Fra arkivet: Jan døde som en helt

25-årige Jan Nordskov Larsen mistede livet i forsøget på at redde 12 andres. I de iskolde bølger omkring Keflavik i Island måtte den unge marinekonstabel give op over for kulden. – Jans stærke ønske om at hjælpe andre betød mere end hans eget liv, fortæller hans tvillingebror.

Denne artikel blev bragt i Ude og Hjemme nr. 52 i 2006. Vi bringer nu artiklen igen, da Jan Nordskov Larsens efterladte kæreste medvirker i en ny artikel i Ude og Hjemme, som du kan læse her: Højgravid da kæresten omkom

Dan havde en ildevarslende uro i kroppen. Sådan plejede det at være, hvis der var noget galt med tvillingebroderen Jan.

Så ringede telefonen.

- Jeg vidste, at der var noget galt. Men jeg forstod det alligevel ikke, da de sagde, at han var død. Jeg har mistet min bror, men også min allertætteste ven, siger Dan stille.

Dan Nordskov Larsen, København, mistede sin bror, Jan, da Jan satte livet ind for at hjælpe andre i nød. Det skete tirsdag morgen d. 19. december i Island. Den 25-årige marinekonstabel Jan Nordskov Larsen forsøgte sammen med syv danske redningsfolk at komme en cypriotisk besætning til undsætning, da deres redningsflåde kæntrede i de otte meter høje bølger.

Mistede redningsvest

Alt gik galt. Jan mistede sin redningsvest, da han blev slynget over bord. Hans overlevelsesdragt kunne ikke holde vandet ude. Den redningshelikopter, der blev tilkaldt, kunne ikke lette. Jans soldaterkammerater forsøgte at holde den snart livløse Jan ovenvande. I mere end en time kæmpede mændene i bølgerne. Til sidst måtte de slippe Jan og efterlade ham i ishavet. Da var han død, siger de. 

- Jeg er sikker på, at Jans kammerater gjorde deres bedste. Han var nemlig afholdt og sine venners ven, siger Jans enæggede tvillingebror, Dan.

Og han kender sin bror bedre end nogen anden. De to har søgt trøst og støtte i hinanden gennem en barsk barndom. Deres mor var syg og døde for to år siden. Deres far var ude af stand til at tage sig af dem. De voksede op på børnehjem.

- Men vi havde altid hinanden. Vi kunne snakke om alting og fandt vores egen vej ud af alt det svære, fortæller Dan.

Lignede hinanden

De to drenge lignede hinanden så meget, at de selvfølgelig også kunne drille lærere og forældre med det.

- Vores mor opgav at kende forskel på os. Så hun råbte bare JANDAN efter os, smiler Dan ved tanken.

Læs også: Silke blev kun 11 år: Mor får rørende besked

Men det var ikke kun af ydre, at Jan og Dan var tæt på identiske. Dan arbejder i dag i et nedrivningsfirma, men har været ved Garderhusarregimentet.

– Da Jan søgte ind ved militæret, ville jeg også, for så havde vi også det til fælles og det at tale sammen om. Det var dejligt for os at have et fælles ståsted, siger Dan. Han understreger sin brors evne til altid at se positivt på tingene, selv når barndommen gjorde ondt.

- Han havde evnen til ikke at se sig tilbage, men tænke fremad, siger Dan.

Fandt sit kald

Jan nåede at sejle i mere end 12 år, før havet tog ham. Han var ved militæret i tre år og havde underskrevet en kontrakt med Søværnet for de næste 10 år.

– Han fandt sit kald. Både det frie liv på havet, nye havne at besøge og samtidig udføre et arbejde, der kom andre til nytte. Han holdt sig aldrig tilbage for at hjælpe andre, siger Dan.

Når Jan ikke var på søen, arbejdede han ofte sammen med broderen i samme firma. Han kunne nemlig ikke sidde stille, fortæller Dan, der sidder sammen med sine to søstre, Karina på 29 år og Christina på 17 år. De er begge tavse og chokerede. Mens Karina har klaret sig selv, så voksede også Christina delvist op på børnehjem sammen med sine to store halvbrødre.

- Det var godt, at de begge var der. Men der er ingen tvivl om, at Jan og Dan havde et helt specielt tæt forhold. De kunne gå ind i deres egen verden, som kun de to kunne forstå, siger Christina Nordskov Larsen, og Karina tager over.

- Vi søskende har stået sammen, men mens vi piger har været tætte, så havde Dan og Jan et unikt forhold, siger Karina Nordskov Larsen.

Stolt af sin bror

Dan sidder stille med ansigtet i hænderne et øjeblik. Så finder han styrken igen ved stoltheden over sin bror.

– Han kendte udmærket risikoen ved jobbet. Derfor er jeg også så stolt over ham. Han ofrede livet for en sag, han troede på. Og jeg er sikker på, at han udførte sin pligt til sidste åndedrag, for sådan var han. Pligtopfyldende, siger Dan.

Læs også: Min datter lå død på sit værelse

– Vi har haft det svært i barndommen. Så nu troede jeg, at vi måske skulle få det lettere. Og så mister vi Jan, siger Karina.

Dan tænker tilbage på telefonopkaldet. Han har ikke grædt en eneste tåre i årevis.

– Men da telefonen ringede, græd jeg. Han var min støtte, min bedste ven og min bror. Nu er han væk, men han døde som en helt, slutter Dan.

Forløbet kort:

Ved syv-tiden tirsdag d.19. december kæntrede en redningsflåde ud for Islands kyst under et redningsforsøg. Otte danske redningsfolk blev slynget i det iskolde vand. Jan Nordskov Larsens sikkerhedsudstyr svigtede, og han blev hurtigt livløs i isvandet. Da en redningshelikopter efter mere end en time kom søfolkene til undsætning, vurderede piloten, at Jan ikke stod at redde uden fare for de øvrige redningsfolk. De efterlod derfor Jan i den frådende brænding.