Jeg blev afhængig af spil

Det begyndte med online bingo som tidsfordriv. 14 års spilafhængighed endte med en stor gæld, et spærret mobilabonnement og ubetalte regninger. I fortvivlelse tog Annika en fatal beslutning.

Et lille rødt hus i byen Roknæs med udsigt over marker og en gammel mølle. Omgivelserne er idylliske, og ingen har kunnet ane hvilken pine, angst og stress, der i lang tid eksisterede inden for husets fire vægge.

Her bor Annika Holmberg, 42, med sin sambo Peter Karlsson, 42, mopsen Isak og chihuahuaen Prozak. I familien er også kattene Kisse, Misse, Bob, Puck og Slasket. Men her er ingen børn, og det er delvist forklaringen på, hvorfor tingene gik, som de gjorde for Annika.

Kunne ikke få børn

– Jeg drømte om en familie og om at skabe traditioner med mine egne børn. Det er jo meningen med livet. Det var ikke min plan at blive gammel og ikke have nogen børn eller børnebørn. Det er en stor sorg for mig. Jeg lider af aggressiv endometriose, som har sat sig på tarmen, nyrerne og urinlederne. Jeg er blevet opereret 5-6 gange, og det er det, som er årsagen til vores barnløshed.

Annika fortæller, at hun og Peter fik betalt to inseminationer. Senere købte de selv en pakke med yderligere tre. Men der kom intet barn.

Annikas spil begyndte uskyldigt. Hun kunne lide spændingen og distraktionen ved online bingo.

– I begyndelsen spillede jeg for en hundredkroneseddel eller to. Når Peter sad ovenpå og spillede sine computerspil, sad jeg i sofaen nedenunder og spillede bingo.

Så kom alle kasinosiderne online, og der dukkede annoncer op, så snart Annika gik på internettet. Hun begyndte at spille kasino og opdagede, at der fik hun et kick. Annika begyndte at tilbringe mere tid på spiltjenesterne, og en stor del af lønnen gik til kasinosiderne. Hun flygtede ind i spilafhængigheden, som blev endnu værre, da man pludselig bare kunne spille fra telefonen.

– Jeg spillede mere og mere og sagde alligevel til mig selv, at jeg ikke brugte så mange penge. Men jeg turede ikke gå ind og se, hvor meget det drejede sig om. Jeg betalte stadig alle regninger, men pengene rakte ikke til hele måneden. Det var irriterende, og jeg gik til banken og bad om at få et nyt betalingskort, som ikke kunne bruges til nethandel, samtidig med at jeg bad om at blive spærret på kasinosiderne.

Men Annika blokerede ikke sig selv fra alle kasinosider, hun var tvunget til at have en sutteklud, som hun selv siger. Og spillerierne fortsatte.

 

Annika spillede kasino online, men det tog overhånd, og hun blev afhængig af det.

Annika spillede kasino online, men det tog overhånd, og hun blev afhængig af det.

 

Skjulte afhængigheden 

Det var Annika, som passede parrets økonomi. Peter overførte penge til hende for regninger og mad, og hun betalte regningerne. Derfor varede det et stykke tid, før Peter forstod omfanget af Annikas afhængighed. Det var først, da hun stoppede med at betale elregningen.

– Jeg kom til et punkt, hvor jeg blev nødt til at fravælge nogle regninger. Elregningen var den dyreste, og jeg valgte at lade være med at betale den. Da Peter opdagede det, sagde jeg det, som det var. Jeg havde spillet lidt for meget. Han forklarede mig, at spil handler om held, og at jeg kastede pengene væk. Jeg forstod jo, hvad han sagde, og jeg skammede mig.

Det var en advarselsklokke, som ringede højt og tydeligt, men det var ikke nok til at få Annika til at stoppe med at spille. For at få råd til at betale regningerne – og frem for alt at spille – lånte hun penge fra banken, og da banken sagde stop, begyndte hun at tage sms-lån.

Det tog kun fem minutter, så var pengene på kontoen, men de forsvandt lige så hurtigt, som de kom. Regningerne og lånekravene fyldte postkassen, og Annika vogtede den med sit liv. Hun ville ikke have, at Peter skulle nå at tømme postkassen før hende.

– Jeg var ved at bukke under for alt luskeriet og løgnene.

Kunne ikke stoppe

Som gælden voksede, voksede også Annikas angst, og den eneste løsning, hun kunne se, var, at hun måtte vinde sine penge tilbage igen.

– Set i bakspejlet, er det svært at forstå, men jeg var fuldstændig afhængig af at spille, og natten før lønningsdag lå jeg vågen indtil midnat. Når lønnen trillede ind på kontoen, begyndte jeg at spille. Jeg lå med tæppet over mig, så Peter ikke bemærkede noget, og næste morgen havde jeg spillet hele min månedsløn væk. Den frygt jeg følte dengang, kan ikke beskrives, og hver gang sagde jeg til mig selv: aldrig mere.

Annika synker, og hendes øjne bliver våde. Det er smertefuldt at snakke om den tid, hvor løkken strammedes om hendes hals, og hun var ude af stand til at få det til at stoppe.

– Jeg spillede, når jeg var på toilet, jeg spillede, så snart jeg vågnede, og jeg spillede om aftenen. Jeg var helt opslugt af mit misbrug og tog nye sms-lån i en rasende fart. Vi stoppede med at ses med venner, og vi stoppede med at lave ting uden for hjemmet. Kun tankerne om spil snurrede i mit hoved. Om natten lå jeg og vred mig af angst. Jeg havde det så frygteligt dårligt.

– Jeg vil ikke fortælle, præcist hvor meget jeg spillede væk, men det var enorme summer, og nu sad jeg der med lån til op over ørene og uden mulighed for at låne mere. Både mit og Peters mobilabonnement ville blive afbrudt, og det samme ville strømmen til vores hus. Jeg havde ikke betalt elregningen i tre måneder og blev ikke bevilget nogen afdragsordning. Elselskabet havde fået nok.

Ingen udvej

Annika havde fået et lån af sine forældre tidligere, da elselskabet havde truet med at afbryde strømmen. Nu så Annika ingen anden udvej end i desperation at ringe til sine forældre igen.

– Jeg ringede, og de sagde nej. De havde bestemt sig for ikke at låne mig flere penge. Jeg var desperat, og min mor lovede at snakke med min far en gang til. Det var der, jeg besluttede mig for at køre ud i skoven og tage mit eget liv. Jeg har altid været bange for at ende hos gældsstyrelsen, og jeg kunne ikke se nogen vej udenom.

– Så ringede min mor og sagde, at de havde besluttet sig for at låne mig penge til elregningen, og jeg vendte hjemad igen. De reddede mit liv.

Annika havde det så dårligt, at hun kontaktede psykiatrien.

– Jeg havde sådan en frygtelig angst, at den næsten var til at tage og føle på. Skylden og skammen var enorm, og jeg kunne ikke få mig selv til at fortælle min psykiater hele sandheden. Jeg fortsatte med at spille for de penge, jeg fik, når jeg solgte mine ting på internettet.

Søgte gældssanering

Det var kontakten med psykiatrien, der blev vendepunktet for Annika. Hun blev rådet til at snakke med kommunens budget- og gældsrådgivning, og der fik Annika hjælp til at søge gældssanering.

– Jeg fik en helt fantastisk sagsbehandler. Hun sagde, “slip alt og lad det gå til Gældsstyrelsen”. Min værste skræk blev min redning. Via psykiatrien fik jeg både sovemedicin og antidepressiv medicin. Det var en utrolig følelse at vågne udsovet. Det her blev mit vendepunkt, og da jeg blev bevilget gældssanering, tog jeg en beslutning om at stoppe helt med at spille.

Opvågningen blev hård på flere måder. Annika havde lindret sin sorg over barnløsheden med spilleriet, og nu skulle hun håndtere alt det, som livet aldrig havde givet hende.

– Det var som at vågne op til et slag i ansigtet. Alt det, jeg havde fortrængt, kom tilbage på en gang, og det var svært at håndtere livet. Hvis jeg ikke havde haft Peter, mine forældre og min storesøster Susannes støtte, ved jeg ikke, hvordan jeg havde klaret det.

 

 “Mig og dig gennem ild og vand”. Hendes søster, Susanne, har en magen til.

På armen har Annika en tatovering med teksten: “Mig og dig gennem ild og vand”. Hendes søster, Susanne, har en magen til.

 

Hjælper andre

Annika fortalte sine kollegaer, familie og venner om sin spilafhængighed og blev mødt med varme og støtte. En ven satte hende i kontakt med en gruppe for spilafhængige, som Annika nu selv har engageret sig i. Hun bruger sine egne erfaringer for at hjælpe andre.

– Første gang jeg hørte, at der er andre, som har det præcis ligesom jeg, og som har gjort de samme dumme ting, var det en lettelse. Jeg var ikke alene. Det var ikke kun mig, som spillede min løn væk på få timer, og det var ikke kun mig, som tog sms-lån. Støtten fra gruppen betyder meget for os, som er med, og jeg ville ønske, at der var flere, der turde at komme til vores møder. Her behøver man ikke at skamme sig, for vi har alle sammen været igennem de samme ting, siger Annika, som brænder for at hjælpe andre.

Det er tre år siden, at Annika selv blev befriet fra sin spilafhængighed, og hun har fået et helt nyt liv uden frygt og skyldfølelse.

– Jeg håber, at jeg aldrig glemmer, hvor besværligt det var, for jeg vil aldrig, aldrig ende i misbrug igen. Peter og jeg er blevet svejset sammen, nu er det os sammen og ikke i hver sit ringhjørne. Han har aldrig skældt ud på mig eller nedgjort mig, han har bare støttet mig. Sammen med Peter skal jeg nu finde ud af, hvad meningen med livet er, når man ikke kan få børn.

 

Annika og hendes søster, som har støttet hende igennem hele det svære forløb.
Privat

Annika og hendes søster, som har støttet hende igennem hele det svære forløb.