak at være alene

Min mor beklagede sig aldrig, men hun håbede sådan på at leve julen over. Sådan gik det ikke. På juleaftens eftermiddag holdt hun lige så stille op med at trække vejret.

Heldigvis dukkede hjemmeplejen tidligt op den dag, nemlig kun få minutter senere. Den søde hjemmeplejedame hjalp mig med det, der skulle gøres, og langt ud på aftenen spiste jeg den julemad, jeg havde lavet til mor og mig. I mors ånd tændte jeg også lysene på det lille juletræ.

De næste år kunne jeg næsten ikke holde ud at høre andre tale om jul eller se julepynt i gaderne eller noget. Min far prøvede at invitere mig til jul hos ham og hans nye familie, men jeg foretrak at være alene juleaften, hvor jeg lavede en pizza, drak et par glas rødvin og så to film. Jeg var overbevist om, at intet ville kunne få mig til at holde jul igen.

Da jeg mødte Mikkel, som jeg nu er gift med, var det med julen noget af det første, jeg sagde til ham.

– Hvis det bliver os på sigt, skal du vide, at jeg ikke vil have noget med julen at gøre, advarede jeg ham. – Det er fint, hvis du vil holde jul, men jeg vil ikke.

– Hvis det er det værste ved dig, tror jeg, at jeg kan leve med det, grinede han.

Det blev alvor med os, for vi flyttede sammen. Han tog hjem til sine forældre juleaften, og jeg elskede ham lidt mere, fordi han ikke købte julegave til mig eller prøvede at snige noget jul ind i lejligheden.

Da hans ellers meget søde mor et år prøvede at overtale mig til at give julen hjemme hos dem en chance, brød Mikkel ind og bad hende respektere min beslutning, inden jeg selv nåede at svare nej tak.

Få Ude og Hjemme leveret i postkassenLæs mere her

En magisk juletid for William

I 2018 fødte jeg vores dejlige søn William på en varm sommerdag, og jeg tænkte lidt på, hvordan vi fremover skulle tackle det med julen i forhold til ham.

Året efter var han halvandet og ligeglad, det var han også næsten i 2020, men sidste år var han fuldstændig klar over, at der var noget fantastisk ved julemænd, grantræer, lys, guirlander og nisser. Hans øjne strålede ved synet af den slags.

Selvfølgelig skulle vi have den slags ting herhjemme, når det gjorde ham så ellevild, og han fortjente da også at opleve juletiden, som min mor havde gjort magisk for mig.

Efter en forsigtig start i julen 2020 fejrede vi sidste år en fuldstændig traditionel jul med hele udtrækket, og jeg elskede det og syntes, at jeg igen var tæt på min mor. Det var jeg på en måde også, for et dejligt foto af hende hang i en juleramme på juletræet, og der skal hun selvfølgelig også hænge igen i år. Og jeg glæder mig til det.

Send din egen historie til [email protected] – vi garanterer anonymitet.

Forkæl dig selv med et abonnement på Ude og HjemmeDer er ingen binding!