Søndag, 2. oktober 2022 - 15:00 - Af Lukas Ernryd. Bearbejdet af Nina Sommer. Foto: Private.
Mor igen som 52-årig
Therése havde to børn i forvejen. Alligevel kunne hun mærke en stor trang til at blive mor igen. Da ingen klinikker ville hjælpe hende i hjemlandet, søgte hun ud over landets grænser. I dag er hun mor til lille Alice.
Print53-årige Therése Cedergren går sprudlende glad rundt hjemme i villaen i Djursløv, Sverige. Hun har nemlig fået en hel nats søvn.
– Sikken en luksus, siger hun muntert.
Den 18. januar i år blev hun mor til pigen Alice, der vejede 5,7 kilo og målte 57 cm ved fødslen.
Therése blev mor som 52-årig, hvilket stadig er sjældent, selv om kurven er begyndt at pege opad. I 2010 blev der i Sverige kun født otte børn af en mor over 50 år. I 2020 var tallet steget til 26 børn. Og dette års statistik vil Therése tælle med.
Det er efterhånden nogle måneder siden, at hendes lille datter så dagens lys for første gang. Therése beskriver den første tid med Alice som vidunderlig.
– Hun er den smukkeste pige i hele verden. En glad baby, der er helt rask. Jeg er så taknemmelig. Det eneste negative har været manglen på søvn. I løbet af de første 7-8 uger fik jeg nærmest ikke lov til at sove. Sådan var det på ingen måde med mine to andre børn. Lige der tænkte jeg ”ups – jeg er vist ikke 30 år mere”, fortæller Therése, der er journalist.
Lyst til tredje barn
Det er tredje gang, at Therése bliver mor. Hendes første barn kom til verden for 22 år siden, da hun fik sin søn Gustav med sin daværende mand. Anden gang var for 14 år siden, da hun fik en datter alene efter at have været på Storkeklinikken i København. Hun var dengang 38 år.
– Jeg følte ikke, at jeg var færdig med at få børn, da jeg fik min skønne datter Isabella. Det sagde jeg åbent allerede dengang. Mange sagde til mig, at jeg skulle stoppe nu, hvor jeg havde en sund dreng og en sund pige. Men jeg mærkede bare længslen efter endnu et barn, forklarer Therése, der som årene gik ikke fik det anderledes.
Den biologiske drift fortsatte. Når folk i hendes omgangskreds fik børn, gibbede det i hende for at få sit eget barn i armene. Hun fik tjekket sin fertilitet og fandt ud af, at det så godt ud for hendes alder. Hun besluttede derfor at få frosset nogle æg ned som 44-årig. Efterfølgende fortsatte hendes karriere derudad. Dengang var hun et kendt ansigt på TV4’s lokalredaktion i Malmø. Der var tidlige morgener og sene nætter. Men et eller andet sted – midt i det hele – følte hun, at det var tid til at få endnu et barn. På det tidspunkt var hun lige fyldt 50 år.
Ingen hjælp i Sverige
– Jeg følte, at jeg stadig var en kvinde med masser af energi. Jeg var fuldstændig overbevist om, at jeg kunne klare en graviditet.
I Sverige var dørene lukkede for at gennemgå en IVF. På regionens klinikker skulle man være under 40 år for at få en behandling. Visse private klinikker havde en lidt højere aldersgrænse, men det var stadig ikke muligt for Therése. Alt det havde hun undersøgt i forvejen. Derfor kiggede hun også ud over landets grænser.
Til sidst valgte hun EGV-klinikken i Letlands hovedstad, Riga.
– Jeg havde hørt godt om stedet, og samtidig var det kun en times flyvetur herfra, fortæller Therése.
Hun fik en fin velkomst og følte sig tryg ved personalet. Ved første undersøgelse medbragte hun resultatet af en mammografi, som hun havde fået foretaget, og som højst måtte være et halvt år gammel. Dertil skulle hun have dokumentation for, at hun ikke havde en hjertefejl.
– Det var vigtigt. En graviditet er en stor belastning for hjerte, nyrer og andre organer – især når man er fyldt 50 år.
Hun var flere gange i Riga til undersøgelser og test. Til sidst var alt i orden, og Therése var klar til at trykke på startknappen.
En forårsdag ringede telefonen hjemme villaen. I den anden ende var en sygeplejerske fra klinikken i Riga. Hun fortalt, at Covid-19 kunne blive et problem, og selv om hun tidsmæssigt i forhold til sin alder ikke skulle gå i panik, var det en god idé at handle snart.
– Så tænkte jeg: Lad os gøre det.
Gravid i første forsøg
To embryoner blev indsat i livmoderen. Det ene æg var taget frisk fra Therése, det andet var en af de nedfrosne æg.
– Jeg ved faktisk ikke hvilket af dem, de fik succes med, smiler Therése.
Om sæddonoren ved hun kun, at han er 1.90 centimeter høj, blond og har blå øjne. Therése vidste. at han havde befrugtet alle de æg, han blev brugt til, så oddsene var gode. Alligevel var hun skeptisk. Også da den første graviditetstest var positiv.
– Jeg købte vel for omkring tusind kroner graviditetstest, og jeg tog en test en gang om ugen for at være sikker, fortæller Therése, der tilbage i 2017 aborterede, og den oplevelse blev ved med at hjemsøge hende.
– Aborten dengang var forfærdelig, og jeg ville ikke risikere at blive ked af det igen. Jeg tror, at jeg nedtonede mit håb for at beskytte mig selv. Faktisk hjalp det ikke engang, da kvalmen begyndte, fortæller Therése, der på det tidspunkt allerede havde bestilt en tid til ultralyd på en jordemoderklinik.
– Først kunne de dog ikke finde noget på billederne, fortæller Therése.
For at være helt sikker, bestilte hun tid hos en privat gynækolog, og her fik hun den positive nyhed.
Omfattende kontrol
– Lægen sagde: ”Her kan du se hjertet slå. Tillykke med det. Det vokser som det skal”. Jeg var bare så taknemmelig for at, jeg tog dertil, fortæller Therese, der også har mødt læger, der har været negative over for hendes graviditet.
– Jeg har fået besked på ikke at få børn i min alder. De har set det som en højrisikograviditet. Du ved, gammel mor og krævende baby. Men det har samtidig betydet, at de har været omhyggelige med kontrollen. Til sidst var jeg inde hver anden dag, så de kunne se, at alt forløb planmæssigt. Det er jeg taknemmelig for.
I dag er hun lykkelig for, at hun kan sidde med en sund baby i armene. Det eneste, der har været svært, er den ensomhed, hun har følt i processen.
– Nogle gange har jeg længtes efter en partner til at holde min hånd igennem alt det her – også efter fødslen. Man kan jo dele ansvaret, når man er to, fortæller Therése, der på ingen måde har fortrudt sin beslutning.
– Jeg tog den her beslutning, fordi jeg gerne ville være mor. Det var det vigtigste for mig. Manden må komme senere. Så jeg kan vel egentlig godt gå ud og date nu, siger hun med et grin.
Alder er bare et tal
Therése ville have foretrukket at have gennemgået behandlingen i Sverige, men det var ikke muligt på grund af aldersgrænsen. Derfor ser hun gerne, at der kommer en ny debat omkring aldersgrænsen for ivf-behandling. Hun mener, at det er forkert at dømme alle kvinder ud fra samme model.
– Vi er alle sammen forskellige. Jeg havde en veninde, der gik i overgangsalderen, da hun var 35 år. Min bedstemor fik et barn, da hun var 47 år. Det varierer fra kvinde til kvinde. Jeg havde gerne set, at der blev taget mere hensyn til de individuelle forhold frem for blot at lukke døren på grund af alder, fortæller Therése.
Hun peger på, at der ikke er særlig mange, der reagerer, hvis en mand bliver far som 60-årig eller endda 80-årig. Hun er overbevist om, at i fremtiden vil der være flere kvinder, der bliver mødre, efter de er fyldt 50 og nævner, at der også er mange positive ting ved at få et barn i en sen alder.
– Man er generelt mere rolig og selvsikker takket være større livserfaring. Ofte har man også lidt bedre økonomi. På det personlige plan har mit barn givet mig energi. Det er faktisk længe siden, at jeg har følt mig så ung.
Therése føler, at den indre stress har lagt sig, alligevel har hun besluttet, at Alice bliver hendes sidste barn. Hun håber nu, at der er flere kvinder, også selv om de er over 50 år, der mærker efter, hvad de har lyst til. Og til dem, der overvejer det, har hun et klart budskab.
– Gør det. Det er dit liv, og du bestemmer.
