Hanna blev 20 år: Forsvandt i Hawaiis bølger

Hanna havde længe drømt om at rejse til Hawaii. Men efter bare tre uger på paradisøen blev hun fanget i en stærk understrøm, og hun forsvandt i havet.

Det var en skøn aften på den tropiske ø Hawaii. Hanna og hendes venner hoppede ind i den brugte pickup, som de netop havde købt sammen og kørte af sted til en af verdens smukkeste strande, Waimea Bay på hovedøen O´ahu.

De ville se solnedgangen og nyde sandet, vandet, fællesskabet og alt, hvad man ellers holder af som 20-årig.

Hanna havde været på Hawaii i tre uger, da hun var blevet ansat som praktikant hos Surfing the Nations, en kristen organisation, som via surfing prøver at skabe positiv forandring i fattige områder.

– Hun stortrivedes og længtes slet ikke hjem, selv om det var første gang, hun rejste alene, fortæller Hannas far, Marcus Wänerskog.

Hjemme på hendes værelse i den svenske by Vänersborg hænger der en seddel på en skabsdør. Den viser hendes nedtælling til den dag, hvor hun ville få beskeden om, hvorvidt hun var blevet ansat. Glæden var derfor stor, da hendes drøm gik i opfyldelse.

Det meste i Hannas værelse er, præcis som hun efterlod det. Studenterhuen troner stadig øverst på reolen, og på en anden hylde står en tavle med hendes motto: “I´m an angel aimin’ high” (Jeg er en engel, der sigter højt, red.).

Vandet begyndte at stige

Men der er også billeder og minder, som er kommet til efterfølgende. Med flotte ord fra både hendes svenske venner og de nyfundne rejsefæller på Hawaii. For dér på stranden i solnedgangen for knapt halvandet år siden forsvandt Hanna, efter at hun var gået ud i vandet sammen med tre af sine kammerater.

Vandet nåede dem kun til anklerne, men bølgerne begyndte pludselig at stige, og blæsten tog til denne skæbnesvangre februaraften tilbage i 2020.

– Hanna var en glad og livlig pige. Hun kunne være lidt ufokuseret og havde altid gang i meget. Jeg hjalp hende en del med skolearbejdet, og det gjorde, at vi kom tæt på hinanden, fortæller Hannas mor, Sara Wänerskog.

Hanna elskede også at rejse, og familien tog på ferie i Europa hver sommer. Da hun fik sin studentereksamen, var det en af de bedste dage i hendes liv. I årevis havde hun knoklet med bøgerne, og nu var den tunge byrde endelig løftet fra hendes skuldre.

Nu ville hun opleve verden på egen hånd, og drømmen om at udforske Hawaii blev hurtigt en realitet.

Eventyret sluttede brat

Men eventyret sluttede brat efter tre uger. Da en stor bølge slog ind mod stranden, blev Hanna og hendes tre venner revet med af understrømmen.

– Det gik meget stærkt. Ingen af dem nåede at reagere, da de drev til havs. En af drengene fik fat i Hanna i nogle sekunder, men han måtte slippe taget. Han har haft det rigtig dårligt bagefter, men han har fortalt, at det sidste, han så, var Hannas smil, siger Marcus.

Hannas tre venner fik kæmpet sig tilbage til land, mens hun selv drev længere og længere ud, indtil hun forsvandt. Panikken bredte sig blandt de andre, mens de ventede på redningsfolkene, og snart var et kæmpe maskineri i gang med at lede efter Hanna: Helikoptere, redningsbåde, private både og dykkere.

Tidligt lørdag morgen ringede telefonen hjemme hos Hannas forældre. Det var hendes chef fra Surfing the Nations.

– Da hun fortalte, hvad der var sket, var det så stort et chok, at jeg ikke kunne fatte det. Det eneste, jeg tænkte, var, at det ikke kunne være sandt, husker Sara.

Kort efter blev hun ringet op af eftersøgningslederen, som løbende holdt de ængstelige forældre opdaterede om alt, hvad der blev gjort for at finde deres datter.

– De udførte et utroligt arbejde. Helt fejlfrit, understreger Marcus og uddyber:

– Vi havde aldrig troet, at de ville søge efter hende så længe. Det virkede håbløst, men de blev ved, og først efter 50 timer begyndte de at nedtrappe redningsindsatsen.

Indså at det var slut

Samtidig befandt forældrene sig i et vakuum derhjemme. De kunne ikke gøre andet end at vente.

– Jeg græd og bad til Gud så mange gange. Vi talte også om Hanna, men vi var meget opmærksomme på ikke at omtale hende i datid, for vi havde ikke givet op. Ikke endnu, siger Sara.

Da de fik at vide, at man ville gøre et sidste forsøg med en helikopter, indså de, at det var slut. De havde mistet Hanna.

Hurtigt besluttede de sig for at tage til Hawaii for at gå i Hannas fodspor. Og opleve det, som hun selv havde oplevet på sit sidste eventyr.

– Vi tog af sted et par uger senere med visheden om, at det var vigtigt for vores sorgproces, fortæller de.

Forud var gået to barske uger med mange tårer og tunge tanker.

– Jeg forstår ikke, at der findes så mange tårer, siger Sara.

Glad i sin sidste tid

De ankom til Hawaii uden at vide, hvad der skulle ske, eller hvad de ville føle. Med på rejsen var også Hannas storebror, Josef. De boede i det samme hus, som Hanna havde boet i, og hele tiden mødte de nogen, som kunne fortælle om en oplevelse med hende.

– Hun gjorde stort indtryk på alle, hun mødte, og det blev til mange små samtaler, der betød utroligt meget. Som brikker til et puslespil, der blev sat sammen og gav os et billede af hendes liv dér, fortæller Sara.

Familien fik også lov til at se billeder og filmklip af Hanna fra Hawaii. Glæden strålede ud af hende.

– Vi frygtede, at det ville blive en hård rejse, men den gav os uendeligt meget i stedet, siger Marcus.

De besøgte også de samme steder, som Hanna havde været, og til sidst tog de hen til stranden ved Waimea Bay, hvor de lagde en smuk blomsterkrans i havet.

– Det er en tradition på de kanter, og det føltes godt. Det var et virkeligt smukt sted. Jeg kunne ikke få mine øjne væk fra vandet, og jeg havde det næsten, som om at Hanna ville dukke op, mindes Marcus.

Sorgen skal ikke overskygge alt

Det sværeste var at rejse hjem til Sverige igen.

– Det blev så tydeligt, da vi kun havde Hannas ting med, at hun aldrig selv ville rejse hjem.

Sorgen over Hanna vil altid være der, men Sara og Marcus er fast besluttede på, at den ikke skal overskygge alt.

– Det ville ikke være Hannas ønske. Jeg ved også, at vi vil mødes igen en dag, og det giver mig trøst, siger Sara.

 

Stranden, hvor Hanna blev revet væk af en stærk understrøm.

Stranden, hvor Hanna blev revet væk af en stærk understrøm.