Louise lånte penge: Skyldte en halv million som 23-årig

Louise blev ved med at låne penge Jeg vil være et forbillede for mine børn

Hun tømmer postkassen, hvor rudekuverterne ligger. Hun tager dem med op i lejligheden og lægger dem ned i en skuffe. For som man siger: ”ude af syne, ude af sind”. Når først kuverterne er væk fra hendes blik, er det ikke noget, hun tænker særlig meget på.

Louise Rosenhagen fra Hillerød var ved at opbygge en stor gæld. Det var hun nødt til, syntes hun, for ellers kunne hun ikke få enderne til at mødes. Så når en regning ikke kunne betales, blev der optaget et nyt lån, og sådan blev det ved som en ond spiral.

– På det tidspunkt kunne jeg ikke se andre løsninger end at blive ved med at optage lån, fortæller hun.

– Jeg regnede med, at det hele nok skulle gå, og jeg ville kunne betale det tilbage, når jeg fik et job med en større indkomst.

Men selv med fire job blev lånene flere og gælden større. For Louise havde intet begreb om, hvordan man bruger sine penge. Louise kom i RKI og havde en gæld på næsten 500.000 kroner. Til sidst meldte hun sig til tv-programmet Luksusfælden, fordi hun ikke selv havde et overblik over, hvordan hendes økonomi så ud.

På børnehjem

Louise påpeger selv, at en grund til, hun ikke kunne styre sin økonomi, kunne være, at der aldrig var nogen, der havde lært hende det. Hendes barndom har nemlig ikke været som de fleste andres.

– Da jeg var omkring to måneder, kom jeg på børnehjem, fordi mine forældre ikke kunne tage vare på mig, fortæller Louise.

Det var begyndelsen på et liv, hvor hun har boet på både børnehjem, i plejefamilie og på bosteder. Men Louise kigger tilbage på sin barndom som god. Hun har ikke manglet noget, og igennem hele sit liv har hun haft kontakt til både sin storebror, mormor og mostre samt fætre og kusiner. Da Louise var tre år, flyttede hun fra børnehjemmet og kom i en plejefamilie. Det er mennesker, hun i dag betragter som sin mor og far.

– Der manglede ikke noget. De var ret velhavende. Vi havde det godt, så penge var aldrig et problem. Jeg lærte derfor aldrig, hvordan man skulle tage ansvar for sine penge og prioritere dem, fortæller hun.

Louise havde det godt, og livet var bekymringsfrit, indtil hun som 16-årig flyttede fra plejefamilien til et bosted. Her begyndte livets alvor at ramme hende. Nu skulle hun tage vare på sig selv.

– Den første uge efter jeg var flyttet ind på bostedet, havde jeg brugt alle mine penge, og da jeg ringede til min sagsbehandler, fik jeg at vide, at der ikke var noget at gøre. Det var en forfærdelig følelse, fortæller Louise, der aldrig før havde mærket konsekvensen af sit forbrug på den måde.

Den efterfølgende tid blev kun sværere for hende. Det begyndte at gå dårligt i skolen. Louise blev deprimeret og havde svært ved at overskue det hele, mens hun boede på bostedet. Så det blev besluttet, at hun flyttede ind hos sin klasselærer, der selv tilbød det, mens hun færdiggjorde sin 9. klasse.

Hos skolelæreren var Louise glad, og igen var der en voksen, der passede på hende. Men efter Louise havde gennemført sin folkeskoletid, var det igen tid, til at hun skulle stå på egne ben. Hun flyttede ind på et nyt bosted, hvor det samme skete: Hun brugte sine penge for hurtigt og kunne ikke prioritere dem. Men det gik først rigtig galt, da Louise som 19-årig skulle flytte i egen lejlighed. Hun og en kæreste skulle flytte sammen, men forholdet forliste, inden de flyttede ind, og nu stod Louise pludselig alene med en alt for dyr lejlighed.

Det var ikke, fordi Louise ikke havde nogen penge. Faktisk havde hun fire job, så hun kunne tjene en masse. Problemet var, at hun ikke kunne prioritere sin indtægt og lægge penge til side. Så da hun fik en bilskade, havde hun ikke de 5.000 kroner, det kostede at betale selvrisikoen. Louise måtte låne penge et sted. Og sådan blev det ved i mange år. Hvis der var noget, hun ikke kunne betale, optog hun bare et lån.

Græd bag facaden

Det var ikke kun til de store ting, hun lånte penge til. Det var også til møbler, tøj og andre ting, som hun følte, hun manglede.

– Det var vigtigt for mig, at folk ikke kunne se, jeg manglede penge. Jeg ville vise, jeg kunne det samme som alle andre, fortæller Louise.

Det hele handlede om at opretholde en facade. Louise var 19 år og allerede i gang med at forgælde sig, men det stoppede hende ikke fra at gøre det samme som sine veninder. Der var bare den forskel, at mens hendes jævnaldrende veninder altid kunne gå til deres forældre og ikke betalte for andet end deres eget forbrug, skulle Louise betale for både lejlighed, bil, mad og fornøjelser. Og hun havde ikke forældre at gå til, hvis pengene slap op. Hun havde kun sig selv.

– Jeg undlod at fortælle mine veninder, hvordan det stod til, fordi jeg ville ikke være hende den underlige, der aldrig kunne være med til fælles ting. Jeg ville være ligesom alle de andre og ikke gå glip af noget.

Så Louise ville hellere pryde sig med lånte fjer end at fortælle sine veninder sandheden.

– Det skulle jo virke, som om jeg havde det godt, men inde bag min facade græd jeg. Når jeg brugte penge for at få det godt, flygtede jeg fra virkeligheden, og i det sekund jeg havde brugt dem, fik jeg det dårligt igen.

Gældfri for sine børn

Imens Louise flygtede fra alt det, der var svært, boede hun med en kæreste, og sammen fik de to børn. Conrad, der nu er tre år, og Victor på to. Det var dejligt at være mor, men Louise blev ved med at bruge penge, hun ikke havde. Nu var det bare til børnene i stedet for til hende selv.

– Mine børn skulle jo ikke mangle noget.

Men da Louise i starten af året gik fra faderen til sine børn, stod hun pludselig alene med ansvaret. Det var på tide, hun fik styr på sit liv, sin gæld og sin dårlige samvittighed. Nu ville hun vise sine børn, at hun godt kunne få styr på livet. Tv-prgrammet Luksusfælden kom og hjalp hende med et overblik, hun begyndte at betale af på sin gæld i stedet for at optage nye lån, og hun begyndte på hf for at følge sin drøm om at blive psykolog.

– Det første, jeg skulle gøre, var at komme til en erkendelse af, jeg havde brug for at ændre mine vaner. Jeg kunne ikke længere flygte fra det hele. Det var på tide, jeg gjorde noget, fortæller Louise.

Hun brugte nogle af sine penge på et online coachingforløb, hvor hun er begyndt at arbejde med sit selvværd, selvopfattelse, og hun lærer at tage sig selv mere alvorligt; et forløb, hun nu er ved at uddanne sig som coach i. Derudover har hun fået konstateret adhd og er begyndt at tage medicin for det, hvilket også hjælper på hendes impulskøb. Noget af det, der også har hjulpet hende, er, at hun har lært at dele sine mål op i mindre dele, så hun nemmere kan nå dem.

– Jeg arbejder hårdt hver dag på at blive bedre, end jeg var i går. Og det føles fuldstændig fantastisk, at jeg hver dag kommer lidt tættere på mine mål. Jeg er stolt af det, jeg har nået indtil videre, og jeg kan se, jeg hele tiden rykker tættere på mine mål. Jeg synes bestemt, jeg er blevet et forbillede for mine børn nu, selv om det har været en kamp.