Livsforsikringen blev hendes død

Siden Anders var en halvstor skoledreng, havde han haft en drøm. Han ville være rig. Ikke bare sådan rig i almindelig forstand. Nej, Anders ville være stinkende rig. Hans it-firma udviklede dataprogrammer og solgte dem da også godt, men slet ikke i et tempo, der kunne gøre ham millionær i en fart. Så den ambitiøse ungkarl så sig om i landskabet efter andre muligheder for at komme til mange penge hurtigst muligt. Genvejen til rigdom viste sig at blive gennem ægteskab. Anders mødte den syv år yngre Malene, og hun opfyldte hans krav, da hun var ud af en særdeles velhavende familie.

Parret flyttede sammen i en stor penthouselejlighed, som hun havde fået stillet til rådighed af sine forældre, og snart lykkedes det Anders at få sin svigerfar til at investere store summer i hans it-eventyr. Anders og Malene blev gift og Malene var sikker på, at han var en succesrig forretningsmand, der sagtens kunne finansiere parrets luksusliv. Sandheden var imidlertid en ganske anden, for Anders brugte flere penge, end han tjente. Mange, mange flere. På såkaldte forretningsrejser rundt i Europa brugte han enorme summer på prostituerede, stripbarer, eksklusive hoteller og restauranter. Han kunne på en enkelt rejse snildt bruge i omegnen af 300.000 kroner, og sådan nogle beløb, var der slet ikke dækning for i hans virksomhed. Med andre ord, så styrede Anders direkte mod en økonomisk afgrund.

Men så fik han en idé: Han ville have fingre i Malenes livsforsikring. I tilfælde af at Malene døde, ville den udløse knap seks millioner kroner – til ham! En smuk sommeraften spiste ægteparret en god middag i penthouselejligheden og bagefter foreslog Anders, at de i det lune sommervejr kørte ud til en nærliggende flod og få at gå en romantisk aftentur. Det syntes Malene, var en rigtig god idé, og omkring klokken 21 kørte de fra hjemmet. Og Malene kørte mod sin skæbne. Hvad der præcist skete ved floden, forbliver nok altid en hemmelighed, for Anders har nægtet alt. Næste dag meldte han Malene savnet, og tre dage senere blev hendes lig fundet ved flodbredden. Hun havde et reb om halsen, men Anders nægtede at kende noget til hustruens forsvinden. Og selv om politiet, i sagens natur, havde ham i søgelyset som drabsmand, havde de ikke beviser nok til at få ham dømt.

Til venner og bekendte sagde Anders, at Malene havde begået selvmord. Det var sørgeligt, havde han sagt, og bedyret, at han var meget, meget ked af det. Det eneste, der tilsyneladende ikke var sørgeligt for enkemanden, var de mange millioner, som et halvt år efter hustruens død rullede ind på hans konto. Anders fortsatte livet på første klasse med et hav af prostituerede i kølvandet på sine rejser. Én af dem forelskede han sig i, en kun 19-årig pige, som han havde et længerevarende forhold til. Da pigen omkring halvandet år efter Malenes død slog op med ham, blev han rasende. – Hvis du går fra mig, gør jeg det samme ved dig, som jeg gjorde ved min kone, råbte han i telefonen.

Heldigvis for retssikkerheden var politiet med på en lytter. I halvandet år havde de nemlig overvåget Anders’ e-mails og aflyttet hans telefon, da de stadig havde ham mistænkt; Nu var der gevinst! I retten kunne den unge pige fortælle, at Anders gentagne gange over for hende havde pralet med, at han havde begået det perfekte mord på sin hustru.
Sammenholdt med en række tekniske spor blev Anders tiltalt for drabet. Han blev dømt og fik fængsel på livstid – og drømmen om millionerne brast for evigt.