Jeg solgte min krop

Jeg er det ældste barn i en velhavende familie, hvor man lærte at yde for at kunne nyde. Efter gymnasiet tog jeg en lang videregående uddannelse og fik et prestigefyldt job i London. Da min mor pludselig døde, fik min far en depression, og jeg vendte hjem til Danmark. Jeg kunne ikke længere se meningen med at arbejde 50-60 timer om ugen, men jeg ville gerne beholde min høje levestandard. Det fik jeg mulighed for da jeg fik job som escortpige gennem en veninde.

Jeg var populær blandt kunderne og tjente godt nok til at droppe jobbet i London og blive ansat på en massageklinik. Men så blev jeg gravid.

Intet kunne forberede mig på de stærke følelser, jeg fik for min dreng, så snart han var kommet til verden. Jeg besluttede omgående, at jeg ville amme ham. Måske ville det ikke være det bedste for mine faste bryster, men det ville være det bedste for min søn.

Allerede fire måneder efter fødslen måtte jeg se i øjnene, at jeg var nødt til at arbejde igen. Jeg havde ikke ligefrem glædet mig til at komme tilbage, men jeg havde heller ikke regnet med, at det ville blive så slemt, som det blev. At blive mor havde forandret mig mere, end jeg havde troet.

Der er en situation, som jeg stadig med rædsel tænker tilbage på: En kunde ønskede at have udløsning ud over mine bryster, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at jeg bagefter skulle amme min baby, og det føltes forfærdeligt. Langsomt gik det op for mig, at jeg ikke hørte til i prostitutionsmiljøet længere. Mit liv var forandret, og jeg havde fået andre værdier, og først og fremmest var jeg mor og ikke bare en krop. Det var dog med den erkendelse, at en masse problemer begyndte.

Jeg havde desværre fået alt for dyre vaner, og der var hele tiden regninger at betale. Først nu indså jeg, at jeg havde skruet mit forbrug helt i vejret, men jeg bedøvede min hjerne med forestillingen om, at jeg var lykkelig luder. Nu var jeg ulykkelig og ville helst stoppe, men at gøre det fra dag til dag var umuligt. Hver dag føltes som et overgreb. Før havde jeg været den mest driftssikre prostituerede, men det var jeg ikke længere, og folk i branchen begyndte at anse mig for at være ustabil. De kunne mærke, at jeg ikke var til stede mentalt, og de ville ikke betale 2000 kr. for at være i selskab med en der opførte sig som en mekanisk nikkedukke.

En dag fik jeg nok. Jeg fandt telefonnummeret til en medarbejder i et offentligt center, der hjalp kvinder ud af prostitution. De blev i branchen anset for at være fjenden, og jeg havde altid fejet dem af og aldrig lyttet. Nu fik jeg en sød kvinde i røret, og hun lovede, at jeg kunne få støtte og hjælp. Desværre mente min kommunale sagsbehandler at jeg selv var skyld i min situation. Jeg måtte flytte midlertidigt ind hos en veninde og desværre medførte bofællesskabet, at kommunen tog kontanthjælpen, børnetilskuddet som enlig forsørger og alt andet fra mig, for nu var jeg samboende med en anden person. Atter måtte jeg i gang på klinikkerne. To gange blev jeg hasteindlagt med stressrelaterede angstanfald, men lægeerklæringerne rokkede ikke ved sagsbehandlerens holdning. Jeg blev også indkaldt til samtaler i børne- og ungeforvaltningen om min søns trivsel, men det endte med en vurdering af, at han havde det godt hos mig.

Da jeg havde skaffet penge nok til, at vi kunne få vores egen lejlighed, trak jeg mig ud af prostitutionen igen. Jeg fik kontanthjælp men så ville kommunen have mig i aktivering, men jeg havde ingen pasningsmuligheder til min søn. Jeg fortalte sagsbehandleren om min fortid, men det hjalp ikke: Hvis jeg ikke mødte op til aktiveringen, var der nul kontanthjælp.

Jeg tog hjem til min far og fortalte så meget af sandheden om mig selv, som jeg mente, at han kunne tåle at høre. Han fik et chok og blev dybt skuffet, men samme dag skrev han en check på et beløb, der var stort nok til, at min søn og jeg kunne få tag over hovedet, mad på bordet og økonomisk tryghed i lang tid fremover. I dag bor vi stadig i den lejlighed, jeg fik med min fars hjælp og med pengene fra far lykkedes det mig at få betalt en del af min gæld tilbage.

I dag er jeg er i gang med at uddanne mig til socialrådgiver, og jeg føler, at jeg er på vej mod en normal tilværelse. Jeg har også lært, at jeg er nødt til at række ud til andre mennesker, og at ingen kan klare alt alene. Det skal jeg heller ikke fremover, for jeg har via dating mødt en dejlig mand, som jeg planlægger, at min søn og jeg skal flytte sammen med. Han kender intet til min fortid, og jeg har endnu ikke besluttet mig for, om jeg vil fortælle ham om den.

Mit mål for fremtiden er at komme til at samarbejde med repræsentanter for politiet, psykologer, misbrugsbehandlere, jurister og tidligere prostituerede om at hjælpe kvinder, der vil ud af miljøet, og forhindre, at nye kommer ind i det.

Se også: Mor svigtede os børn