Heidi indretter sin stue til døende mor: Det skal være helt perfekt

Da Heidis mor gav udtryk for, at hun gerne ville være tæt på sin datter og børnebørn i den tid, hun har tilbage, tøvede Heidi ikke. Selvfølgelig skulle der gøres plads til hendes 77-årige mor, Inge, i lejligheden i Fredericia, hvor Heidi bor med sin 16-årige søn og 18-årige datter.

– Jeg synes, det er helt naturligt. Jeg har det bare sådan, at du ville jo aldrig svigte din mand eller børn, hvis de blev syge, så man svigter heller ikke sine forældre, siger 51-årige Heidi Storm.

Stuen skal være en oase

Tilbage i november faldt Inge om på grund af iltmangel, og siden er hun røget ind og ud af sygehuse. For nylig er hun blevet erklæret terminal på grund af KOL og hjertesvigt, og hun bor i øjeblikket på plejecenteret Hybyhus, hvor hun er sengeliggende og koblet til en såkaldt ”highflow”-maskine, der sørger for, at hun får luft, fortæller Heidi.

Det kræver god plads at have både sygeseng og plejeudstyr stående. Derfor flytter Heidi alle sine møbler ud af stuen, så der er plads til moderens udstyr. Derudover vil Heidi gerne forvandle stuen til en oase, der er indrettet i sin mors ånd, så hun føler sig godt tilpas i den sidste tid.

– Min mor er sengeliggende, så der skal bare være dejligt, varmt, behageligt og smukt, så hun kan ligge i sin seng og se sine yndlingskanaler i fjernsynet.

Heidi har sat sine tunge, mørke møbler til salg, så der er plads til nogle hvide møbler i romantisk stil, som hendes mor godt kan lide. Hun har også fundet nogle af Inges ting og møbler frem.

– Jeg kunne ikke bruge mine egne møbler, for det passer ikke med hendes stil. Hun kan godt lide hvide møbler, syrener og den slags, fortæller Heidi, der gerne vil gøre det helt perfekt for sin mor.

Heidi har selv nedsat lungekapacitet og er ikke i stand til at male vægge, flytte møbler og hvad, der ellers skal til. Hun har derfor fået hjælp fra venner og familie, som har gjort det muligt for Inge at flytte ind på tirsdag.

Og selv om det betyder, at Heidi må sælge sine egne møbler og fremover skal sove i stuen med sin mor, synes hun ikke selv, at det er noget særligt.

– Det var ikke noget, jeg tænkte over, om jeg skulle gøre. Det er bare sådan, det er. Så jeg synes ikke, det er noget specielt, jeg gør, fortæller Heidi og tilføjer:

– Jeg glæder mig bare til, at hun kommer hjem.

Sovet på sofaen i tre år

Heidi har altid haft et tæt forhold til sin mor, og de to har hjulpet hinanden gennem tykt og tyndt.

– Da hun for 15 år siden fik en forbipasserende blodprop i hjernen, kunne min daværende mand og jeg ikke lide, at hun var alene. Derfor flyttede hun hjem i vores hus, og så blev hun bare lige så langsomt en del af alting, fortæller Heidi og fortsætter:

– Der var mange, der ikke kunne forstå, at min eksmand kunne bo med sin svigermor. Men hun er nok det mest uselviske menneske, jeg kender. Hun er så varm og helt igennem god. Og det synes han jo også.

Siden er Heidi flyttet i en lejlighed i Fredericia i forbindelse med sin skilsmisse. Også her fik Inge et værelse. Det betød dog, at der ikke var et værelse til Heidi selv. Derfor har hun sovet på sofaen i stuen i tre og et halvt år.

– Det er ikke noget problem. Det er helt naturligt, at der skal være plads til min mor.

Nu skal mor og datter begge sove i stuen, mens lejlighedens mindste værelse bliver forvandlet til en lille stue.

Børnene er forberedte

Heidi har fire børn, hvoraf de to yngste bor hjemme. De glæder sig også til, at deres mormor kommer hjem igen.

– Hun er jo syg, og det har jeg haft en lang snak med mine børn om. Vi kan risikere, at vi en dag finder hende, hvor hun er sovet ind, men den er de helt med på. De vil bare gerne have hende hjem, fortæller Heidi.

– Selv om vi godt er klar over, at det kun går én vej, så bliver det ufattelig hårdt. Det er vi godt klar over. Der er jeg stolt af mine børn, at de siger: ”Det ved vi godt, men hun skal hjem”.

Tid til at sige farvel

– Vi ved godt, at hun er her på lånt tid, men vi vil bare gerne have en rigtig god tid med hende. Om det så er en uge eller et år, siger Heidi, der siden Inge faldt om tilbage i november 2022 har været meget bevidst om, at hun skal sætte pris på hver dag med sin mor.

– Jeg er utrolig glad for, at vi har fået lov at beholde hende. Hvis hun var gået bort i november, så var der nok mange ting, jeg ikke havde fået sagt og gjort, men den mulighed har jeg fået. Jeg gør meget ud af at sige, hvor højt jeg elsker hende, og hvor taknemmelig jeg er for alle de ting, hun har gjort for mig. Der er mange, som mister deres kære, som ikke har nået at sige alle de ting, de skulle sige. Det har jeg. Den tid, vi har fået, værner jeg om.

Derfor håber hun også, at hendes historie kan minde os alle om at besøge og sætte pris på vores forældre.

– Efter alt det her er jeg blevet meget opmærksom på, at det ikke er normalen, det vi gør. Og det synes jeg er virkelig skræmmende – at man planter sine forældre på et plejehjem og måske kun besøger dem en gang hvert halve år, siger Heidi og tilføjer:

– Det gør vitterligt ondt inde i mig at tænke på, at der sidder mennesker på plejehjem, som er blevet glemt. Jeg siger ikke, at alle skal tage deres forældre hjem, men man må bare ikke glemme dem.

Heldigvis har Heidi et stærkt bånd til sin familie og gode udsigter for sin alderdom:

– Mit barnebarn er begyndt at sige, at jeg må gerne bo på hans værelse, når jeg bliver gammel. Det er jo fantastisk, siger Heidi med varme i stemmen.