Familien efter drabet: Vi savner Freyjas smil

Freyja var glad som altid, da Dísa-María Egilsdóttir snakkede i telefon med sin lillesøster for sidste gang. Det var få dage, inden tragedien indtraf, og Freyja var i fuld gang med at fejre sin søn Lukas’ ti års fødselsdag.

– Hun elskede sine børn og var en sjov og aktiv mor, der altid legede og grinede med dem. Og så var hun en rigtig god ven for dem. Hun mødte dem i øjenhøjde, og de kunne altid komme til hende med hvad som helst, siger Dísa-María, der bor i Island, hvor både hun og Freyja blev født med 14 års mellemrum.

Trods den store aldersforskel var de to søstre særdeles tætte, og det ændrede sig ikke, da Freyja i en ung alder valgte at slå sig ned i Danmark.

– Vi ringede tit til hinanden, og når hun var på besøg i Island, var hele familien samlet, og vi grillede og havde det skønt. Der var altid fest og ballade, når man var sammen med hende, siger Dísa-María om de dejlige minder, hun nåede at få med Freyja, der var den yngste af i alt fire søstre.

Vellidt af alle

Dísa-María, der er den ældste, beskriver Freyja som en kreativ og videbegærlig kvinde, der levede livet for fuld udblæsning. Hun både sang og malede med stor passion, og hun elskede at lære nye mennesker og steder at kende. Efter endt skolegang i Island tog hun først til Østrig og siden Frankrig for at studere, inden hun endte i Malling syd for Aarhus.

Her stiftede hun familie og fik job som sosu-assistent. Et arbejde, der passede perfekt til Freyja.

– Hun var utroligt kærlig og omsorgsfuld. Man skulle bare sige ét ord, og så var hun klar til at hjælpe. Sådan var hun både på sit arbejde og blandt venner og familie, og derfor var hun også vellidt overalt. Jeg tror ikke, man kan finde et bedre menneske end hende. Hendes død er et kæmpe tab for os alle, understreger Dísa-María.

Tirsdag den 2. februar blev Freyja meldt savnet. Hun var sidst blevet set torsdag aften ugen forinden. Dísa-María fik beskeden om Freyjas forsvinden, da deres anden søster i Danmark, Ásthildur, ringede og overrakte hende den foruroligende nyhed.

– Min første tanke var dog, at der måtte være en logisk forklaring. Måske var hun taget hjem til en veninde for at overnatte? Hendes børn var hos deres far i de dage, så jeg tænkte, at hun nok bare havde haft brug for at komme lidt ud. Jeg prøvede at få fat på hende i telefonen uden held, men var overbevist om, at nogen nok skulle finde hende.

Håbet blev slukket

Dagen efter ringede Ásthildur igen. Denne gang med en besked, der slukkede alt håb: Freyja var fundet dræbt i sit hjem, og hendes eksmand var anholdt og sigtet for mordet.

– Jeg blev lam. Det var slet ikke til at forstå, og det tog lang tid, før det for alvor gik op for mig, hvad der var sket. Hun var jo min lillesøster, og der havde slet ikke været tegn på, at noget skulle gå så galt. Hun var meget lykkelig den sidste tid og så en lys fremtid for sig selv og sine børn. Det er selvfølgelig aldrig sjovt at blive skilt, men hun var kommet videre og var et rigtig godt sted i livet, siger Dísa-María.

Hun tænker tilbage på den sidste telefonsamtale med Freyja. Den var kort, for Dísa-María kunne høre latter og lystig snak blandt fødselsdagsgæsterne i baggrunden og ville ikke forstyrre fejringen af Lukas. Sammen med sin søster Sólrún sang hun en fødselsdagssang for nevøen, og efter en hurtig snak med både ham og Freyja, lagde de røret på uden at ane, at de aldrig ville høre deres elskede lillesøsters stemme igen.

Dísa-María ønsker ikke at tale om sin søsters frygtelige skæbne eller om manden, der tog Freyja fra hende.

Lever i minderne

– Jeg vil bare gerne glemme det – og glemme ham. I stedet vil jeg huske alle de gode minder med Freyja. Dem kan ingen tage fra os. Hun havde det dejligste grin i verden, og hun fik alle andre til at grine. Det er sådan, hun skal huskes. Og ved at vi holder minderne om hende i live, lever hun på en måde også videre.

Midt i den tunge sorg har Dísa-María og resten af familien fundet styrke i den varme, der er strømmet til fra venner, bekendte og lokalsamfundet i både Malling og Island. De har alle haft noget godt at sige om Freyja og har ønsket at støtte hendes nærmeste i den svære tid.

– Folk har været utroligt omsorgsfulde og forstående. Jeg har fået så mange henvendelser, kram og søde ord, og det hjælper mere, end man kan beskrive, siger Dísa-María taknemmeligt.

For hende er det især vigtigt at være stærk for Freyjas efterladte børn, Lukas, 10, og Emma, 5, samt stedsønnen Alex, 28, som er Flemming Mogensens søn fra et tidligere forhold, og som Freyja også indtog en moderrolle for.

– Vi er nødt til at tage os sammen og holde os oppe for deres skyld. De er omdrejningspunktet, og vi kan ikke bare kravle ned i et hul, men må prøve at gøre det bedst mulige for dem. Livet går videre – desværre uden Freyja. Men vi glemmer hende aldrig. Hun har altid været en vigtig del af os, og det bliver hun ved med at være.

Freyjas grufulde skæbne

Freyja Egilsdóttir Mogensen blev sidst set torsdag den 28. januar omkring klokken 23.30, hvor hun fik fri fra sit arbejde på et plejehjem i Odder. Om lørdagen modtog hendes chef en sms fra hendes telefon, hvor der stod, at hun meldte sig syg, men i lyset af, hvad der siden kom frem, kan beskeden ikke være sendt af Freyja selv.

Tirsdag morgen kontaktede hendes 51-årige eksmand, Flemming Mogensen, politiet og meldte hende savnet. Manden, der er far til hendes to mindreårige børn, blev samme dag anholdt og sigtet for mord på Freyja, efter at politiet på hendes bopæl havde fundet flere ligdele, som var forsøgt skjult både indendørs og udenfor.

Noget ved Flemming Mogensens henvendelse til politiet havde hurtigt ledt mistanken hen på ham, og dagen efter anholdelsen erkendte han at have dræbt sin 43-årige ekskone. En retsmedicinsk undersøgelse konkluderede, at hun var blevet kvalt og siden parteret med en sav. Det skulle angiveligt være sket fredag morgen eller formiddag.

Det er ikke første gang, Flemming Mogensen har slået en tidligere samlever ihjel. 23. november 1995 knivdræbte han en 20-årig kvinde, med hvem han har en nu voksen søn. Han fik ti års fængsel for forbrydelsen.

Den 24. november 2021 blev Flemming Mogensen idømt livstid for mordet på Freyja Egilsdóttir Mogensen. Han har 14 dage til at anke dommen.