Hanne tabte otte kilo: Jeg skal leve sådan her resten af livet

For syv år siden fik Hanne konstateret graviditetsdiabetes i begyndelsen af sin graviditet.

Hun lagde sin kost om til færre kulhydrater og mindre sukker. Efter fødslen vejede hun faktisk 10 kilo mindre end før, men de dårlige vaner kom snigende tilbage.

– I en travl hverdag er det bare nemmere at koge pasta eller kartofler end at lave grøntsager, og jeg har nok heller ikke været god til at prioritere mig selv. Jeg vidste godt, at jeg var i risiko for at udvikle diabetes, fordi jeg havde haft det under min graviditet, men det var ikke noget, jeg gik voldsomt op i, da ingen i min familie har sygdommen, fortæller 46-årige Hanne Pedersen.

Hun arbejder som jurist i København, men bor i Odense med sin mand og datter.

Farvel til kartofler

Sidste år fik så Hanne konstateret type 2-diabetes, og det betød et farvel til hvidt brød, pasta, ris og kartofler og goddag til flere grøntsager og sunde fedtstoffer.

– Min krop var total i ubalance. Det var lige efter endnu en coronanedlukning, og jeg havde været mere inaktiv. Jeg havde taget fem kilo på hen over vinteren og vejede 104 kilo, og måske var det det, der udløste sygdommen, siger hun.

Hun tabte 20 kilo på et år, men i foråret måtte hun konstatere, at vægten var gået i stå, selv om hun i teorien gjorde alle de rigtige ting.

– Jeg var glad for, at jeg vejede mindre, men jeg ville gerne ned på 74 kilo, da det er indenfor normalvægten, og en vægt jeg tidligere havde kunnet holde, påpeger Hanne.

Hun begyndte på et forløb hos kostvejlederne Majbritt Engell og Alice Apel Hartvig, som står bag Diabetes Kuren. Kuren bygger på en kost, der er rig på sunde fedtstoffer, masser af fisk, fuldkorn, friske grøntsager og et meget begrænset indtag af sukker – en kostsammensætning, der har en positiv effekt på vægten, blodtrykket, kolesteroltallet, diabetes og risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

– Jeg havde aldrig rigtigt sat mig ind principperne bag min kost. Jeg havde bare begrænset mængden af kulhydrater. Nu fik jeg koblet noget viden på og nogle konkrete redskaber, fortæller hun.

Blandet de redskaber, som Hanne nu har i redskabskassen, er boostdage, hvor hun skærer yderligere i madindtaget, og spisevinduer, hvor hun må spise i otte timer og faste i 16.

– Tidligere har jeg troet, at kalorier var kalorier, og det var lige meget, hvornår de kom ind, men nu har jeg fundet ud af, at det hjælper mig, at jeg tre-fire gange om ugen ikke spiser efter klokken otte om aftenen. Så får min krop tid til at restituere, og det er også tit om aftenen, man spiser de ekstra kalorier, påpeger Hanne.

Sunde fedststoffer

Hun lærte også at sammensætte maden korrekt, så hun får nok af de gode fedtstoffer.

– Jeg har aldrig før vendt en laks om for at se, hvor mange fedtstoffer den indeholder, men det gør jeg nu. Jeg er også begyndt at spise mandler og nødder, som jeg aldrig har spist før, for jeg er blevet bevidst om de sunde fedtstoffer, siger Hanne.

Også på boostdagene får hun fedtstoffer nok, selv om der er skåret ned i kalorieantallet. På de dage spiser Hanne til et af dagens 3-4 måltider f.eks. 250 gram grøntsager med lidt kød tilsat en smule olie eller dressing.

– Der er fokus på de gode fedtstoffer, og det skulle jeg lige vænne mig til, fordi jeg altid har fået at vide, at jeg skulle spare på fedtet, siger hun.

Hannes vægt begyndte hurtigt at røre på sig, og siden april har hun tabt otte kilo og vejer i dag 74 kilo. Det kan både ses og mærkes på tøjet.

– Hovedet er ikke helt fulgt med, og jeg synes stadig, at det er underligt, at jeg nu kan købe tøj i almindelige butikker og ikke kun i butikker med store størrelser, men det er dejligt, siger Hanne med et smil.

Styr på blodsukkeret

Hun har fået principperne i Diabetes Kuren ind under huden og synes ikke, at det begrænser hende at spise på den måde.

– Jeg spiser almindelig mad med min familie, men med noget andet tilbehør. Der er ikke noget, der er forbudt, men man skal tænke over mængden, og har jeg spist for mange kulhydrater i weekenden, kan jeg tage en boostdag eller to, siger Hanne.

Hun tænker nu ikke på det som en kur, men som en måde at spise på, som hun skal følge resten af livet.

– Jeg holder jo ikke op med at have diabetes om et halvt år, så jeg skal leve sådan her resten af livet. Når man først er i gang, er det ikke så skræmmende, fordi det mindre restriktivt, konkluderer Hanne.

Når hun spiser ude, forsøger hun at tage de gode valg af den mad, der er tilgængeligt.

– Eller jeg tilbyder selv at tage noget salat med, hvis jeg spiser hos andre. Jeg vil ikke være til besvær og kan også vælge at spise lidt færre kulhydrater de andre dage, så jeg kan tillade mig at spise lidt mere den dag, jeg er ude, siger hun.

Udover vægttabet mærker Hanne, at kostændringen også har givet hende mere energi og kan bedre tumle med sin 6-årige datter. Lægen kan også måle, at Hannes kost har en positiv indvirkning på hende diabetes.

– Mit blodsukker var ved sidste måling lavere end, da jeg tog medicin. Det betyder meget for mig, at jeg selv kan være med til at regulere min sygdom gennem kosten i stedet for bare at tage medicin, siger Hanne, der ikke længere får medicin for sin diabetes.