Jeg drømte om barn med en anden - del 2

Jeg mødte tilfældigt min barndomskæreste Christian, der også var blevet gift, men ikke havde fået nogen børn, hvilket han savnede meget. Vi var stadig tiltrukket af hinanden og manglede begge noget i vores liv. Og langsomt begyndte en plan at tage form i vores hoveder: vi ville lave et barn sammen…

Christian hoppede af hesten og vi faldt i snak. Det viste sig, at vi begge var blevet gift som 22-årige. Nu boede han i et lille hus i nærheden af fasters gård sammen med sin kone, Helene, men red stadig på min fasters heste i sin fritid. ”Og tid har jeg sådan set nok af, for vi har desværre aldrig fået børn”, sagde han. Vi sås hver eneste dag i løbet af den uge. Jeg gik ud i hestestalden eller på ridebanen efter kurset, og så var Christian der gerne eller dukkede op på et tidspunkt.

Se også: Jeg drømte om barn med en anden - del 1

Min faster vidste intet om det og troede bare, at jeg gik tur alene. Dag for dag blev Christian og jeg mere fortrolige med hinanden, og vi snakkede mest om børn. Jeg fortalte ærligt om, at jeg sørgede over aldrig at skulle blive mor til flere end de tre børn, jeg allerede havde fået. Christian betroede mig, at han altid inderligt havde ønsket sig børn, og at han og hans kone forgæves havde forsøgt at få børn i flere år, først ad den naturlige vej og siden med assistance fra lægerne. Intet var lykkedes, og det var hos Christians kone, problemet lå. ”Det slog mig fuldstændig ud”, sagde han, og udtrykket i hans ansigt gik direkte i hjertet på mig. ”Men så kan vi to jo bare slå pjalterne sammen”, foreslog jeg i spøg. ”Så kan vi begge få vores drøm opfyldt”! Han lo sammen med mig: ”Det lyder som en god plan”! Vi holdt hinandens øjne fast et par sekunder længere end de fleste nok ville gøre, før vi skiftede emne.

Om fredagen var mit kursus slut, og jeg skulle hjem til børnene og Peter igen. Christian og jeg var stadig kun på venskabelig fod, men vi udvekslede mobilnumre uden dog at tale nærmere om, hvad vi skulle med dem. Tre uger efter kurset tænkte jeg stadig ofte på Christian og på det barn, han kunne give mig. En dag kom der en sms fra ham: ”Skal vi gøre noget ved det”? stod der bare. Alle mine forvirrede tanker endte med at blive til endnu et spørgsmål: ”Ja, hvorfor ikke”? svarede jeg tilbage. Det havde ene og alene været Peters beslutning, at vi ikke skulle have flere børn, ikke min. Men den beslutning var kommet til at betyde utroligt meget for mig. Det var derfor jeg svarede Christian som jeg gjorde, og snart havde vi gang i en heftig udveksling af sms’er, og vi ringede også sammen og lagde planer.

Set i bakspejlet virker det fuldstændig uigennemtænkt og uovervejet. Det må simpelthen have slået klik for både Christian og mig. Alt, hvad jeg kunne tænke på, var at komme til at være sammen med ham. Han havde det på samme måde med mig. Christians kone skulle på et tidspunkt ud at rejse sammen med en veninde, og han ville derfor være alene i deres hus. Jeg stak Peter en løgn om, at min faster havde bedt mig hjælpe hende med at arrangere hendes 70-års fødselsdag. ”Tag du bare af sted, du trænger måske også til at slappe lidt af. Så tager jeg mig af ungerne den weekend. Jeg har haft så travlt på det sidste, så jeg har vist også forsømt dem lidt”, sagde han. Så var vejen ryddet for, at jeg kunne tage af sted og være sammen med Christian i et forsøg på at blive gravid, mens min mand og tre børn hyggede sig derhjemme.

Det lyder helt vanvittigt, det ved jeg godt nu, men jeg kan kun forklare mine handlinger med, at jeg må have været i panikalderen...

Se også: Jeg drømte om barn med en anden - del 3