Jeg var tatovør

En mappe med motiver

Siden jeg var en ung pige, har jeg elsket at tegne, og jeg fik ofte ros for mine tegninger, ikke mindst portrætterne. Med tiden bad nogle af mine venner mig om at tegne tatoveringsmotiver til dem, og de blev begejstrede for resultatet og tog tegningerne med til en tatovør.

Da jeg var 19 år, opstod tanken om, at jeg måske kunne blive tatovør. Jeg brugte et halvt år på at tegne en masse motiver, og med min fine mappe i hånden søgte jeg derefter læreplads i en god og anerkendt tatoveringsbutik. Jeg var rystende nervøs til samtalen, men den gik faktisk rigtig godt. På det tidspunkt var der en engelsk gæstetatovør i butikken, og han blev vild med en af tegningerne i min mappe. Han spurgte, om han måtte få tegningen med hjem til sin butik i England, og jeg svarede stolt ja.

Kort efter begyndte jeg at arbejde i butikken Jeg tog imod kunder, klargjorde arbejdsstationerne og gjorde rent. Det var fint med mig, for jeg elskede atmosfæren i butikken og kunne ikke få nok af at se tatovørerne fordybe sig i deres arbejde og bagefter opleve kundernes fryd.

Indimellem tatoverede jeg på såkaldt øvehud, så jeg kunne blive fortrolig med teknikken og apparaterne.

Glæde og selvtillid

Godt et halvt år senere var jeg klar til at tatovere. Min første kunde var en ung kvinde, som ønskede at få tatoveret en realistisk sommerfugl. Jeg var spændt og lidt nervøs, men kunden blev henrykt for sommerfuglen, og jeg fik masser af ros. Det gav mig en kæmpe glæde og en masse selvtillid.

Så tog det fart, og jeg tatoverede næsten dagligt. Butikken føltes næsten ikke som en arbejdsplads, men som et sted, hvor vi hyggede og havde det sjovt. Kontakten med kunderne var skøn, og jeg følte mig beæret over, at så mange af dem åbnede sig og fortalte om deres liv, når de lå der på briksen.

Efter halvandet år som rigtig elev var jeg udlært, og jeg fortsatte i butikken som selvstændig tatovør. Jeg ville gerne have mit eget, og jeg åbnede derfor en lille butik. Det var kun et minimalt lokale med plads til det nødvendige og ikke andet, men min butik var fyldt med hygge og nærvær, og jeg havde fortsat dybe snakke med mine kunder, mens jeg tatoverede de ønskede motiver på dem.

En kunde bad mig tegne sin fars kiste efter et foto. Han og faren havde været på ferie sammen, men en af de sidste feriedage havde faren fået hjertestop. Kunden var tilfreds med min tegning og fik tatoveret kisten på det ene lår.

Der var også en midaldrende kvinde, som skulle tatoveres for første gang. Hun valgte en af mine egne blomstertegninger, og hun blev så ellevild med resultatet, at hun samme dag kom tilbage til min butik med en kæmpe buket blomster.

Hos størstedelen af mine kunder lå der mange overvejelser til grund for deres valg af motiv. En ung fyr fik tatoveret motiver lige fra en pensel til en joker, og hvert motiv symboliserede et medlem af hans familie. En anden mand fik tatoveret ordsproget ”Du er din egen lykkes smed”, for det havde hans mor altid sagt til ham, da han gik i skole, og som voksen gav han hende ret.

Brug for et pusterum

Efter syv år med min egen butik solgte jeg den, for jeg havde brug for et pusterum. Min perfektionisme betød, at jeg tit gik hjem fra arbejde med en følelse af, at jeg skulle have lavet dagens tatoveringer bedre, selv om jeg altid gjorde mit bedste. Efter et år med anden beskæftigelse fortsatte jeg som tatovør hos en kollega, og det glædede mig, at flere af kunderne havde ventet på min tilbagekomst.

Lige for tiden holder jeg pause fra faget, men mine år som tatovør har givet mig så meget læring og så mange gode oplevelser, som jeg ellers aldrig ville have fået. Det bedste har været, når kunderne var rørte og glade over mit arbejde. Det tænker jeg tilbage på med et stort smil.