Hverdagens helte

Elisabeth har diabetes: Jizza er min livvagt

17. august Af Birgitta Lindvall Wiik. Bearbejdet af Iben Haahr Berner. Foto: Birgitta Lindvall Wiik/Aller Media SE.
Når Elisabeths blodsukker bliver for lavt, lugter den store puddel Jizza fare. Så slår hun alarm, indtil Elisabeth kommer på benene og får noget at spise.
Elisabeth Sandin og Jizza
Jizza har lært at skubbe til Elisabeth med snuden, når hendes blodsukkerværdier er for lave.

Da 52-årige Elisabeth Sandin vågnede til lyden af sin gøende hund, forstod hun først ikke, hvad årsagen var.

– Jeg rejste mig og kunne mærke, jeg var svimmel, da jeg lukkede Jizza ud i køkkenet.

Den sorte kongeppuddel strøg direkte hen til den bænk, hvor Elisabeth opbevarer sin blodsukkermåler, og nu forstod hun, hvad Jizza prøvede at fortælle hende.

– Jeg havde for lavt blodsukker, og det hastede, fortæller Elisabeth, der takket være sin kvikke hund fik stabiliseret sit blodsukker.

Elisabeth fik diabetes som 13-årig og lærte hurtigt at genkende symptomerne på sin insulinfølsomhed.

– Jeg blev svimmel, svedig og utilpas. Min mand, Birger, plejer at række en hånd ud om natten og mærke, om jeg føles svedt. For ham er det en lettelse nu, hvor Jizza tager hovedansvaret og alarmerer i god tid, inden jeg havner i insulinkoma, fortæller Elisabeth.

Det var, da Elisabeth var på hundekursus med Jizza og hørte om en hund, der var ved at blive trænet til diabeteshund, at der blev plantet et frø i hende. Hun besluttede, at Jizza skulle være hendes alarmhund. Med hjælp fra en instruktør begyndte Jizza derfor at blive trænet allerede som hvalp.

– Jeg skulle gnide vatrondeller med min kropslugt fra tidspunkter, hvor mit blodsukker var lavt, samt de tidspunkter, hvor jeg havde høje værdier. På den måde kunne Jizza lære at kende forskel.

Elisabeth viser en krukke med duften af ​​en lav værdi og fortæller, at Jizza slår alarm, når Elisabeths blodsukkerværdier bliver for lave ved at puffe til hende med snuden gentagne gange, indtil hun reagerer.

Hundene Jizza (th.) og Vicki (tv.)
Hundene Jizza (th.) og Vicki (tv.) bliver trænet som diabeteshunde ved hjælp af vatrondeller, der har forskellige lugte og en klikker.
Foto: Birgitta Lindvall Wilk.

Advarer om natten

Hvis det sker, mens Elisabeth sover, bjæffer pudlen, der sover tæt ved hende, for at alarmere. Den fortsætter, indtil Elisabeth rejser sig og spiser noget.

– Hvis jeg ender i insulinkoma, begynder jeg at krampe, så der kan jeg ikke få noget indenbords. At have en hund, der advarer inden da er en ekstra sikkerhed, fortæller Elisabeth og nævner desuden, at det snart er hendes anden puddel, Vickis, tur til at blive oplært.

Vicki har allerede lært at alarmere ved hjælp af sin næse og forventes at blive en lige så dygtig diabeteshund som Jizza.

Under træningen belønnes hundenes korrekte adfærd ved hjælp af klikker og godbidder, indtil indlæringen er på plads. Hundene trænes på deres ejers unikke duft og slår derfor ikke alarm, når andre diabetikere har udsving i blodsukkeret.

Når Jizza vækker Elisabeth om natten for at signalere ustabilt blodsukker, deler de oftest den sandwich, som Elisabeth spiser, for at stabilisere blodsukkeret.

– Selvfølgelig får hun en belønning, når hun passer på mig, så jeg har det godt, smiler Elisabeth.

Diabetes i Danmark

Diabetes, som i daglig tale omtales ”sukkersyge,” er en af de kroniske sygdomme, som rammer flest danskere. Når man har diabetes, har man forhøjet blodsukker, og forstyrrelser i omsætningen af sukkerstoffer, fedt og proteiner i kroppen. I dag lever cirka 225.000 danskere med diagnosen type 2-diabetes, mens ca. 25.000 har type 1-diabetes. Type 2-diabetes udgør således ca. 90 procent af alle diabetestilfælde i Danmark.

<em>Kilde: Sundhedsstyrelsen og Sundhed.dk</em>

Sponsoreret indhold