Baronessen og rigmanden

Mangemillionæren Kurt Ask og hans adelige elskerinde, baronesse Benedicte Kaas, var et umage par. De fandt via en datingside sammen i et fornuftspartnerskab. Hun var ludfattig, men lokkede med sin fine titel, og han med sine millioner.

De flyttede hurtigt sammen i Kurts fornemme penthouselejlighed i centrum af Berlin, og baronessens trang til ekstravagant livsstil, dyrt tøj og luksusrejser blev længe sponseret af Kurt.

Han led af mindreværd og var trods sin formue aldrig blevet accepteret af det bedre borgerskab i Berlin. Derfor var baronessens fine titel rent guf for den hårdkogte businessmand.

Der var dog ikke gnist af kærlighed eller sympati mellem de to, og selvfølgelig var forholdet dømt til at gå galt.

Kurt Ask havde mange fjender. Det får man, når man grundlægger sin formue via lyssky forretninger.

Han var ligeglad med, hvad hans udlånte penge skulle finansiere: Prostitution, narko, tyveri, eksport af luksusbiler, illegale spillebuler, menneskehandel og meget andet kriminelt. Bare han fik sine fede renter, var det i orden med ham.

Kurt Ask gik altid med en skarpladt pistol på sig, og ofte havde han bodyguards med, når han skulle inddrive sine tilgodehavender.

Indimellem var baronessen også med, men pludselig begyndte hun at dukke op alene. Kunderne blev mere og mere mistroiske over, at Kurt ikke var med.

Benedicte kom med alle mulige forklaringer om Kurts fravær; han var syg, bortrejst på ferie, på forretningsrejse eller noget helt fjerde.

Helt galt gik det imidlertid for den fine frue, da hun i begyndelsen af september ankom til Wien og her blev hentet af parrets sædvanlige privatchauffør, Marcus.

Kurt havde en hemmelig konto i en bank i byen, og Marcus havde i årevis hentet sin arbejdsgiver på banegården og kørt ham til banken. Marcus var mistroisk, for han vidste, at Kurt aldrig ville overlade sin forretning til andre end sig selv.

Da Benedicte ydermere ville låne penge af chaufføren, vidste Marcus, at der var noget galt. Hun ville stille sikkerhed for det lille lån med en ring til en angivelig værdi af cirka 80.000 kroner.

Da Marcus senere på dagen fik den vurderet hos en guldsmed, grinede juveleren højt og sagde, at den højst var et par hundrede kroner værd. Herefter gik chaufføren til politiet.

Kurt Ask blev efterlyst, men længe skete der intet. Baronessen sagde, at hun ikke kendte noget til samleverens forsvinden.

Men i oktober gjorde vejarbejdere på en rasteplads ved motorvejen nær Berlin et uhyggeligt fund. I en vandbrønd fandt de liget af Kurt Ask, og allerede samme eftermiddag blev baronessen anholdt.

I to døgn nægtede hun. Men da politiets tekniske prøver forelå, pegede alt på hende. Kurt var blevet skudt med sin egen pistol, og Benedictes fingeraftryk var på den.

Hun forklarede nu, at Kurt Ask var begyndt at skære ned på hendes underholdsbidrag. I rent raseri over dette havde hun krævet, at de blev gift, så hun fortsat havde adgang til Kurts millioner.

"Kurt afviste pure og meddelte, at han ville smække kassen i. Med udsigten til, at jeg ikke ville få flere af hans penge, gik jeg i panik. Jeg så mig selv tilbage i rollen som ludfattig".

"Derfor skød jeg ham. Det skulle jeg selvfølgelig ikke have gjort", sagde baronessen i retten, mens hun ligegyldigt trak på skuldrene.