Krimi: Myrdede sin mands elskerinde

Da Anne Marie fandt ud af, at hendes mand havde været hende utro det meste af deres ægteskab, blev hun rasende. Hun ville have hævn, men hun tænkte ikke klart og hendes valg blev skæbnesvangert.

Når Børge hver eftermiddag omkring klokken 17 satte sig ved stambordet i værtshuset, blev der næsten altid stille i lokalet. Al snak forstummede på få sekunder, og alle kiggede spændt hen på Børge.

Kedeligt var det i hvert fald aldrig, når Børge parkerede sin Porsche uden for værtshuset, og kom ind for at prale om alle de kvinder han havde nedlagt.

Alle vidste at han var en skørtejæger. Måske lige med undtagelse af hans trofaste hustru gennem 20 år, Anne Marie, der gik derhjemme og passede hus, have og parrets teenagedreng, Aske, mens farmand var ude og slå sig løs på alle tider af døgnet.

Børge gjorde intet for at skjule sin utroskab, men år efter år nægtede Anne Marie at se det i øjnene – at hun kun befandt sig i ægtefællens liv som en serviceassistent, der kunne give ham rene sokker, nystrøgede skjorter og god mad på bordet. Absolut ikke andet.

Anne Marie fandt talrige beviser på sin mands utroskab: Læbestift på skjorterne, trusser i bukselommerne, erotiske kærlighedsbreve, mystiske telefonopkald og meget, meget andet.

Igen og igen blev hun ved med at sige til sig selv, at det ikke kunne passe.

Når hun spurgte til Børges aktiviteter, der foregik døgnet rundt, svarede han med et svedent grin: ”Jeg passer forretningen og som direktør må jeg jo teste ”vareprøverne” for at sikre, at jeg har de bedste emner på hylderne”.

Børges virksomhed var et særdeles succesrigt ægteskabsbureau, og ikke alene gik firmaet godt.

De mange henvendelser fra giftelystne kvinder gav ham også mulighed for at dyrke sin helt store interesse, nemlig at have sex med så mange kvinder som muligt.

Til sidst blev det nu alligevel for meget for Anne Marie. Hun ville have vished for, om Børge i virkeligheden var så aktiv en Don Juan, som rygterne sagde, og derfor hyrede hun en privatdetektiv.

I løbet af bare 10 dage kunne detektiven fremlægge fotobeviser på, at Børge havde været sammen med otte forskellige kvinder, og Anne Marie var selvfølgelig både chokeret og knust over sin mands forræderi.

Da hun fremlagde beviserne for ham, kiggede Børge bare grinende på hende og sagde: ”Ja, jeg er dig utro. Og hvad så? Jeg driver et ægteskabsbureau, og jeg har jo sagt til dig, at jeg må afprøve varerne”.

Den besked gjorde Anne Marie aldeles rasende. Hun besluttede at opsøge en af Børges elskerinder.

Valget faldt på Kristina – en forretningskvinde, som ofte havde besøg af Børge.

Anne Marie kørte den 200 kilometer lange strækning for at snakke med Kristina. Adressen havde detektiven skaffet, og med sig i bilen havde hun en gps, en flaske snaps, et stort glas sovepiller og en kniv.

I en lejlighed på 1. sal i et boligkvarter ringede Anne Marie på hos Kristina. Ingen lukkede op, og Anne Marie gik en etage op, og satte sig til at vente.

Klokken halv fire om morgenen blev der tændt lys i opgangen.

Da Kristina ville låse sig ind i sin lejlighed, råbte Anne Marie af sine lungers fulde kraft: ”Du har stjålet min mand. Nu skal du betale prisen med dit liv”!

Kristina vendte sig om og sagde, at Anne Marie skulle holde op med det sludder, at klokken var mange, og at hun ikke havde stjålet hverken Anne Maries eller nogen anden kvindes mand.

Få øjeblikke senere kom det til slagsmål mellem de to kvinder. Anne Marie var helt fra sans og samling, da hun hev kniven frem og dolkede Kristina ihjel.

Vidner fra de andre lejligheder kom til, men det lykkedes Anne Marie at slippe bort.

Hun kørte til et hotel i nærheden, hvor hun forsøgte at begå selvmord ved at skylle det store glas sovepiller ned med snapsen.

Anne Marie havde imidlertid glemt at låse døren, og blev fundet af en anden gæst på hotellet. Og det reddede hendes liv. Men kun for at blive anholdt af politiet.

Få måneder senere blev Anne Marie idømt 11 år og seks måneders fængsel for drab. Inden da havde Børge krævet skilsmisse og fået den.

I sine sidste ord til retten sagde Anne Marie blandt andet: ”Jeg troede, jeg levede et godt familieliv med mand og søn. Da det gik op for mig, at jeg blev bedraget fra morgen til aften, havde jeg ikke mere at leve for”.

”Kristina var bare én af de mange hundrede kvinder, min mand var mit utro med. Nu kan andre kvinder forhåbentlig lære, at man skal holde sig fra gifte mænd. Jeg er kun ked af, at mit selvmord mislykkedes”

 

OBS: Er du i krise, og har du brug for nogen at snakke med? Så kan du ringe til Livslinien på telefonnummer 7020 1201 eller Psykiatrifondens telefonrådgivning på telefonnummer 3925 2525.