Gry var sigtet for sin søns død: Afdødekontakt gav mig ro

I 14 måneder var Gry Jørgensen sigtet for sin toårige søns død, før hun fik papir på sin uskyld. Lige siden har hun haft svært ved at slippe de sårende ting, hun blev kaldt, mens hun var under mistanke. Men først og fremmest har hun tænkt på, hvad lille Lukas ville sige om sin sidste tid, hvis han kunne.

Gry er ikke i tvivl om, hvilket ord hun skal bruge, når hun bliver bedt om at beskrive sin søn Lukas.

– Han var en krudtugle! siger hun og smiler ved tanken om den lille spilopmager, som elskede at lege med sine små biler og motorcykler, hvis han da ikke fór rundt i hjemmet og åbnede alle skuffer.

Men bag Grys smil aner man også en alvor, og de glinsende øjne afslører, at det er forbundet med dyb sorg, når hun tænker på sin skønne dreng med de store brune øjne, det lyse strithår og det smittende smil. Legetøjsbilerne står nemlig nu på hans gravsted. Lukas gik bort den 18. august 2009. Han blev to år og otte måneder.

– Minderne om ham bliver mere og mere udviskede, men der var altid masser af kærlighed. Vi var alene meget af tiden, så jeg husker især den tosomhed og det nærvær, vi havde. Han var en utroligt kærlig dreng, og jeg ville gøre alt for at få ham tilbage, siger den nu 41-årige Gry Jørgensen, som ikke længere var sammen med Lukas’ far, da tragedien indtraf.

– Lukas virkede syg, han blev tynd de sidste tre måneder før sin død, og jeg gik til læge med ham mange gange. Det viste sig, at han havde fået en mavevirus, men jeg fik at vide, at det ikke var alvorligt, fortæller hun.

Faldt ned fra gynge

En lørdag – tre dage før Lukas’ død – legede han med to andre børn i en sansegynge hjemme i stuen.

– Så lød der et brag, gyngen slap loftet med dem alle på, og et af børnene ramte ned oven i ham. Om mandagen ringede de fra børnehaven og sagde, at han var blevet dårlig, så jeg skulle komme og hente ham. Jeg gav ham en lakrids, og om aftenen begyndte han at kaste sort op. På det tidspunkt troede jeg, at det var på grund af lakridsen, men det har været størknet blod nede fra maven.

Den næste morgen valgte Gry at beholde sin søn hjemme, og når hendes daværende kæreste kom hjem fra arbejde senere samme dag, ville de tage til vagtlægen med Lukas. Det nåede de aldrig.

– Jeg havde puttet Lukas på sofaen ved middagstid og gik og pakkede nogle flyttekasser. Da jeg ville hen for at lægge en dyne over ham, opdagede jeg, at han lå med halvåbne øjne. Og der var han så død, siger Gry vemodigt.

Panisk lagde hun sin søn på gulvet og prøvede at genoplive ham, selv om hun vidste, at det var umuligt.

– Når man først har set en død person, er man ikke i tvivl. Genskinnet i øjnene er der ikke længere, i stedet er der kun en mat hinde.

Hentet af politiet

Redningsfolkene kom hurtigt og hastede Lukas på hospitalet, mens de gav genoplivningen et nyt forsøg. Gry ventede i lang tid på hospitalet, inden en læge overbragte hende beskeden, som hun allerede vidste, at hun ville få: Lukas var gået bort.

Gry var knust, men der var ikke tid til at græde ud i armene på sin kæreste, som i mellemtiden også var ankommet til hospitalet. Pludselig kom nogle politibetjente og tog dem med ind i hvert sit rum.

– De fortalte, at de var i gang med at undersøge, hvad der var sket, og at det var ganske normalt. Men det kunne jeg godt mærke, at det ikke var, fortæller Gry, som efter at have talt længe med en af betjentene tog på hotel, hvor hun tilbragte de næste dage. Hun kunne ikke rumme at være derhjemme, hvor alt nu var tomt og forandret.

– Efter tre dage blev jeg hentet af den samme betjent, som fortalte mig, at jeg var sigtet for vold med døden til følge. Jeg kan huske, at jeg mistede bevidstheden, da hun sagde det, og at hun måtte gribe mig. Og så blev jeg taget med til timelange afhøringer.

 

– Jeg husker især den tosomhed og det nærvær, vi havde, siger Gry om den alt for korte tid, hun fik sammen med sin søn.

– Jeg husker især den tosomhed og det nærvær, vi havde, siger Gry om den alt for korte tid, hun fik sammen med sin søn.

 

En obduktion konkluderede, at Lukas havde skader i bughinden og var død af en læsion i tarmkrøset. Retsmedicinerne kunne ikke udelukke, at skaderne var opstået ved fysisk vold udøvet af personer tæt på drengen, og derfor valgte politiet at sigte både Gry og hendes kæreste. Lukas havde desuden flere blå mærker på kroppen, som politiet fandt mistænkelige.

– Det viste sig, at han også havde meningitis, men det fik jeg først at vide efter tre måneder, siger Gry, der kun kan forestille sig, at den fatale skade i Lukas’ mave opstod i forbindelse med gyngeuheldet. Og de blå mærker var nærmest et kendetegn for ham, forklarer hun.

– Han havde en skæv fod, så han gik tit og spændte ben for sig selv og kom til skade. Men han var ikke pylret, så det var svært at vide, hvor slemt han havde slået sig. Én ting er sikkert: Jeg elskede min søn over alt på jorden og kunne aldrig finde på at gøre ham fortræd.

14 måneder i helvede

I 14 måneder var Gry og hendes kæreste sigtet for Lukas’ død, inden politiet trak den alvorlige anklage tilbage. Det var 14 måneder i helvede, fortæller en tårevædet Gry.

– Det var et helvede at begrave min søn og fire ham ned i jorden, velvidende at jeg var sigtet for hans død. I starten fik jeg stærk nervemedicin og sovemedicin for overhovedet at kunne eksistere. Jeg var angst og kunne ikke se nogen grund til stå op om morgenen, for der var ikke nogen, der skulle have madpakker mere. Det hele gik bare i stå.

 

– Det var et helvede at begrave min søn, velvidende at jeg var sigtet for hans død, siger Gry.

– Det var et helvede at begrave min søn, velvidende at jeg var sigtet for hans død, siger Gry.

 

Samtidig oplevede Gry, at mange i omgangskredsen trak sig fra hende, og at bekendte såvel som fremmede kaldte hende for de værste ting.

– De skrev blandt andet ”barnemorder” på Facebook og råbte det efter mig på gaden. Det var frygteligt. Jeg følte ikke, at der var tid til den sorg, jeg skulle igennem, og jeg tror også, at det er derfor, jeg har posttraumatisk stress i dag.

Sigtelse droppet

I oktober 2010 modtog Gry og hendes kæreste et brev fra Østjyllands Politi. Der stod, at parret ikke længere var under mistanke, og at drabssigtelsen mod dem var droppet.

– Det var den største lettelse, man overhovedet kan opleve. Det var et længeventet brev, siger Gry.

Trods frifindelsen føler hun dog, at mistanken alligevel altid vil klæbe til hende.

– Der vil altid være nogen, der tror, at man har gjort det og er sluppet af sted med det. Livet bliver aldrig det samme igen, påpeger Gry, som heller ikke længere er sammen med sin daværende kæreste, med hvem hun nåede at få en datter.

Ønsker kontakt

Politiets anklage og folks sårende ord glemmer Gry aldrig. Men det, hun tænker allermest på, er, hvor Lukas er i dag, og hvad han ville sige om sin sidste tid, hvis han kunne.

– Nogle gange har jeg følt, at han har været her. Jeg har mærket det som et blødt, varmt tæppe, der er blevet lagt omkring mig, og det har givet mig tryghed og ro. Som om han putter mig, ligesom jeg plejede at putte ham. Men når man er i sorg, vil man jo gerne føle de ting og overbevise sig selv om, at det er rigtigt, så jeg ville ønske, at jeg kunne få kontakt med ham, siger Gry og uddyber:

– Jeg vil gerne vide, om Lukas bebrejder mig for noget. Jeg ved, at jeg ikke har gjort ham noget, men man føler ubevist, at man har et ansvar som forælder, når man mister et barn. Og jeg har altid sagt, at sandheden ligger hos ham.

Gry har derfor nu kontaktet Ude og Hjemmes clairvoyant, Selma Ambirk, i håbet om, at Selma kan skabe forbindelse til hendes søn. 

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan seancen med Selma forløb.

Få en seance med Selma

Ønsker du kontakt med en afdød, der stod dig nært, og vil du have Selma Ambirks hjælp til at skabe kontakten? Så send en mail til [email protected] med dine kontaktoplysninger.

Skriv også kort, hvem du ønsker kontakt til. Seancen vil foregå hjemme hos dig, og den er gratis. Du skal dog være indforstået med, at der bliver lavet en artikel om seancen til Ude og Hjemme samt videooptagelser til brug på vores hjemmeside i forbindelse med Selmas besøg.