Forældrenes gribende bøn til Vilas: Giv os et tegn

Nadia og Dennis kæmpede til det sidste for deres lille søn, selv om de vidste, at det var en tabt kamp. Nu forsøger de på bedste vis at leve videre uden ham, men de håber inderligt, at han stadig er der et sted.

Det er tre år siden, at Nadia Zimmermann og Dennis Mortensen lagde deres lille søn Vilas ned i den sorte kiste med stjernerne på. Han skulle have den smukkeste begravelse som tak for de knap 12 måneder, han nåede at være hos dem. For Vilas var deres stjerne. Hans vindende smil lyste alting op, selv da mørket faldt på.

– Vilas var altid glad. Selv om han kæmpede en kamp og havde det rigtig dårligt, så kunne man altid få et smil og et grin fra ham. Han var en livsnyder, selv om han ikke kunne så meget, siger Nadia om sin skønne dreng, der nu kun lever i minderne.

– Ja, og så samlede han hele familien. Han var midtpunktet, som vi alle rykkede tæt sammen om. Han var højt elsket – og det er han stadigvæk, tilføjer Dennis.

Ude og Hjemme skrev første gang om Vilas og hans familie i februar 2018. Det var to måneder efter, at Nadia og Dennis havde fået den værst tænkelige besked af en læge med alvorlig mine på Rigshospitalet: Vilas var ramt af den sjældne sygdom krabbe-syndrom. En hurtigt fremadskridende stofskiftesygdom, der angriber hjernen, så kroppen taber flere og flere færdigheder, indtil den til sidst giver op.

“Der er ingen behandling, og han vil højst blive 1-3 år”, havde lægen sagt til de sønderknuste forældre.

– Vilas er en fighter, og når han smiler, er det som en energiindsprøjtning, der fortæller os, at vi skal kæmpe, lige så meget som han gør, sagde Nadia dengang til Ude og Hjemme, mens hun sad med sin 9 måneder gamle søn i armene.

Hans motorik haltede, og han havde for længst mistet synkefunktionen og måtte have mad gennem en sonde. Vejrtrækningen blev svagere dag for dag, og hans forældre skulle være på vagt døgnet rundt og suge hans luftveje for slim og spyt. De var i konstant alarmberedskab. For hvad nu hvis Vilas gik bort, mens de sov, eller en af dem var en tur i supermarkedet?

Anden gang Ude og Hjemme mødte familien – i juli 2018 – havde Nadia ikke længere sin syge søn i favnen. Tre måneder forinden hev han efter vejret en sidste gang og åndede ud i sin mors arme. Otte dage før sin 1-års fødselsdag.

Det var en smuk solskinsdag i april. Sammen med sine forældre havde Vilas netop besøgt gravstedet på kirkegården, hvor Nadia og Dennis vidste, at han snart skulle ligge. De havde lagt mærke til en lilla krokus, der spirede op gennem gruset, som om den bød den lille dreng velkommen.

Døde i mors arme

På vej tilbage stoppede Dennis op. Han kunne mærke, at tiden var inde. Nede i barnevognen gik der længere og længere tid mellem sønnens sparsomme åndedrag, og hans porcelænsagtige hud var nu nærmest gennemsigtig. Dennis tog ham op, hviskede en afsked i hans øre og kyssede ham farvel. Så rakte han forsigtigt Vilas til Nadia.

”Mor og far er klar. Jeg kan se, at du også er klar”, hviskede Nadia og kyssede ham. Hun kunne mærke Vilas’ sidste udånding på sine læber.

Dennis og Nadia lagde deres livløse søn tilbage i barnevognen, gav hinanden et følelsesladet kram og gik hjem. Da bedemanden hentede Vilas samme aften i rustvognen med stjernehimmel, blev alt stille, og de blev overmandet af tomhed og sorg. Men de havde lovet Vilas og hinanden, at de ville kæmpe videre og rejse sig sammen. Ikke mindst for Victor, som er Dennis’ nu 12-årige søn fra et tidligere forhold, og som elskede sin lillebror over alt på jorden.

Siden Vilas’ død er endnu en dreng stødt til familien. I oktober 2019 blev Nadia og Dennis forældre til Anton, og ligesom sine brødre har han tilført deres liv en ubeskrivelig lykke. Sorgen over Vilas er trådt i baggrunden, men han vil altid mangle i den lille familie, og Nadia og Dennis ville ønske, at de kunne få bekræftet, at han stadig er et sted i nærheden.

De har haft nogle oplevelser, som kunne tyde på det, men de ved ikke, om det bare er tilfældigheder eller ren indbildning.

Har fornemmet Vilas

– Inden Vilas døde, sagde jeg til ham, at han skulle lægge hvide fjer til mig, hvis han var her. Og jeg ser mange hvide fjer. Foran hoveddøren, i mit klædeskab og på kirkegården. Og dagen efter Vilas døde, vågnede jeg ved, at min dyne pludselig hævede sig. Jeg følte, at han lagde sig ind til mig, og et øjeblik efter var dynen flad igen. Jeg får også tit besøg af en stor og en lille hvid sommerfugl. De kommer altid sammen, og jeg tænker på, om det er Vilas og min mor, siger Nadia, som mistede sin mor til kræft for to år siden.

– Hun troede ikke på et liv efter døden, men hun sagde til mig, at hvis der var noget, ville hun finde Vilas som den første og være sammen med ham. Måske har jeg endda set dem. En dag, da jeg sad i sofaen og kiggede ud i gangen, så jeg en skikkelse, der lignede min mor bagfra. Hun stod med et lille barn.

Da Dennis og Nadia flyttede ind i deres hus i Ishøj kort efter Vilas’ død, blev de vækket midt om natten af nogle mærkelige lyde.

– Vi havde en kobberspand fyldt med brænde i vores stue og vågnede klokken 2.15, da det lød, som om nogen gik ind i den. Først troede vi, at der var indbrud, men der var ikke nogen. Natten efter gik vores alarmsystem i gang præcis klokken 2.15, og pludselig stoppede det af sig selv igen. Ham, der havde sat alarmsystemet op, sagde, at det ikke kunne lade sig gøre, og han kunne ikke se på sit system, at der havde været en alarm, fortæller Dennis.

Ønsket om at få bekræftet sønnens tilstedeværelse har fået dem til at tage kontakt til Ude og Hjemmes clairvoyant, Selma Ambirk. 

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan seancen med Selma forløb.

Få en seance med Selma

Ønsker du kontakt med en afdød, der stod dig nært, og vil du have Selma Ambirks hjælp til at skabe kontakten? Så send en mail til [email protected] med dine kontakt-oplysninger. Skriv også kort, hvem du ønsker kontakt til. Seancen vil foregå hjemme hos dig, og den er gratis. Du skal dog være indforstået med, at der bliver lavet en artikel om seancen til Ude og Hjemme samt videooptagelser til brug på vores hjemmeside i forbindelse med Selmas besøg.