Da mors dag var noget nyt

Et brev fra min storesøster

Mit barndomshjem var en gård i Vendsyssel, og i landsbyen tre kilometer derfra lå skolen, hvor jeg begyndte den 1. maj 1936.

Jeg var syv år gammel, og vi gik i skole hver dag og havde kun fri søndage og helligdage.

Snart havde jeg lært kunsten at læse, og i april året efter fik jeg et brev fra min storesøster i Aalborg. Hun skrev, at postbuddet snart ville komme med en seddel til mig, og den seddel skulle jeg gå ind på posthuset i landsbyen med på vej hjem fra skole.

Jeg ville så få udleveret en pakke, som jeg skulle tage med hjem og gemme. Når det blev mors dag den anden søndag i maj, skulle jeg give mor pakken.

Vi var i alt syv søskende, og jeg var den yngste. Vi gav gerne gaver til mor og far i fællesskab, og det var altid min storesøster i Aalborg, der købte dem. Nu gjaldt det altså en gave til mors dag, som var et nyt fænomen i Danmark på det tidspunkt.

En stor buket anemoner

Det var første gang, jeg skulle foretage mig sådan noget på egen hånd, så det var spændende, og jeg følte, at jeg var ved at blive stor.

På mors dag spiste jeg først min havregrød og gik derefter hen i en stor skov i nærheden af mit hjem. Skovbunden var fuld af anemoner, og jeg plukkede en stor buket, som jeg gav mor sammen med pakken. Den indeholdt en stykke pænt stof til en kjole, og mor blev meget glad.

I landsbyen boede en dygtig syerske, og nogle dage efter besøgte mor og jeg hende. Hun boede i et gammelt, lavloftet hus, og i hendes stue hang flere halvfærdige kjoler. Jeg kan huske, at der duftede så dejligt af nyt stof.

Syersken var venlig og bød på kaffe og nybagt franskbrød, og for første gang i mit liv smagte jeg roquefortost. Jeg blev overrasket over, hvor godt det smagte.

Vi tog altid hjem på mors dag

Senere prøvede mor kjolen hos syersken, og da den var færdig, leverede hendes mand den.

Vi blev ved med at give mor gave på mors dag, og den dag tog så mange af os som muligt hjem på besøg.

I min egen familie er skikken også altid blevet håndhævet. Mine børn husker det stadig, og de sidste år har gaven været en dejlig udflugt til et museum, som jeg har ønsket at besøge.