Skæbner

Fødte i bilen, mens manden kørte og filmede det

26. august 2015 Joan Andersen
Lesia bad sin mand om at filme, når hun fødte af deres tredje barn. Da veerne begyndte i bilen, tændte han for kameraet. Se hele fødslen her.

Parret var på vej til hospitalet. Et godt hospital, hvor begge deres to piger på et og to år er født. Men turen gik ikke helt, som de havde regnet med.

Efter 45 minutters kørsel fik 22-årige Lesia Pettijohn voldsomme veer.

- Jeg er bange, siger hun.

Hun er bange, fordi hun mener at kunne mærke barnets hoved. Hendes mand, Jonathan, er helt rolig.

- I det mindste ligger barnet rigtigt, siger verdens måske roligste mand i et forsøg for at berolige hende, mens han kører videre.

Veerne tager til.

- Vandet gik, vandet gik, siger Lesia nærmest i panik.

Øjeblikket efter går fødslen i gang.

- Åh min gud, babyen er på vej ud, siger hun.

Læs også: Fødte alt for tidligt: Jeg troede, min datter var død

Fødte i bilen

- Jeg reagerede muligvis voldsommere, end jeg burde. Men jeg ville virkelig ikke føde ham i bilen. Jeg var bange. Jeg vidste ikke, om han træk vejret, som han skulle, eller om han havde brug for et eller andet, fortalte Lesia efterfølgende til abc13.com.

Jonathan fortæller, at han fortsatte med at køre, fordi han kone sagde, han skulle. Desuden havde parret ikke en mobiltelefon med, så de kunne ikke ringe efter hjælp.

- Da han var ude, tænkte jeg, at jeg var nødt til at presse resten af hans krop ud, gribe ham og holde ham. Jeg tænkte ”Hvad skal jeg gøre, hvad skal jeg gøre, hvad skal jeg pakke ham ind i?”. Min trøje er ret lang, så den svøbte jeg rundt om ham, fortæller moren.

Lesia fødte sin søn på Beltway 8 i Houston, Texas. Han hedder Josiah Benjamin Pettijohn og vejede 4,5 kg ved fødslen. Både mor og barn har det godt.

Læs også: Fødte i trafikprop

Sponsoreret indhold